Hopp til innhold

Montenegro

Den unge stat Montenegro var i union med Serbien frem til en folkeafstemning i 2006.

Sidst opdateret 05.11.2006

Geografi og miljø

Montenegro er en lille og bjergrig stat på Balkanhalvøen. Landskabet består af høje bjergkæder i nord, sletteland og dybe ådale. Landet har en smal kyststribe langs Adriaterhavet. Landets gennemsnitlige højde over havet er 900 meter, men nogen områder rager op til 1800 meter over havet og havene er blandt de stejleste i Europa. Det højeste bjerg er bjergtoppen Bobotov Kuk i Durmitor, som er 2522 meter over havet. Der findes også mange søer. I Montenegro ligger Balkans største sø Skutari. Montenegro har et usædvanligt rigt plante- og dyreliv på et lille område og har fem naturreservater. Naturreservatet Durmitor er sammen med Kotor-bugten med sine middelalderbyer og smukke natur kommet med på UNESCOs verdensarvsliste.

Earth Ecoprint

1.8 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Montenegro, ville vi behøve 1.8 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

I 600-tallet blev områdets oprindelige befolkning fortrængt af slaverne. I slutningen af 1100-tallet blev det en del af kongeriget Serbien. Da dette gik i opløsning i midten af 1300-tallet, blev Montenegro et selvstændigt fyrstedømme som sammen med Venedig kæmpede konstant mod det Osmanniske Rige. Landene i Vest-Europa anerkendte Montenegros selvstændighed ved Berlin-kongressen i 1878. I 1910 blev Montenegro udråbt som kongerige. Kongeriget Montenegro blev i 1918 forenet med Serbien og indgik i samme år i Serbernes, Kroaternes og Slovenernes kongerige, som fra 1930 blev kaldt for Jugoslavien. Under Anden Verdenskrig blev Montenegro først besat af italienerne, og fra 1943 af tyskerne. Ved opløsningen af Jugoslavien gik Montenegro og Serbien sammen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, som i 2003 skiftede navn til Serbien og Montenegro. Efter en folkeafstemning i Montenegro i 2006 blev forbundsrepublikken opløst og Montenegro blev igen en selvstændig stat.

Samfund og politik

Montenegro er en republik med en præsident som statens overhoved. Præsidenten vælges ved generelle valg for en periode på fem år. Statsministeren er lederen for regeringen. Parlamentet med et kammer har et mandat på fire år, og det er for tiden 81 repræsentanter i stedet for tidligere 74. En ny grundlov blev vedtaget i 2007. Det første parlamentsvalg efter selvstændigheden gik ifølge internationale valgobservatører stort set problemfrit. Landets politik har siden uafhængigheden været fokuseret omkring at holde landet samlet og at arbejde for medlemskab i EU og NATO. Landet en stabiliserings- og associeringsaftale med EU og fik kandidatstatus i december 2010. Landets borgere fik visumfrihed til Schengen-området i december 2009. På trods af betydelig fremgang er der fortsat nogen interne spændinger mellem etniske gruppe. De store indtægtsforskelle mellem nord og den mere velstående kyst i syd er en stor udfordring.  

Økonomi og handel

Aluminiumsindustrien, som udviklede sig omkring Montenegros bauksitforekomster efter Anden Verdenskrig, lagde grundlaget for landets basisproduktion, som har haft problemer på grund af høje omkostninger siden oliekrisen i 1973. Landets turisme begyndte at vokse allerede i 1960erne, men al øknomisk vækst stoppede på grund af krigen, som brød ud i området i 1990. Montenegros økonomi begyndte at forebedre sig i slutningen af Kosovo-krigen i 1999, godt hjulpet på vej af indførslen af den tyske mark. De sidste år har Montenegro prøvet at tiltrække udenlandske investeringer. Euro erstattede den tyske mark i 2002 som valuta, og over 90% af virksomhedernes kapital i landet blev inden sommeren 2010 privatiseret. En af de største ændringer er den nye type merværdiafgift, som er lavere for turistindustrien, og dermed støtter landets voksende turistsektor. Verdens rejse- og turistråd har gentagne gange rangeret Montenegro som det hurtigst voksende turistlande i verden med en anslået vækst på 10% inden år 2016.

Korte fakta

Montenegro

Hovedstad:

Podgorica

Etniske grupper:

Montenegriner 43%, serbere 32%, bosniaker 8%, albanere 5%, andre (muslimer, kroatere, rom-folk) 12% (2003)

Sprog:

Serbisk 63.6%, montenegrinsk (officielt) 22%, bosnisk 5.5%, albansk 5.3%, uspecificeret 3.7% (2003)

Religion:

Ortodokse 74.2%, muslimer 17.7%, katolske 3.5%, andre 0.6%, uspecificeret 3%, ateister 1% (2003)

Population:

621 556

BNI per citizen:

15 486 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017