Hopp til innhold

Mozambique

Republikken Mozambique

Efter at Mozambique blev uafhængigt fra Portugal i 1975 led landet under en borgerkrig i 16 år. Siden 1990erne har landet oplevet økonomisk fremgang og øget politisk stabilitet.

Sidst opdateret 19.01.2011

Geografi og miljø

Næsten halvdelen af Mozambique er et lavt kystlandskab, som mod vest stiger og bliver til et højplateau. De højeste bjerge er Namuli, 2419 meter over havet, og Binga, 2436 meter over havet, som ligger ved grænsen til Zimbabwe. De vigtigste floder er Zambezi, som løber ud i det Indiske Ocean, Limpopo i syd, Save i indlandet og Lugenda i nord. Landets største sø er Njassa-søen ved den vestlige grænse. Jordbunden omkring floderne er meget frugtbar og passer til landbrug. De sydlige og centrale dele af Mozambique består hovedsageligt af tør savanne. Landet har været udsat for både tørke og oversvømmelser. Skovrydning er også et miljøproblem, men med omfattende nyplantningsprojekter har man formået at bremse denne udvikling. I 2008 havde hun 47% af befolkning adgang til rent vand.

Ecoprint

0.5 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Mozambique, ville vi behøve 0.5 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

De første indbyggere i Mozambique var sandsynligvis sanfolk, men dagens befolkning er hovedsageligt efterkommere af indvandrerbefolkning. Da den portugisiske søfarer Vasco da Gamas skib nåede Mozambique i 1498, havde arabiske handelsbosættelser eksisteret langs kysten i flere århundreder. Portugal etablerede gradvist kontrol over Mozambique, først gennem oprettelsen af handelsstationer og befæstninger på kysten og langs Zambezi-floden i indlandet, først og fremmest for at få kontrol med guldhandelen. Ikke før omkring 1920 var hele Mozambique underlagt Portugal. Mange europæiske nationer gav uafhængighed til sine kolonier efter Anden Verdenskrig, men Portugal beholdt sine. Krav om selvstændighed voksede frem i Mozambique, og en modstandsbevægelse kaldt Frelimo blev grundlagt. I 1964 begyndte en væbnet frigørelseskamp. Efter ti år med krig og politiske ændringer i Portugal, blev Mozambique en selvstændig stat i 1975. Frelimo grundlagde et socialistisk etpartisystem ved at alliere sig med Sovjetunionen. Renamo blev dannet i 1975 som en militær modstandsgruppe mod Frelimo og fik støtte fra det daværende Rhodesien og apartheidstyret i Sydafrika. Disse nabolande frygtede en spredning af den kommunistiske ideologi og frigørelseskampen. En borgerkrig brød ud i 1977. Borgerkrigen sluttede først i 1990, da apartheidregimet i Sydafrika blev svækket, og en fredsaftale blev underskrevet to år senere.

Samfund og politik

Med grundloven fra 1990 blev Mozambique en demokratisk republik med flerpartisystem. Øverste udøvende myndighed er tillagt en præsident, valgt ved generelle valg for fem år ad gangen og med mulighed for ét genvalg. Præsidenten er også militæret øverstkommanderende og udnævner derudover statsministeren. Lovgivende myndighed er tillagt parlamentet, der har 250 medlemmer. Siden 1994 har landet gennemført frie og demokratiske valg. Landets politik præges af de politiske partier Frelimo og Renamo. Frelimo har haft den politiske magt, siden landet blev uafhængigt. Det politiske miljø regnes for at være stabilt, og landet har forbedret sin økonomiske situation. Selvom udviklingen er gået i den rigtige retning, er der stadig mange udfordringer. De største samfundsmæssige udfordringer i Mozambique er fattigdom, korruption og sygdommene HIV/AIDS.

Økonomi og handel

Mozambique er blandt verdens allerfattigste lande, men økonomien har forbedret sig betydeligt siden begyndelsen af 1990’erne. Mozambique har haft nogen af de højeste vækstrater i Afrika, og har samtidigt kunnet henvise til betydelige fremskridt inden for flere sektorer som uddannelse og sundhed. Myndighederne prøver at sikre væksten med nye økonomiske reformer, udenlandske investeringer og ved at stimulere sektorer som landbrug, transport og turisme. Omkring 80% af landets befolkning ernærer sig ved landbrug. På trods af en vedvarende økonomisk vækst er Mozambique stadig rangeret blandt de allernederste lande på FN’s indeks for menneskelig udvikling (HDI). Andelen af fattige i landet er mindsket fra 69% i 1997 til 54% i 2008, men over halvdelen af befolkningen lever altså fortsat i fattigdom. Landet er afhængig af den bistand, som bl.a. Danmark yder.

Korte fakta

Mozambique

Hovedstad:

Maputo

Etniske grupper:

Afrikanere 99.66% (makhuwa, tsonga, lomwe, sena, og andre), europæere 0.06%, blandet (afro-europeere) 0.2%, indere 0.08%

Sprog:

Makua 25.3%, portugisisk (officielt) 10.7%, xichangana 10.3%, cisena 7.5%, elomwe 7%, echuwabo 5.1%, andre mozambiqueske sprog 30.1%, andre 4% (2007)

Religion:

Katolikker 28.4%, protestanter 27.7%, muslimer 17.9%, andre 7.2%, ingen 18.7% (2007)

Population:

27 121 827

BNI per citizen:

1 186 PPP$

Lokaliteter

Cahora Basa-søen

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017