Hopp til innhold

Nauru

Republikken Nauru

Nauru er en af verdens mindste nationer både når det gælder areal og folketal. Landets økonomi har traditionelt været afhængig af fosfatforekomsterne på øen.

Sidst opdateret 19.12.2016

Geografi og miljø

Landet består af koraløer lige syd for ækvator i Stillehavet. I midten af øen findes der et ca 60 meter højt plateau med fosfatforekomster. Man antog, at øens store fosfatforekomster ville ende, men der findes fortsat små forekomster, som man udnytter. Minedriften har været i gang i hundrede år og ødelagt 4/5-dele af øens areal ved at gøre jorden ufrugtbar. Øens højplateau er omkranset af et 150 til 300 meter bredt relativt frugtbart lavland, hvor der vokset kokospalmer og figentræer blandt andet. Frugttræer vokser også omkring Buada lagunen. Landet har meget begrænsede ferskvandsressourcer og man skaffer drikkevand ved at samle regnvand i beholdere. Man frygter, at klimaforandringerne kan medføre oversvømmelser på øens lavtliggende dele.

Historie

Naurus oprindelige befolkning stammer sandsynligvis fra mikronesiske søfarere, som troede på gudinden Eijebong. To af de oprindelige stammer på øen uddøde i 1900-tallet. De første europæiske besøgende på Nauru var hvalfangere, og alkoholen og våbnene de medbragte ødelagt de oprindelige stammers rolige sameksistens. I 1878 begyndte en 10 år lang borgerkrig og 500 af landets 1400 indbyggere døde. I 1888 blev Nauru annekteret af Tyskland og udvindingen af de opdagede fosfatforekomster begyndte et par år senere. Australien besatte landet, da Første Verdenskrig brød ud i 1914, og efter krigen hav Folkeforbundet området som et værgemandat til Australien, Storbritannien og New Zealand. Under Anden Verdenskrig erobrede Japan øen og flyttede 1200 nauruere til Caroline Islands som tvangsarbejdere. De, som overlevede, kom tilbage til Nauru i 1946. Landet var et australsk mandatområde fra 1947 indtil det blev selvstændigt i 1968. Senere førte Nauru en retssag mod Australien om skaderne påført på øen under australsk styre, og i 1993 gik Australien med til at betale en erstatning på 107 millioner australske dollars og et årlig bidrag på 2,5 millioner australske dollar til forbedring af miljøet på øen.

Samfund og politik

Ifølge grundloven fra 1968 er Nauru en demokratisk republik. Det folkevalgte parlament har et kammer med 18 medlemmer. Præsidenten, som både statsoverhovede og regeringens leder, vælges af parlamentet. Forvaltningen udøves i fællesskab af regeringen og Naurus lokalforvaltningsråd, som ledes af en overhøvding. Landets politistyrker er under civilt styre, og landet har ingen militære tropper. Landets politik præges af stor ustabilitet og af den voksende bekymring for øens fremtid. Nauru blev en rig stat efter selvstændigheden på grund af fosfatudvindingen, men fra begyndelsen af 1990erne faldt produktionen kraftigt og var i år 2000 praktisk talt udtømt. Den usikre økonomiske situation har ført til hyppige regeringskriser og skifte af præsident. 

I 2013 blev der holdt valg og ændringer i grundloven for håb om en mere stabil politisk fremtid. 

Økonomi og handel

Økonomien har været fuldkommen baseret på udvinding af fosfat, som over mange år gav landet store indtægter. Gennemsnitsindtægten var blandt de højeste i regionen, og i en periode havde man verdens højeste indtægt per indbygger. I dag trues landet af fattigdom og er afhængig af økonomisk hjælp fra udlandet. Økonomien svækkes også af korruption og misbrug af en investeringsfond, som havde til hensigt at sikre befolkningens fremtid efter fosfatforekomsterne slap op. Efter 2000 har Nauru levet først og fremmest af salg af fiskerirettigheder i sine farvande og draft af en australsk flygtningelejr som et supplement til landets bistand. Nauru importerer 90% af sine næringsmidler andre basisprodukter fra udlandet, men transporten er blevet et problem. Det nationale flyselskabs eneste fly blev beslaglagt på grund af betalingsvanskeligheder og landet blev afhængig af charterfly for at importere varer.

Korte fakta

Nauru

Hovedstad:

Yaren (de facto, har ikke en officiel hovedstad)

Etniske grupper:

Nauruere 58%, andre stillehavsfolk 26%, kinesere 8%, europæere 8%

Sprog:

Nauruansk (officielt), engelsk

Religion:

Protestanter 45.8%, romersk katolske 33.2%, andre 14.1%, ingen 4.5%, uspecificeret 2.4% (2002)

Population:

10 122

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017