Hopp til innhold

Nigeria

Forbundsrepublikken Nigeria

Nigeria er det mest folkerige land i Afrika og har en befolkning, der er sammensat af mange etniske grupper. Landet er rigt på naturressourcer, men er karakteriseret af mange års omfattende korruption. Landet kæmper med sammenstød mellem muslimer og kristne. Derudover skaber Nigerias store olieressourcer omfattende miljø- og voldsproblemer, og samtidig spreder terrorgruppen Boko Haram mere og mere vold i den nordlige del.

Sidst opdateret 10.04.2017

Geografi og miljø

Den sydlige del af landet består af lavland med tropisk klima og regnskov, mens den nordlige del består af sletter med savanne. Den frugtbare jord giver gode betingelser for landbrug, og desuden har landet betydelige olie- og gasressourcer. I de senere år har olieudvindingen imidlertid ført til store og alvorlige miljøproblemer, især i Niger Deltaet. Både vand, luft og jord er blevet forurenet. Områder, der tidligere blev anvendt til landbrug, er nu ødelagt af olieudslip. Desuden er kæmper Nigeria med eskalerende afskovning og ørkendannelse i den nordlige del af landet.

Ecoprint

0.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Nigeria, ville vi behøve 0.6 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Allerede for 10.000 år siden boede der mennesker i det område, der udgør nutidens Nigeria. Den såkaldte Nok-kultur, fra ca 500 f.kr til 200 e.kr er det ældste jernaldersamfund, der kendes til fra Afrika syd for Sahara. Før området blev koloniseret af briterne i begyndelsen af 1900-tallet, var det delt mellem mange forskellige kongedømmer. Nigeria var engelsk koloi frem til 1960, da landet fik sin selvstændighed. Tre år senere blev Nigeria erklæret for republik.

I 1967 udbrød borgerkrig i landet, da den sydøstlige region Biafra erklærede sig for selvstændig. Borgerkrigen kostede flere hundrede tusinde mennesker livet, hvoraf de fleste døde af sult. Biafra tabte krigen og er stadig en del af Nigeria, men der er fortsat kræfter i regionen, der kæmper for selvstændighed. Nigeria blev styret af militærregimer frem til 1999, men har haft civilt styre siden da.

Samfund og politik

Nigeria er en føderal republik, hvor præsidenten er stats- og regeringschef og øverstkommanderende for hæren. På trods af at demokratiet i landet blev styrket da militærdiktaturet faldt i 1999, regnes Nigeria fortsat som autoritært. Korruption præger store dele af samfundet. Der er store politiske, etniske og religiøse modsætninger i landet, som har over 250 forskellige befolkningsgrupper. Uenigheder er særligt knyttet til kontrol over ressourcer, og politisk indflydelse. Nigeria præges også af betydelige spændinger mellem de centrale myndigheder og de 36 delstatsguvernører. Lokale oprør og protester forekommer ofte. Regeringsmagterne må til tider bruge soldater og politi for at standse blodige sammenstød mellem kristne og muslimer i forskellige dele af landet. Hundredevis af mennesker er blevet dræbt i sådanne sammenstød de sidste år.

Siden 2011 har terroraktioner fra den islamistiske gruppe Boko Haram været en stadig større trussel mod befolkningens sikkerhed.

Olie i Nigeria

Ud over konflikten mellem muslimer og kristne, skaber de store olierigdomme også problemer i det sydøstlige Nigeria. Nigeria er den største olieproducent i Afrika syd for Sahara og den syvende største i verden. Næsten alle oliereserverne befinder sig ved Nigerdeltaet, og der er i dette område forskellige interesser, som har ført til vold og væbnet kamp. Problemet er primært, at hovedparten af olieindtægterne tilfalder centrale, korrupte regeringer og udenlandske olieselskaber. Mange nigerianere mener, at en større del af overskuddet burde tilfalde landets befolkning.

Væbnede grupper har i de seneste år kæmpet for at løsrive Nigerdeltaet fra resten af Nigeria og bruger både bortførelse af udenlandske oliearbejdere og sabotage af faciliteter som virkemidler i deres kamp.

Der er dog ikke grund til at se al sabotage mod olieanlægget som et udtryk for politisk aktivitet. Der er også mange penge at vinde ved at tappe olie fra de internationale olieselskabers olieledninger.

 

Ogonifolket 

En anden konflikt, der kommer i kølvandet af olien, er protesterne fra blandt andet Ogonifolket mod forureningen fra olieanlæggeme, som betyder, at deres nærmiljø ødelægges. Nigerianske myndigheder bryder sig ikke om Ogonifolkets protester og henrettede i 1995 ni ledende aktivister, herunder forfatter og miljøaktivist Ken Saro-Wiwa. Dette førte til omfattende internationale reaktioner.

Den tidligere præsident Olusegun Obasanjo slog hårdt ned på al opposition. Han fulgte kun i ringe grad op på den demokratiseringsproces, der blev sat i gang i slutningen af 1990'erne, og som gjorde, at han selv kom til magten. Nigerianske demokratiforkæmpere har gentagne gange bedt det internationale samfund om at boykotte landets olieindustri for på den måde at ramme regeringens indtægter og fremtvinge forandring. Appellen er imidlertid ikke blevet fulgt op, og blandt andre de norske selskaber Statoil og Hydro er involveret i olieproduktionen i Nigeria.

Angreb på olieplatforme og ledninger 

I de seneste år er antallet af angreb på olieanlæg i Nigerdeltaget steget, og bevægelsen Befrielse af Nigerdeltaget (MEND) har været særlig aktiv. Gruppen angreb i 2005 en af Shells olieplatforme og sprængte året efter en olieledning i deltaet i stykker. Efter en periode uden aktivitet, gjorde gruppen sig igen bemærket med flere aktioner i sommeren 2008. Deltaet er nu i kaos, og olieproduktionen er reduceret med mere end en femtedel. Regeringen arbejder på en konference for alle, der har interesser i området, men eftersom guerillagrupperne ikke kommer til at deltage, er det tvivlsomt, at dette vil føre til en endelig løsning på problemerne.

I maj 2009 igangsatte regeringen en større militær offensiv i Nigerdeltaet. Målet var at sætte en stopper for angrebene på olieanlæggene i området. Flere tusinde mennesker flygtede fra deres hjem. Bevægelsen MEND svarede tilbage ved at ødelægge olieledninger. Præsidenten forsøgte således med en ny taktik og lovede amnesti til dem, der nedlagde våben i perioden fra juni til oktober 2009. Desuden løslod myndighederne Henry Okah, en af lederne af MEND fra fængslet. Til gengæld indvilgede MEND i at indgå en to måneders våbenhvile, og landets olieproduktion steg fra 1,2 til 1,7 millioner tønder om dagen. I begyndelsen af oktober havde 8.000 oprørere i Nigerdeltaet nedlagt våbnene.

Ødelagt olieledning

Ødelagt olieledning i Nigeria forurener miljøet (Foto: IRIN Foto).

Præsidenter

I slutningen af 1970’erne var Olusegun Obasanjo leder for en militær regering og blev valgt som præsident i 1999. Han udpegede Umaru Yar'Adua som sin efterfølger. Yar'Adua vandt præsidentvalget i april 2007, men både lokale og udenlandske observatører fordømte valget, eftersom omfattende valgsvindel blev afsløret.

I begyndelsen af november 2009 blev præsident Yar'Adua alvorligt syg og rejste ud af landet. Turen til Saudi-Arabien blev fremstillet som en pilgrimsrejse, men formålet var præsidentens hjerteoperation. Præsidenten overgav ikke ansvaret til vicepræsidenten, Goodluck Jonathan, inden han tog af sted. Dette skabte et magttomrum og usikkerhed i landet.

Præsidenten døde i maj 2010, hvorefter at Jonathan tog over som præsident.

Ved valget i 2015 vandt Muhammadu Buhari over siddende præsident Jonathan, hvilket er første gang i Nigerias historie, at en præsident er kommet til via et demokratisk valg.

Økonomi og handel

Oliesektoren er en vigtig del af landets økonomi, som har været i vækst de sidste år. Olien genererer store statsindtægter, men korruption, politisk ustabilitet og dårlig fordeling fører alligevel til, at størstedelen af befolkningen lever i fattigdom. De fleste indbyggere er afhængige af traditionelt landbrug, småhandel og simpel industri for at overleve. USA, EU og Kina er i dag Nigerias største handelspartnere. Nye beregninger viste i april 2014, at landets økonomi er den største i Afrika. 

Korte fakta

Nigeria

Hovedstad:

Abuja

Etniske grupper:

Over 250 befolkningsgrupper. Hausa/fulani 29%, yoruba 21%, igbo 18%, ijaw 10%, kanuri 4%, ibibio 3.5%, tiv 2.5%

Sprog:

Engelsk, hausa, yoruba, igbo, fulani

Religion:

Muslimer 50%, kristne 40%, traditionelle religioner 10%

Population:

183 523 432

Government:

Føderal republik

Area:

923 770 km2

Currency:

Naira

BNI per citizen:

5 992 PPP$

National Day:

1. oktober

Lokaliteter

Challawa-dæmningen

Niger-deltaet

Tschadsøen

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

Krig og konflikter

FN-forbundet © 2017