Hopp til innhold

Niue

Niue er en lille østat i det vestlige Stillehav. Landet er siden 1974 selvstyret med fri tilknytning til New Zealand.

Sidst opdateret 15.05.2017

Geografi og miljø

Niue er en af verdens største koraløer. Landskabet består af stejle kalkstensklipper langs kysten med et centralt plateau, som hæver sig til omtrent 60 meter over havet. Øen omkranses af et koralrev, hvis eneste store åbning er på midten af vestkysten i nærheden af hovedstaden Alofi, hvor størstedelen af befolkningen bor. I landets havområder ligger tre andre koralrev. Kystområderne på Niue har utallige kalkstensgrotter. En del af jordbunden er meget usædvanlig på grund af høje niveauer af naturlig radioaktivitet – og der findes meget lidt dyrkbart jord. Tidsforskellen mellem Niue og fastlandet på New Zealand er 23 timer om vinteren på den sydlige halvkugle og 24 timer om sommeren. Klimaet på Niue er tropisk, og det regner mest fra november til april.

Historie

Niue blev befolket i 900-tallet af polynesiere, som kom fra Salomonøerne. Man antager, at mennesker fra Tonga kom til øen i 1500-tallet. Da den britiske sø kaptajn James Cook ankom til øen i 1774, kastede øens beboere sten på mandskabet, og kaptajnen formåede ikke lægge til land. Øen Niue fik derfor tilnavnet "Savage Island", de vildes ø. Britiske missionærer begyndte at ankomme i 1846. De kidnappede en af de lokale og uddannede ham til præst. Kristendommen spredte sig langsomt fra landsby til landsby. Da kolonier begyndte at sprede sig i området, kom også slavehandlen og tvangsarbejde til øen. Niues konge Fata-a-iki ville overgive magten til Storbritannien i 1887, fordi han frygtede andre mere nådesløse koloniherrer. Ansøgningen blev godkendt i 1900, men allerede et år senere annekterede New Zealand øen. New Zealands grundlov fra 1974 gav Niue selvstyre, og samme år stemte øens befolkning om uafhængighed. Flertallet valgte, at øen skulle forblive en associeret stat til New Zealand.

Samfund og politik

Niue har siden 1974 været en selvstyret ø med fri tilknytning til New Zealand. Ifølge landets grundlov er statens overhoved Storbritanniens dronning Elisabeth II, ligesom i New Zealand. Dronningen repræsenteres på øen af New Zealands lokale repræsentant. Parlamentet har 20 medlemmer. Den udøvende myndighed tilhører statsministeren og regeringen. Niue er delt i 14 landsbyer, som alle har deres eget råd. Indbyggerne i landet har newzealandsk statsborgerskab. Ansvaret for forsvaret og udenrigstjenesten ligger hos New Zealand, som også har forpligtet sig til at ude administrativ assistance. Niues udenrigspolitik har traditionelt været styret af New Zealand, men siden 1994 har Niue oprettet flere diplomatiske forhold med andre stater. Over de sidste 20 år er folketallet på øen halveret på grund af udvandring til New Zealand og et dalende fødselstal.

Økonomi og handel

Niue har en lille økonomi og er afhængig af støtte fra New Zealand. Det lave folketal og dårlig kommunikation med omverdenen gør økonomien meget lidt udviklet. Mange af indbyggerne er beskæftiget i den offentlige administration. Mange af husholdningerne praktiserer subsistenslandbrug. Honning, vanilje og organisk nonu produceres til eksport. Andre indtægter omfatter turisme, banklicenser, udlån af telefonnettet til specielle internationale telefontjenester og salg af internetdomænet ".nu". Niue fik i 2003 det første fuldkommen trådløse nationale internetsystem i verden. Turisme er en industri i vækst, havnen er lille, hvilket hindrer adgangen for store turistskibe. Turisterne bliver derfor sejlet ind fra Vest-Samoa. En cyklon forårsagede i 2004 katastrofale ødelæggelser på øens bygninger, infrastruktur, madforråd og koralrev. Genopbygningen blev en stor omkostning for det lille land og forsinkede mange andre udviklingsprojekter. 

Korte fakta

Niue

Hovedstad:

Alofi

Etniske grupper:

Niuer 66.5%, delvis- niuer 13.4%, ikke- niuer 20.1% (inkludert 12% europeere og asiater, og polynesiere 8%) (2011)

Sprog:

Niueisk, engelsk

Religion:

Protestanter 70%, mormonere 10%, katolikker 10%, Jehovas vitner 2%, annet/uspesifisert 8% (2011)

Population:

1 273

Government:

Parlamentarisk demokrati

Area:

260 km²

Currency:

Newzealandske Dollars

National Day:

6. februar (som New Zealand)

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017