Hopp til innhold

Østrig

Repbulikken Østrig

Østrigs manglende konfrontation med nazismen er en medvirkende årsag til, at den højreekstremistiske bevægelse har vokset sig stor i landet.

Sidst opdateret 24.05.2016

Geografi og miljø

Østrig er et lille land i hjertet af Europa. Hele 60 % af landet består af bjerge. Alperne dominerer syd og vest og i disse områder, er klimaet alpint. Dale muliggør rejse gennem landet, men vejnettet er kendetegnet ved et stort antal broer og tunneler. Den nordøstlige del af landskabet er fladere, og længst mod øst er der store sletteområder. Her er landets største sø, Lake Neusiedl, som deles af Østrig og Ungarn. Søen er på listen over verdens kulturarv, hvilket skyldes det rige dyreliv i området. Donau, Europas anden længste flod, løber gennem den nordlige ende af landet. Floden giver vandkraft og er stadig vigtig i kommercielt sammenhæng. Klimaet er tempereret i lavlandet. Temperatur og nedbør varierer fra område til område på grund af store højdeforskelle. Klimaet er mildt i øst, og det er tørt nord for Wien. Sur nedbør har ødelagt 25 % af skovene i Østrig. I dag er landets miljømæssige udfordringer alvorlige, men streng lovgivning bygger på det princip, at forureneren betaler for skaderne. Østrig har taget aktiv stilling i klimadebatten i verdenssamfundet.

Earth Earth Ecoprint

2.8 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Østrig, ville vi behøve 2.8 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Arkæologiske fund tyder på, at folk har boet i Østrig i mindst 300.000 år. I år 400 f. Kr. overtog Kelterne kontrollen med området. Siden da har flere forskellige grupper af mennesker styret landet, inden det i år 962 blev en del af det tysk-romerske rige. I 1867blev dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn dannet. Mod slutningen af ​​1800-tallet opstod politisk zionisme, en form for jødisk nationalisme. I mellemtiden begyndte politikerne at behandle jøderne som en underlegen race. I dette miljø voksede Adolf Hitler op.
I 1914 blev Østrig-Ungarns kronprins skud i Sarajevo af en Serbisk nationalist. Dette attentat udløste første verdenskrig hvor Østrig-Ungarn allierede sig med Tyskland. Fire år senere tabte Østrig-Ungarn og Tyskland krigen, hvilket førte til opløsningen af dobbeltmonarkiet og Østrigs selvstændighed. Barske forhold i mellemkrigstiden medførte øget polarisering i politikken gennem 1930’erne, og Østrig udviklede sig til et fascistisk diktatur. I 1938 tilsluttede Østrig sig til Tyskland og deltog i anden verdenskrig på nazisternes side. Landet har endnu ikke truffet et rigtigt krigsforlig. Det skyldes dels, de allieredes holdning efter krigen om, at Tyskland alene bar ansvaret for krigen og nazismen.
Da anden verdenskrig sluttede i 1945, blev Østrig inddelt i fire okkupationszoner kontrolleret af henholdsvis, USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen. Okkupationen af Østrig varede indtil 1955, hvor Østrig blev et selvstændigt land. Efterfølgende blev der vedtaget en forfatningslov er erklærede Østrigs evige neutralitet. 

Samfund og politik

Østrig er en føderation der består af ni delstater.  Hver delstat har sit eget parlament og regering. Østrigs føderale præsident vælges hvert sjette år. Præsidenten udpeger en forbundskansler, der er leder af regeringen. Parlamentet består af to kamre: Nationalrådet og forbundsrådet. Nationalrådets repræsentanter vælges direkte af befolkningen, og vælges for en 5-årig periode. Forbundsrådet består af repræsentanter fra delstatsparlamenterne. I 2007 introducerede Østrig, som det første land i EU, stemmeret for 16-årige ved nationale valg. Det menes, at det var grunden til, at de populistiske partier oplevede en stigning året efter
Siden 2. verdenskrig har Østrig stort set været styret af det borgerlige Venstre og Socialdemokraterne i koalition. I løbet af de seneste årtier, er det ekstreme højreorienterede Frihedsparti vokset betydeligt, og partiet har til tider været i regeringen. Partiet De grønne har også fået en øget støtte, og ved præsidentvalget i 2016 vandt De grønnes kandidat med bare 31000 stemmer over  Frihedspartiets kandidat.
Østrig blev medlem af EU i 1995. Ifølge en undersøgelse fra 2008 er Østrig, det medlemsland, der er mest negativt overfor EU. Især var Frihedspartiet skeptisk over for udvidelsen af ​​EU i 2004 af frygt for øget indvandring og større arbejdsløshed. Østrig har holdt en forholdsvis lav arbejdsløshed, selv under den globale finansielle krise fra 2008.
Landet har en god velfærd, der er sammenlignelig med den skandinaviske model.             

Økonomi og handel

På trods af modstanden mod EU er Østrig et af de lande, der har nydt størst fordel af unionens ekspansion i 2000'erne. Østrigske virksomheder har flyttet aktiviteter til de østeuropæiske lande, og landets handelsfordele er steget. Resultatet er vækst i den østrigske økonomi. BNP per indbygger har været blandt de højeste i Europa siden slutningen af ​​1980'erne, hvilket kan skyldes privatiseringen af statslige virksomheder. I dag er der ingen virksomheder, der ejes af staten alene. Skattetrykket har tidligere været højt, selv efter europæisk målestok, men det er blevet reduceret betydeligt siden årtusindskiftet. Den globale finansielle krise har også i Østrig ført til højere inflation i de seneste to år. Et andet problem for landets økonomi er manglen på uddannet arbejdskraft. Dette er delvist løst ved at gøre brug af udenlandske arbejdstagere. Selv om omkring 40 % af arealet anvendes til landbrug, er den primære sektor på mindre end 2 % af BNP. Vigtigst er industri- og servicesektoren, hvor især turismen er vigtig. Østrigs største samhandelspartner er Tyskland, og 70 % af handelen foregår inden for EU.

Korte fakta

Østrig

Hovedstad:

Wien

Etniske grupper:

Østrigere 91,1 %, tidligere jugoslaver 4 % (inkluderer kroater, slovenere, serbere og bosniere), tyrkere 1,6 %, tyskere 0,9 %, andre eller uspecificeret 2,4 %

Sprog:

Tysk (officielt, landsdækkende) 88,6 %, tyrkisk 2,3 %, serbisk 2,2 %, kroatisk (officielt i Burgenland) 1,6%, andre (herunder slovensk, officielt i Kärnten, og ungarsk, officielt i Burgenland) 5.3 %

Religion:

Romersk-katolsk 73,6%, protestanter 4,7 %, muslimer 4,2 %, andre 3,5 %, uspecificeret 2 %, ingen 12 %

Population:

8 557 761

Government:

Republik

Area:

83 871 km2

Currency:

Euro

BNI per citizen:

47 824 PPP$

National Day:

26. oktober

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017