Hopp til innhold

Palau

Republikken Palau

Palau er en af verdens mindste republikker og blev ikke selvstændig før 1994.

Sidst opdateret 02.11.2016

Geografi og miljø

De centrale Palau øer ligger tæt samlet, de fleste indenfor det samme koralrev. Klimaet er tropisk med kun små temperaturvariationer mellem årstiderne. Tropiske orkaner er hyppige og forårsager store ødelæggelser fra tid til anden.

Palau har Mikronesiens rigeste dyre- og planteliv. Øerne er frugtbare med mangroveskov og kokospalmer langs kysten og regnskov inde i landet. Der findes mere end 50 fuglearter på Palau og øens nationalfugl er den smukke Palau frugt due. Koralrevene har mere end 700 forskellige koraldyr og 1400 fiskearter. Her lever også verdens største musling (Tridacna gigas), der kan veje op til 100 kilo og blive mere end en meter lang.

En af de største miljøudfordringer i Palau er at der er begrænsede muligheder for at komme af med affald. Derudover er Palau udsat for klimaændringer og det marine økosystem påvirkes af havets temperaturstigninger. Palau er også sårbar i forhold til vanstandens stigning og ekstremt vejr som følge af klimaændringerne. Der er også udfordringer i forbindelse med ulovligt fiskeri og overfiskeri.

Historie

For ca. 2.500 år siden bosatte nogle indflyttere fra Indonesien sig for første gang på Palau. Efter at spanierne i 1543 besøgte øerne, kom Palau under spansk styre. Tyskland købte øerne i 1899 og de blev kendt som Tysk Mikronesien. Japan besatte Palau i 1914 under første verdenskrig og administrerede det som mandatområde under Folkeforbundet efter krigen. Amerikanske styrker erobrede Palau i 1944 og de japanere der havde slået sig ned på øerne blev udvist.

Øerne var fra 1947 et tilsynsområde under FN, administreret af USA. I 1982 blev der forhandlet om en aftale, der skulle give Palau uafhængighed, men med tæt tilknytning til USA. Aftalen blev sendt til folkeafstemning flere gange, men på grund af stærk modstand mod, at USA skulle have ret til at lagre atomvåben på øerne, opnåede aftalen ikke det tre fjerdedeles flertal, som grundloven krævede. Efter en grundlovsændring blev aftalen alligevel vedtaget med et simpelt flertal. I 1994 blev aftalen ført ud i livet og Palau blev medlem af FN.

Samfund og politik

Palau blev en uafhængig republik i 1994. Palaus udenrigspolitik fremgår af aftalen om fri forening (Compact of Free Association) med USA. Aftalen fastslår at USA skal tage hånd om Palaus forsvar og at amerikanerne til gengæld skal kunne oprette militærbaser på Palau. Forholdet til den kinesiske provins Taiwan og Japan er også vigtigt for Palau. Efter diplomatiske forbindelser i år 2000 blev oprettet med de to lande, har de bidraget med store investeringer og betydelig økonomisk bistand til Palau.

Befolkningstallet blev i 2005 beregnet til at være 20.300, hvoraf ca. 5.000 er udenlandske statsborgere (hovedsagligt filippinere).

Palaus udenrigspolitik præges i høj grad af aftalen om fri forening (Compat of Free Association) med USA. Aftalen fastslår at USA skal tage hånd om Paulas forsvar, og at amerikanerne til gengæld skal kunne oprette militærbaser på Palau. Landet har lav arbejdsledighed, og mangler intern arbejdskraft. Palau har højere levestandard end de fleste andre lande i Stillehavsregionen - takket være mange år med bistand fra USA. 

Økonomi og handel

Landets økonomi er kun lidt udviklet og landet lider af et kronisk budgetunderskud. Palau er afhængig af bistand, hvilket de især får fra USA. Den største sektor er turisme som siden årtusindskiftet har svaret til ti procent af landets BNP og en ligeså stor del af beskæftigelsen. Turisterne kommer primært fra Japan og den kinesiske provins Taiwan for at dykke. Koralrevene og farvandet omkring Rock Island er et af de bedst bevarede marine økosystemer i det sydlige Stillehav.

Landbrug og fiskeri drives hovedsagligt på eksistensminimum. De vigtigste landbrugsprodukter er kokosnødder, tapioka, bananer og søde kartofler. Fiskerilicenser sælges til udenlandske trawlere, men ulovligt fiskeri er udbredt på grund dårlig overvågning.

Palau har en relativt stor finanssektor som henvender sig til udlændinge. Østaten er flere gange blevet beskyldt for at tillade hvidvaskning af penge gennem svagt regulerede banker.

Korte fakta

Palau

Hovedstad:

Melekeok

Etniske grupper:

Palauan (Mikronesiske med Malaysisk og Melanesisk baggrund) 69.9%, Filipino 15.3%, Kinesisk 4.9%, andre Asiater 2.4%, hvide 1.9%, Carolininere 1.4%, andre Mikronesere 1.1%, andre eller uspecificeret 3.2%

Sprog:

Palauansk 64.7% officielt på alle øer undtagen Sonsoral (Sonsoralesisk og Engelsk er officielle), Tobi (Tobi og Engelsk er officielle), og Angaur (Angaur, Japansk, og engelsk er officielt), Filipino 13.5%, Engelsk 9.4%, Kinesisk 5.7%, Carolinisk 1.5%, Japansk 1.5%, other Asian 2.3%, other languages 1.5%

Religion:

Romersk katolsk 41.6%, Protestant 23.3%, Modekngei 8.8% (stammer fra Palau), Seventh-Day Adventist 5.3%, Jehovah's vidner 0.9%, Mormoner 0.6%, andre 3.1%, uspecificeret eller ingen 16.4%

Population:

21 291

BNI per citizen:

15 286 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017