Hopp til innhold

Papua Ny Guinea

Papua Ny-Guinea er et af Asiens mindst udviklede lande og kæmper med høj arbejdsløshed og meget kriminalitet. Landet er kendt for sin ekstreme mangfoldighed og har mere end 800 forskellige sprog.

Sidst opdateret 13.03.2011

Geografi og miljø

Papua Ny-Guinea består af flere hundrede øer med vidt forskelligt landskab. Hovedøen Papua er dækket af tæt skov som gennemskæres af en brat og utilgængelig bjergkæde langs hele øen. Størstedelen af de mindre øer består af vulkanske bjergformationer som er steget op af havet, har en lille eller ingen kystlinje og meget lidt skov. Papua Ny-Guinea ligger langs den såkaldte Ildring, som er en kæde aktive vulkaner der ligger på øerne i denne del af Stillehavet. På grund af denne placering oplever landet ofte jordskælv og mindre flodbølger. Det varierede landskab gør, at Papua Ny-Guinea har flere forskellige klimatyper. Den tætte regnskov har meget nedbør og høje temperaturer, mens højlandet på mere end 4.000 meter over havets overfalde har større temperatursvingninger og oplever snefald med jævne mellemrum. Dyrelivet er blandt de mest varierede på hele kloden og har flere ligheder med det australske dyreliv, da landene tidligere hang sammen. Skovområderne trues af ureguleret fældning og hvis skoven fortsætter med at forsvinde med samme fart vil halvdelen af den skov der eksisterede i 1975 være udryddet inden 2021. Urent drikkevand og jorderosion som følge af skovfældning er andre betydelige miljøproblemer.

Earth

1 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Papua Ny Guinea, ville vi behøve 1 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Papua Ny-Guinea blev befolket fra det asiatiske fastland for mange tusinde år siden. Beboelse opstod for omkring 8.000 år siden i små spredte samfund i de smalle dale. De første europæere kom til området i 1500-tallet og begyndte så småt at handle med de indfødte. I løbet af de næste århundreder skiftedes hollænderne, tyskerne, englænderne og spanierne til at dominere hele eller dele af nutidens Papua Ny-Guinea. Efter første verdenskrig fik Australien ansvaret for området efter et mandat fra Folkeforbundet. Landet blev selvstændigt i 1975 efter flere år som en del af FNs afkoloniseringsprogram. De første år af uafhængigheden var forholdsvis rolige, til trods for at regeringer kom og gik relativt hurtigt. I 1980’erne begyndte øen Bougainville at ville løsrive sig fra Papua Ny-Guinea. Mellem 1990 og 1997 var der krig mellem myndighederne og separatisterne, hvilket bidrog til at øge den politiske uro og nedbryde en allerede svag økonomi. Efter en fredsaftale i 1997 fik Bougainville indre selvstyre og forholdene er i dag relativt rolige.

Samfund og politik

Det formelle statsoverhoved for Papua Ny-Guinea er den britiske regent, men i realiteten styres landet af en statsminister, som vælges af nationalforsamlingen. Personfikseret politik og løse koalitioner præger det politiske landskab i Papua Ny-Guinea, og landet har længe oplevet stor politisk urolighed. Landet har ikke haft en regering med rent flertal siden uafhængigheden i 1975. 
I 2011 udbrød der et voldsomt optøjer mellem forskellige etniske grupper i landets næststørste by Lae.
Korruption blandt politikere og politi er et voksende problem i landet.  
Det utilgængelige landskab gør Papua Ny-Guinea til et af de mest varierede miljøer på kloden, med både 800 sprog og et særdeles rigt dyre- og planteliv. Utilgængeligheden har imidlertid også sine ulemper: Papua Ny-Guinea er et af Asiens mindst udviklede lande og næsten en tredjedel af befolkningen lever på samme måde som for flere tusinde år siden, i stammesamfund isoleret fra omverdenen. Der findes få asfalterede veje og store områder er kun tilgængelig via fly eller helikopter. Uddannelsesniveauet er lavt og landet kæmper med utrolig meget kriminalitet. I løbet af de sidste år er HIV/AIDS epidemien begyndt at sprede sig på øerne og landet er nu blandt de hårdest ramte i Asien.

Økonomi og handel

Papua Ny-Guinea er rigt på mineraler og naturressourcer, der udgør en betydelig del af landets eksportindtægter. Landets økonomi er en af de hurtigst voksende i Stillehavsregionen, dog 
er infrastrukturen i landet en barrier for at udvinde mange af naturressourcerne. Landbruget er klart den sektor der beskæftiger flest indbyggere, mere end 70 procent af indbyggerne driver landbrug som dækker deres eget forbrug, men uden at deltage i den øvrige økonomi. Mindre plantager dyrker kaffe, kakao og bomuld til eksport.
Intægterne fra eksporten er imidlertid sårbar overfor svingninger på verdensmarkedet, og landet er fortsat afhængig af udenlandsk bistand. Dårlig infrastruktur, mangel på uddannet arbejdskraft, korruption, sociale uroligheder og naturkatastrofer er de største hindringer for økonomisk udvikling.
Større forretninger indenfor tømmer, fiskeri og mineraler ejes og drives af udenlandske firmaer der tager den økonomiske profit med ud af landet. Papua Ny-Guinea blev hårdt ramt af tørke på grund af vejrfænomenet El Niño i 1997, men efter deltagelse i langvarige programmer i Verdensbankens og Pengefondets regi er økonomien kommet sig igen.
Den største handels partner for Papua Ny-Guinea er Australien, som biddrager med både bistand og investeringer. Derforuden er Kina, USA og Malaysia også vigtige handelspartnere for landet.   

Korte fakta

Papua Ny Guinea

Hovedstad:

Port Moresby

Etniske grupper:

Melanesere, papuere, negrito, mikronesere, polynesere

Sprog:

Pidgin (officielt), engelsk (officielt), Hiri Motu (officielt), og mindst 860 stammesprog

Religion:

Protestanter 69%, katolikker 27%, andre/uspecificeret/ingen 4% (Tal fra 2000)

Population:

7 631 819

Government:

Parlamentarisk demokrati

Area:

462 840 km2

Currency:

Papuansk Kina

BNI per citizen:

2 865 PPP$

National Day:

16. September (Uafhængighedsdagen i 1975)

Lokaliteter

Ok Tedi-minen

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017