Hopp til innhold

Peru

Republikken Peru

Peru var det sidste land, som blev selvstændigt i Sydamerika. Landet har længe været præget af politisk ustabilitet og økonomisk nedgang, men i de seneste år er situationen begyndt at forbedre sig.

Sidst opdateret 11.05.2017

Geografi og miljø

Andesbjergene deler Peru i tre forskellige regioner. De tørre kystområder vest for bjergkæden består af en smal slette med kun lidt nedbør og få variationer mellem årstiderne. Højlandet er fugtigt med hyppige regnbyger og generelt køligere vejr end resten af landet. På den østlige side af Andesbjergene er klimaet tropisk med høje temperaturer og kraftig nedbør i regntiden. Perus klima påvirkes til en vis grad af den såkaldte Humboldtstrøm, noget som gør landet særligt sårbart for vejrfænomenet El Niño, som fører til ændringer i vandtemperaturen. Disse ændringer får konsekvenser for både fiskeriet og fastlandsklimaet. Landet er rigt på ressourcer, men den hurtige industrielle revolution i efterkrigstiden har gjort luft- og vandforurening til et betydeligt problem. Et andet miljøproblem er fældningen af regnskoven. Peru har underskrevet en aftale med Norge og Tyskland for at bremse afskovningen og mindske CO2 udslippene. I december 2014 var Peru vært for det årlige klimatopmøde.

Earth Ecoprint

1.2 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Peru, ville vi behøve 1.2 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

De ældste spor på bosætning i Peru er mindst 12.000 år gamle. De første fund efter organiserede samfund i Latinamerika blev fundet ved Perus kyst og fra ca. 3.000 og 1.800 f.Kr. Samtidig blev der grundlagt højt avancerede bystater i Andesbjergene, og i 800-tallet begyndte Mochica civilisationen at anlægge terrasser og vandingsanlæg i bjergene, der stadig bruges i dag. I 1100-tallet voksede Inkariget frem omkring byen Cuzco, og i løbet af de næste 300 år erobrede inkaerne næsten en tredjedel af Sydamerika. I 1532 erobrede spanierne Cuzco og fik magten over hele Inkariget. I de følgende århundreder blev der bygget miner og plantager i området, hvor de indfødte arbejdede som slaver. Efter en bølge af oprør mod kolonistyret blev landet selvstændigt i 1821 som et af de sidste lande i Sydamerika. I 1800-tallet var Peru involveret i en række grænsekonflikter. Store dele af 1900-tallet var præget af undertrykkende regimer, inden demokratiet i 1980 blev indført i landet.

Samfund og politik

Peru er en demokratisk republik med flerpartisystem. Præsidenten i landet udnævner statsministeren og regeringen. Både præsidenten og nationalforsamlingen vælges for fem år ad gangen. I efterkrigstiden vekslede Peru mellem at have militærjuntaer og demokratisk valgte regeringer. Det sidste militære styre blev væltet i 1979. Gennem 1980’erne og 1990’erne led landet under politisk ustabilitet, særligt i forbindelse med narkotikahandel og fremstød fra de venstreradikale guerillagrupper Lysende Sti og Túpac Amaru. Præsident Alberto Fujimoris ti år lange styre gennem 1990’erne gav landet en stor økonomisk fremgang og en vis nedgang i narkotikahandlen. Hans stadigt mere autoritære styremåde gjorde, at han blev afsat på trods af en valgsejr i 2000. I dag kæmper landet med høj arbejdsløshed og stor social ulighed. En lille elite med spansk ophav sidder på magten og rigdommen i landet, mens en stor del af især den oprindelige befolkning lever i fattigdom.

I 2016 vandt centrum-højre-kandidaten Kuczynski sig sejren – en fortaler for det frie marked. Endvidere lover han økonomisk vækst og sociale investeringer, som blandt andet indebærer en styrkelse uddannelsesniveauet og støtte landets bønder.

Økonomi og handel

Hovedeksportvarerne er fiskemel, bomuld, sukker, kaffe og mineraler, som sølv, kobber, zink, olie og guld. Peru importerer maskineri, metaller og diverse madvarer. Landets økonomi har været udsat for store svingninger i efterkrigstiden. Efter stor vækst i mineraludvindingen og fiskeriet i 1960’erne gennemgik Peru en økonomisk krise i 1980’erne, da markedspriserne på deres eksportvarer faldt kraftigt. Efter omfattende økonomiske reformer i begyndelsen af 1990’erne stoppede den voldsomme inflation lidt, og Peru har de sidste 15 år haft en betydelig økonomisk vækst – grundet minedrift og eksport af råvarer, som først og fremmest gavner eliten i byerne. De sidste år har indianerne både i Andes og i Amazonas protesteret mod den grove udnyttelse af naturressourcer, land og ødelæggelsen af miljøet. En frihandelsaftale med USA fra 2006 gør, at man forventer en fortsat forøgelse af handelen med udlandet. De vigtigste handelspartnere er USA, Kina, Brasilien og Chile. Store dele af den økonomiske aktivitet foregår stadig udenfor det formelle økonomiske system, især indenfor narkotikahandelen, og Peru er verdens største producent af koka-blade til produktion af kokain. Turistsektoren er i vækst efter at sikkerheds- og sundhedssituationen er blevet forbedret en del – især den rige kulturarv fra gamle civilisationer som Machu Pichu og den storslagne natur i Andesbjergene og Amazonas udgør et stigende mål for turister. Turisme er dog stadig kun en lille del af landets BNP. Vanskelige transportforhold udgør en stor udfordring for en fortsat økonomisk vækst.

Korte fakta

Peru

Hovedstad:

Lima

Etniske grupper:

Amerindianere 45%, mestizo 37%, hvide 15%, andre 3%

Sprog:

Spansk, quechua, aymara, mindre amazonske sprog Spansk (officielt) 84,1%, quechua 13%, aymara 1,7%, andre, inkl. amazonske sprog 1,2% (2007)

Religion:

Katolikker 81%, Syvende Dags Adventistkirken 2%, andre/uspecificeret/ingen 17%

Population:

31 161 167

Government:

Republikansk demokrati

Area:

1 285 220 km2

Currency:

Peruansk nuevo sol (PEN)

BNI per citizen:

12 402 PPP$

National Day:

28 juli

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017