Hopp til innhold

Saint Lucia

Saint Lucia blev opdaget af Columbus på Lucia-dagen og fik derfor sit navn. Banan- og sukkerplantager har været de vigtigste virksomheder, men i de seneste år har turisme taget over.

Sidst opdateret 04.11.2016

Geografi og miljø

Saint Lucia er en østat i den sydlige del af Antillerne i Caribien. Øen er af vulkansk oprindelse og vulkanen Qualibo slipper stadig damp og gas ud. Bjerge dækket af skov dominerer øen og det højeste punkt er Mount Gimie, der er 950 meter over havets overflade. Længst mod sydvest stiger to tvillingevulkaner, Gros Piton og Petit Piton, op ad havet.

Miljøproblemer på Saint Lucia omfatter skovfældning og jorderosion, særligt i den nordlige del af øen.

Earth Ecoprint

1.2 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Saint Lucia, ville vi behøve 1.2 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Den oprindelige befolkning på Saint Lucia var arawa indianere, men da Columbus ankom på øen i 1502, var den befolket af caribiske indianere, der var kendt for deres fjendtlighed. Briterne forsøgte at kolonisere øen i 1600-tallet, men mødte stærk modstand og måtte give op.

Saint Lucia var delvist under fransk kontrol fra 1642, og der tales især et fransk kreol sprog på øen. Den oprindelige befolkning uddøde og indbyggerne i dag er efterkommere af slaver, som blev hentet fra Afrika for at arbejde på plantagerne.

Øens strategiske placering med flere naturlige havne gjorde at øen skiftede mellem forskellige kolonimagter 14 gange frem til 1814, hvor den endeligt blev en britisk koloni. Øen udgjorde en del af de britisk ”Windward Islands” fra 1838 til 1958. Derefter var øen en del af Den Vestindiske Føderation frem til 1962. I 1967 fik Saint Lucia indre selvstyre under det britiske Commonwealth, indtil det i 1979 blev selvstændigt.

Samfund og politik

Det konservative parti, med det misvisende navn United Workers Party (UWP) har nærmest siddet på magten i Saint Lucia siden 1964. Kun afbrudt af få perioder har den stærkt konservative John Compton været statsminister. Han blev tvunget til at gå af efter en korruptionsskandale i 1996, men blev valgt til partiets leder og kom til magten igen i starten af 00'erne. Compton døde i 2007 og der har de sidste år været stigende utilfredshed med regeringen, specielt fordi den ikke har formået at forbedre den økonomiske situation og stigende arbejdsløshed.

Selvom Saint Lucia er et lille land, har det produceret to nobelprisvindere. I 1970 modtog økonomen Arthur Lewis nobelprisen i økonomi og i 1992 fik forfatteren Derek Walcott nobelprisen i litteratur.

Et stort problem på Saint Lucia er den stigende narkotikatrafik gennem Caribien og hvordan man skal håndtere den stigende kriminalitet i landet, som følge af dette. Man har diskuteret at indføre dødsstraf.

Økonomi og handel

Bananer overtog pladsen som den vigtigste industri fra sukker i 1920’erne og har været øens eneste eksportartikel siden da. Øget konkurrence og faldende priser gjorde at industrien faldt kraftigt i 1990’erne. I årene efter uafhængigheden fik landet en god pris på bananer gennem en garantiordning med Storbritannien, men denne blev ophævet, da den var i strid med EU’s handelspolitik

Siden 90’erne har turisme taget over som den vigtigste forretningssektor og denne vokser støt. Alligevel har der været flere perioder med økonomiske problemer, da turisme er en sårbar sektor tæt knyttet til verdensøkonomiens tilstand. Arbejdsløsheden har i de seneste år været mellem 15 og 20 procent og især de unge rammes hårdt.

Saint Lucias vigtigste handelspartnere er Storbritannien og USA, samt de andre lande i CARICOM (Caribbean Community and Common Market). Den mindre organisation OECS (Organization of Eastern Caribbean States) har samme valuta og centralbank og skal udvides til at blive en økonomisk union i 2011 og en politisk union i løbet af 2013.

Korte fakta

Saint Lucia

Hovedstad:

Castries

Etniske grupper:

Sorte 82.5%, mulatter 11.9%, indere 2.4%, andre 3.1%

Sprog:

Engelsk (officielt), fransk

Religion:

Katolikker 67.5%, Syvendedags adventister 8.5%, pinsevenner 5.7%, rastafari 2.1%, anglikanske 2%, evangeliske 2%, andre kristne 5.1%, andre 1.1%, uspecificeret 1.5%, ingen 4.5%

Population:

184 937

BNI per citizen:

10 991 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017