Hopp til innhold

Salomonøerne

Salomonøerne har haft en ustabil politisk situation præget af korruption og etnisk vold og uro. Da en multinational styrke kom til øerne i 2003, forbedredes forholdene. Rovhugst på øens regnskov er en anden udfordring for landet.

Sidst opdateret 18.10.2016

Geografi og miljø

Salomonøerne består af otte store vulkanske øer, der udgør to parallelle kæder. I alt består landet af over 990 øer, mange af dem er små koraløer og atoller. Den største af hovedøerne, hedder Guadalcanal, mens Malaita er den tættest befolkede. Flere af øerne er bjergrige og det højeste bjerg ligger på Guadalcanal, og er 2.447 meter højt. Klimaet er tropisk, dvs. varmt og fugtigt året rundt. På de største øer er der stadig regnskov, men mange steder er skoven fjernet og erstattet af et savanne-lignende landskab med græs. I 2007 forårsagede et undersøisk jordskælv, der målte 8,1 på Richter-skalaen, en tsunami, der bragte ødelæggelse. Omkring 50 mennesker døde og næsten 10.000 er blevet hjemløse.

Miljøproblemer på Salomonøerne er skovrydningen fordi regnskoven fældes for hurtigt, hvilket også fører til jorderosion. Hertil kommer, at mange af koralrevene omkring øerne er døde eller døende.

Earth Ecoprint

1.1 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Salomonøerne, ville vi behøve 1.1 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Den første indvandring til Salomonøerne fandt sikkert sted 2000 år før Kristus. Den første europæer, der kom dertil, var den spanske navigatør Alvaro de Mendaña de Neira (1567), og han opkaldte øerne efter den bibelske kong Salomon. Senere fandt hverken han eller andre opdagelsesrejsende øerne igen, og der gik 200 år, før de igen blev besøgt af europæere. I 1850 begyndte den anglikanske kirke at missionere på øerne og brutale rekrutteringer til plantager i Australien begyndte på samme tid. I 1885 overtog Storbritannien og Tyskland kontrollen over ​​hver sin del af øerne. Tyskland overlod de fleste af sine øer til Storbritannien i 1893, som etablerede et britisk protektorat.

Under Anden Verdenskrig var der hårde kampe om Salomonøerne, men de kom i 1944 igen under allieret kontrol. 7. juli 1978, blev Salomonøerne en uafhængig stat.

Samfund og politik

Salomonøerne har ingen politiske partier og nye koalitioner mellem kandidater og uafhængige grupper har afløste hinanden i hurtig rækkefølge. Landet har været præget af udbredt korruption og dårlig ledelse. En langvarig tvist mellem to etniske grupper har til tider ført til borgerkrig og konflikten forværredes i 2000. I 2003 gik en multinational styrke ind i landet for at genoprette ro og orden. Siden 1998 har volden kostet 250 menneskeliv og fordrevet 20.000 personer fra deres hjem. Den multinationale styrke var også med til at behandle korruption i staten og til at skabe mere stabile politiske forhold på øerne. Dette program har fungeret godt, men styrken er der stadig. I 2009 indledte en sandheds- og forsoningskommission en undersøgelse af den etniske konflikt. Vold mod kvinder er udbredt og i 2009 svarede 64 %, at de havde været udsat for vold eller seksuelt misbrug fra deres partner.

Salomonøerne er nummer 123 af 169 i De Forenede Nationers Human Development Index (2010).

Økonomi og handel

Økonomien er baseret på udnyttelsen af ​​landets naturlige ressourcer, og det er hovedsageligt udenlandske selskaber, der stikker af med overskuddet. Rovhugst har betydet, at skoven forsvinder alt for hurtigt, hvilket Salomonøerne har fået hård international kritik for. Der har også været flere voldelige konfrontationer mellem lokale og udenlandske tømmervirksomheder.

Overgangen fra naturaløkonomi til moderne pengeøkonomi er langsom. Landbruget (herunder skovbrug og fiskeri) bidrog i 2003 med ca. 48 % af bruttonationalproduktet (BNP) og ni ud af ti arbejder stadig i landbruget. Det meste dyrkes på gårdene til deres eget husholdningsforbrug, men der er også plantager, der dyrker palmer (palmeolie), kakao og ris. På trods af de hvide sandstrande og det tropiske klima, er turisme begrænset. Borgerkrigen har skræmt turisterne væk, men siden 2003 industrien er vokset.

Korte fakta

Salomonøerne

Hovedstad:

Honiara

Etniske grupper:

Melanesiske 94,5 %, polynesiske 3 %, Mikronesiere 1,2 %, andre 1,1 %, uspecificeret 0,2 %

Sprog:

Melanesisk er i store dele af landet er lingua franca, engelsk (officielt men tales kun af 1 % -2% af befolkningen), 120 oprindelige sprog

Religion:

Church of Melanesien 32,8 %, romersk katolske 19 %, South Seas evangeliske 17 %, Syvende Dags Adventistkirken 11,2 %, United Church 10,3 %, Christian Fellowship Church 2,4 %, andre kristne 4,4 %, andre 2,4 %, uspecificeret 0,3 %, ingen 0,2 %

Population:

584 482

BNI per citizen:

2 186 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017