Hopp til innhold

Serbien

Efter en blodig periode i 1990’erne er Serbien ved at stable sig på benene både økonomisk og politisk.

Sidst opdateret 04.12.2016

Geografi og miljø

Serbien kan opdeles i lavlandet i nord og højlandet i syd. Højlandet er en fortsættelse af Alperne, Karpaterne og Balkan bjergene. Det højeste bjerg er Daravica (2.656 m.).  I lavlandet ved Donau findes græsklædte sletter. På bjergskråningerne er åben skov af kastanjetræer, bøg, ahorn og ege arter blandet med cypres og Aleppofyr. Op mod trægrænsen ved 2000 m er der nåleskove af gran, ædelgran og fyr. Dele af landet er ofte udsat for jordskælv.

De økonomisk vigtigste dele af landet er de nordlige sletter omkring floderne Donau, Tisa og Sava. I nord er der kontinental klima, med kolde vintre og varme fugtige somre med masser af regn. I den centrale del er der middelhavsklima, hvilket betyder varme, tørre somre og relativt kolde vintre med sne.

Miljømæssige problemer i Serbien, består især af luftforurening i nærheden af ​​Beograd og andre industrielle byer. Der er også problemer med vandforurening, fordi industriaffald dumpes i floderne.

Earth Ecoprint

1.4 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Serbien, ville vi behøve 1.4 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Folk har boet i Serbien i omkring 8.000 år. Området blev en del af Romerriget og fra 600-tallet indvandrede slaviske stammer fra nord. Serberne blev kristnet fra Byzans og tog den ortodokse tro til sig i slutningen af ​​800-tallet. Storslåede kirker og klostre vidner om, at den serbiske kultur blomstrede i 1200 - og 1300-tallet. Imperiet gik derefter i opløsning og området var under tyrkisk herredømme i 500 år. Storhedstiden blev husket og ideologiseret.

Serbien blev i 1830 et selvstændigt fyrstedømme under tyrkisk overhøjhed. Serbiens mål har siden da har været at forene alle serbere i en større serbisk stat. Dette førte til krige på Balkan i 1800-tallet hvor Serbien erobrede store områder, indtil de tabte til Østrig i løbet af første verdenskrig. I 1918 blev Serbien den ledende del af en nyoprettet fælles sydslavisk (jugoslavisk) stat. Denne føderation gik først i opløsning i 1992, da Slovenien, Kroatien, Bosnien-Hercegovina og Makedonien erklærede sig selvstændige, hvilket førte til voldsomme krigshandlinger i Balkan i 1990’erne. Serbien og Montenegro var de eneste tilbage i føderationen Jugoslavien og tog i 2003 navnet ”Serbien og Montenegro” indtil føderationen opløstes tre år senere.

Samfund og politik

I 1989 blev Slobodan Milosevic præsident og hans ultra-nationalistiske projekt om at forene alle etniske serbere i et "Storserbien" førte til en masse ulykke på Balkan. Projektet blev gennemført med militær magt og Jugoslavien blev derfor smidt ud af FN i 1992 og opløsningen af ​​Jugoslavien var blodig. I 1998 begyndte massakrerne i Kosovo (en provins i Serbien), hvilket resulterede i, at NATO bombede Serbien, indtil de trak sig tilbage. Modstanden mod Milosevic steg dramatisk i slutningen af ​​1990’erne og i 2000 vandt oppositionen valget. Da Milosevic stadig ikke trådte tilbage, blev han tvunget af folket, der blev støttet af politiet og hæren. Siden da har landet langsomt bevæget sig fremad efter 13 års krig og kaotisk styre.

I 2001 blev Milosevic arresteret og anklaget for korruption og magtmisbrug. Han blev fængslet i Haag, og retssagen mod ham var ikke færdig da han døde i 2006. Andre ledere, herunder Radovan Karadzic er også blevet anholdt og anklaget for forbrydelser mod menneskeheden, massemord, voldtægt, mishandling, røveri og etnisk udrensning.

I 2008 erklærede provinsen Kosovo sig uafhængig, hvilket Serbien mente, var i strid med folkeretten, men som Den Internationale Domstol godkendte i 2010.

Økonomi og handel

Krigen i 1990’erne og NATO’s bombninger i 1999 var med til at ødelægge Serbiens økonomi. I år 2000, da oppositionen vandt valget over Slobodan Milosevic, overtog de et nedkørt land med en økonomi på omkring halvdelen af hvad den var i 1990. Siden år 2000 er der blevet gennemført omfattende reformer og dette har resulteret i stabilitet og svag vækst i økonomien. Privatiseringsprocessen er kommet langt og antallet af udenlandske investeringer stiger. Serbien står dog stadig overfor betydelige økonomiske udfordringer: høj arbejdsløshed, mangel på kompetence, teknologisk efterslæb i industrien, ineffektive sektorer og manglende kapital. Serbien arbejder på at blive medlem af EU og har fået en handelsaftale med EU fra 2010. Serbien vil også være medlem af Verdens Handelsorganisation, WTO.

Forskellen mellem land og by er stor og fattigdommen er størst i landsbyerne i de sydlige og sydøstlige dele af landet. Økonomien voksede i 2010 med 1,7 %, mens eksporten steg med over 16 %.

Serbien er nummer 60 ud af 169 på FN’s indeks over menneskelig udvikling (2010).

Korte fakta

Serbien

Hovedstad:

Beograd

Etniske grupper:

Serbere 82,9 %, ungarere 3,9 %, romani (sigøjnere) 1,4 %, jugoslaver 1,1 %, bosniere 1,8 %, montenegrinere 0,9 %, andre 8 %

Sprog:

Serbisk 88,3 % (officielt), ungarsk 3,8 %, bosnisk 1,8 %, romani (sigøjnernes) 1,1 %, andre 4,1 %, ukendt 0,9 %

Religion:

Serbiske ortodokse 85 %, katolikker 5.5 %, Protestant 1.1 %, Muslim 3.2 %, uspecificeret 2.6%, andre, ukendt eller ateist 2.6 %

Population:

9 424 030

BNI per citizen:

13 482 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

Krig og konflikter

FN-forbundet © 2017