Hopp til innhold

Sierra Leone

Sierra Leone er langsomt ved at komme fode igen, efter den blodige borgerkrig i 90'erne. Landet er rigt på ressourcer og der er især muligheder inden for minedrift og skovbrug. Der er også blevet fundet olie ud for kysten.

Sidst opdateret 30.05.2016

Geografi og miljø

Sierra Leones lange kystlinje har mange laguner og brede flodmundinger. På Sierra Leone halvøen er der skovklædte bjerge, og derfor adskiller den sig markant fra resten af landet, der består af græsarealer, savannedækkede plateauer og bløde bakker. Området er gennemskåret af mange floder, der løber ud i Atlanterhavet. I den indre del af landet, mod grænsen til Guinea, findes bjergmassiver, der når sit højeste punkt i Loma bjergene næsten 2000 meter over havets overflade. Sierra Leone har et tropisk regnfuldt klima og er Vestafrikas vådeste land. Den gennemsnitlige temperatur er omkring 25 året rundt. Både i skoven og på savannen er en stor del af den oprindelige vegetation erstattet med sekundær vegetation. Langs kysten vokser mangroveskov. Store pattedyr som elefanter, kafferbøfler, løver og leoparder er faldet drastisk i antal.

Den hurtige befolkningstilvækst presser miljøet i Sierra Leone, der kæmper med træfældning, overgræsning og overfiskning. Udbredelsen af ​​svedjebrug er stor, hvilket fører til skovrydning og udnyttelse af jordbunden.

Ecoprint

0.7 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Sierra Leone, ville vi behøve 0.7 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Området omkring Sierra Leone har været beboet i tusinder af år. Da kysten blev kendt i Europa af portugisiske søfolk i 1460’erne, bestod området af en række uafhængige kongeriger. Portugiserne etablerede handelsstationer og i 1600-tallet deltog Sierra Leone i den omfattende slavehandel. I 1700-tallet etablerede britiske købmænd sig langs kysten og opkøbte et stykke jord til brug for frigivne slaver, Freetown, sideløbende med et tilsvarende amerikansk tiltag i nabolandet Liberia. Freetown blev en britisk kronkoloni 1808 og brugtes som en base i kampen mod slavehandel. I slutningen af ​​1800-tallet blev resten af landet også indlemmet i kolonien.

Over 50.000 slaver blev sat i land fra folke- og sproggrupper på tværs af Vestafrika. Disse fik en relativ høj uddannelse og blev en vestafrikansk elite. En politisk bevidsthed voksede og i 1920 blev National Council of British West Afrika grundlagt. Efter 1945 blev der indført forfatningsreformer og indre selvstyre og Sierra Leone var en Britisk koloni fremtil uafhængigheden den 27. april 1961.

Efter selvstændigheden i 1961 fulgte en periode med autoritære styrer, økonomisk forfald og korruptionm, hvilket medførte en stor utilfredshed i befolkningen.  1960’erne og 70’erne var præget af politisk uro, med kup og mordforsøg og flere gange blev landet erklæret i undtagelsestilstand. I 1978 var landet forvandlet til en et-parti stat og en relativ stille periode fulgte. Omkring 1990 var der et stigende pres for demokratisering og i 1991 blev en ny forfatning vedtaget, som tillod fri partidannelse. Samtidig startede Sierra Leone's blodige borgerkrig, der førte til, at en tredjedel af indbyggerne måtte flygte og 50.000 blev dræbt. Oprørsgruppen Revolutionære Forenede Front (RUF) blev berygtet for deres behandling af civile, der blev udsat for tortur, voldtægt og ufrivillige amputeringer. Krigen omhandlede blandt andet kontrollen over diamantminerne og RUF kontrollerede omkring halvdelen af ​​landet, da krigen sluttede. Den demokratiske proces gik skævt og der blev afholdt få demokratiske valg i 1990’erne. Krigen varede i alt ti år og kampe mellem RUF og regeringsstyrkerne fortsatte indtil 1999 og nedrustningen blev først afsluttet i 2002. 
Efter krigen har tingene været mere stabile og landet bestræber sig på at skabe et demokratisk samfund.

Samfund og politik

Sierra Leone er en republik. Præsidenten har den udøvende magt og han er stats- pg regeringsoverhoved og øverstkommanderende for hæren. 
Den lovgivende magt ligger hos parlamentet. To partier har domineret landets politik siden selvstændigheden: Sierra Leone Popular Party (SLPP) og All Peoples Congress (APC).
I årene efter borgerkrigen har arbejdet med geopbygning og forsoning været vigtig. I den forbindelse oprettede Sierra Leone en sandhedskommission og en krigsorbrydelsesdomstol støttet af FN, for at stille krigsherrene til ansvar for deres handlinger. Alligevel har tiden efter borgerkrigens afslutning været præget af flere kupforsøg. Store dele af befokningen er utilfredes med deres levevilkår, og korruption er et stort problem både blandt politikere og inden for retsvæsnet. I 2014 blev landet ramt af et alvorligt udbrud af ebola. Næsten 4000 mennesker døde og over 12000 blev smittet af sygdomme.  

Økonomi og handel

Sierra Leone er nu langsomt, men sikkert ved at komme på fode igen, efter den blodige borgerkrig. Allerede før krigen hørte landet til et af de fattigste, til trods for den store rigdom på naturlige ressourcer. Der er især potentiale for mineraludvinding, herunder diamanter, og olie ud for kysten. Der er også et uudnyttet potentiale i skovbrug, landbrug og fiskeri. Økonomisk udvikling er forhindret dels af dårlig infrastruktur og store dele af landet er meget vanskeligt at få adgang til. 70 procent af befolkningen arbejder i landbruget, som i vid udstrækning fungerer uden maskiner og kun til eget forbrug og til det lokale marked.

Mineraludvinding var før krigen en vigtig indtægtskilde, men er siden blevet ulovligt udvundet og smuglet ud af landet. Nabolandene Liberia og Elfenbenskysten mistænkes for at være transitlande for diamanter fra Sierra Leone.

Regeringen i Sierra Leone arbejder især med afskaffelsen af ​​omfattende korruption, at skabe arbejdspladser og fremme den økonomiske udvikling. I 2013 begyndte landet på et femårig nationalt udviklings program, der der ville fremskynde den økonomiske udvikling. IMF, Verdensbanken, Den Afrikanske Udviklingsbank, Storbritannien, Kina og USA er blandt bidragyderne. Tilsammen udgør de omkring en fjerdedel af Sierra Leones samlet budget. Målet er at løfte Sierra Leone fra et lav-indkomst land til et mellem-indkomst land inden år 2035. 

Sierra Leone er nummer 158 i 169 i De Forenede Nationers Human Development Index (2010)

Korte fakta

Sierra Leone

Hovedstad:

Freetown

Etniske grupper:

Temne 35%, Mende 31%, Limba 8%, Kono 5%, Kriole 2% (efterkommere af frigivne jamaicanske slaver, der blev afviklet i Freetown i slutningen af ​​det 18. århundrede; også kendt som Krio), Mandingo 2%, Loko 2%, andre 15% (omfatter flygtninge fra Liberias nylige borgerkrig, og et lille antal europæere, libanesere, pakistanere og indere) (fra 2008).

Sprog:

Engelsk (officielt, regelmæssig brug blandt uddannede), Mende (primære sprog i syd), Temne (primære sprog i nord), Krio (engelsk baseret kreolsk, som tales af efterkommere af frigivne jamaicanske slaver, der blev afviklet i Freetown, et lingua franca, og modersmål for 10% af befolkningen, men forstået af 95%)

Religion:

Muslimer 60%, kristne 10%, oprindelige trosretninger 30%

Population:

6 318 575

Government:

Republik

Area:

72300 km2

Currency:

Sierraleonsk leone

BNI per citizen:

1 591 PPP$

National Day:

27. april

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017