Hopp til innhold

Slovenien

Slovenien var det rigeste land i det tidligere Jugoslavien og har også klaret sig godt efter Jugoslaviens opløsning.

Sidst opdateret 08.06.2011

Geografi og miljø

Slovenien er et bjergland, i nordvest ligger Triglav (2.863 meter over havets overflade), der er landet højeste bjerg. Mellem bjergene ligger dybe dale. Floderne Sava, Drava, Mura og Soča løber gennem landet. Slovenien har kontinentalt klima med varme somre og kolde vintre inde i landet og middelhavsklima ved kysten. Næsten halvdelen af landet er dækket af skov. I de lavere dele af landet vokser ege- og bøgeskov, der går over i nåletræsskov højere oppe. 75 pattedyrsarter, deriblandt bjørne, hjorte og los, findes i landet. Der findes derudover mere end 200 fuglearter.

Miljøproblemer i Slovenien omfatter især forurening fra industrien. Floden Sava er svært forurenet på grund af udslip fra både industrien og husholdning. Kysten og havet er forurenet af tungmetaller og kemikalier. Skoven nær Koper er ødelagt af syreregn (på grund af luftforurening fra metallurgiske og kemiske anlæg)

Earth Earth Ecoprint

2.5 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Slovenien, ville vi behøve 2.5 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

De slovenske områder i Centraleuropa har aldrig før været sin egen stat, men derimod underlagt blandt andet Karl den Store, frankerne og tyske feudale herredømmer. I 1500-tallet opstod et slovensk skriftsprog, og alle de slovenske områder hørte dengang under Habsburg. I 1700-tallet opstod en slovensk avis, grammatik og historie og igennem 1800-tallet blev den slovenske bevægelse stærkere og der blev etableret politiske partier. Den sydslaviske (jugoslaviske) idé fik tilslutning og den nye stat blev oprette i 1918. Slovenere og kroater ønskede indre selvstyre, mens serbernes ønske om en stærk og centralstyret stat kom frem. Titos magtovertagelse i 1945 førte til en hårdhændet ”kommunisme” og 10.000 slovenere blev likvideret, efter at være blevet anklaget for antikommunisme. Den militante serbiske nationalisme i 1980’erne, med Slobodan Miloševićs i spidsen var alligevel det der blev begyndelsen på enden for Jugoslavien. Slovenien gik i 1989 ind for demokrati, hvilket blev mødt med stærke protester fra Serbien. Forhandlingerne førte intet med sig og Slovenien erklærede sig derfor uafhængige i juni 1991. Serbien angreb landet, men trak sig tilbage efter kun 10 dage.

Samfund og politik

Slovenien har den mest homogene befolkningssammensætning af alle de tidligere jugoslaviske republikker og udgjorde inden unionsopløsningen den rigeste og mest industrialiserede del af unionen. Janez Drnovšek, der var Sloveniens statsminister fra 1992-2002 (med undtagelse af maj-november 2000), får ofte æren for Sloveniens vellykkede overgang fra kommunisme til markedsøkonomi. Efter en nedgangsperiode lige efter uafhængigheden, har Slovenien oplevet en god økonomisk udvikling. Sammen med de historiske bånd til vesten og et stabilt demokrati, førte dette til, at Slovenien var en af de nye stater i Østeuropa, der klarede sig bedst. Slovenien holdt som det eneste land folkeafstemning om medlemskab til både NATO og EU, begge med flertal for medlemskab. Slovenien blev medlem af NATO og EU i 2004. Der blev indført Euro i landet i 2007.

Forholdet mellem Slovenien og Kroatien har været anspændt, på grund af en strid om et vigtigt fiskerifarvand i Piran bugten i Adriaterhavet. Derudover gør begge lande krav på fire små landsbyer.

Økonomi og handel

Slovenien var forud for opløsningen af Jugoslavien den rigeste og mest industrialiserede af alle unionens republikker. I den første periode efter opløsningen havde landet en kortvarig økonomisk nedgang. Efter et par år satte den økonomiske vækst i gang og arbejdsløsheden faldt. Slovenien har i dag en udmærket infrastruktur og en veluddannet arbejdsstyrke. I servicesektoren er især finansvirksomhed (bank og forsikring) og turisme vigtige indtægtskilder for Slovenien. De største industrigrene er metal- og maskinindustrien, der tilsammen står for en fjerdedel af landets samlede produktionsværdi. Landet har også en betydelig elektronisk industri, tekstilindustri og sværindustri. Derudover produceres kemikalier, fødevarer, produkter lavet af træ, skotøj, motorkøretøjer og andet.

På trods af landets økonomiske succes er der nogle problemer. Arbejdsmarkedet er meget lidt fleksibelt og industrien får stærk konkurrence fra blandt andet Kina og Indien. Finanskrisen i 2009 påvirkede Slovenien og selv om økonomien er i bedring, er arbejdsløsheden stadig på omkring 10 %.

Slovenien er nummer 29 ud af 169 på FN’s indeks over menneskelig udvikling.

Korte fakta

Slovenien

Hovedstad:

Ljubljana

Etniske grupper:

Slovenere 83.1 %, Serbere 2 %, Kroater 1.8 %, Bosniere 1.1 %, andet eller uspecificeret 12 %

Sprog:

Slovensk (officielt) 91.1 %, Serbo-Kroatisk 4.5 %, andet eller uspecificeret 4.4 %,

Religion:

Katolik 57.8 %, Muslim 2.4 %, Ortodokse 2.3 %, andre kristne 0.9 %, ingen 13.6 %, andet eller uspecificeret 23 %,

Population:

2 079 085

BNI per citizen:

31 122 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017