Hopp til innhold

Surinam

Et af de mindste lande i Sydamerika og næsten udelukkende dækket af regnskov med enorm biologisk mangfoldighed. Der var politisk uro efter befrielsen i 1975, men siden borgerkrigen sluttede i 1992 er vilkårene blevet bedre.

Sidst opdateret 04.04.2017

Geografi og miljø

Næsten 90 procent af Surinam består af tropisk regnskov, som er næsten uigennemtrængelig, og folk lever koncentreret langs kysten. Skoven er vævet igennem med floder og har over 2000 træarter og med en stor flora- og faunamangfoldighed. Skoven er rig på pattedyr som blandt andet aber, myreslugere, jaguarer, hjorte og bæltedyr. Næsten 700 fuglearter er registreret i landet, herunder papegøjer, kolibrier og 50 arter af høge og falke. Der er også mange slanger og padder i Surinam regnskoven. Desværre er både dyr og planter truet af miljøudviklingen.

Den nordlige del af landet består af lavland og langs kysten veksles mellem sandstrande, mangroveskove og sumpmark. I syd ligger en del af Guyanahøjlandet. Klimaet er fugtigt hele året rundt med en konstant temperatur omkring 27 grader. Der er en del miljøproblemer i Surinam på grund af skovrydning, og en del floder er forurenede på grund af mineaktivitet.

Historie

Da spanierne kom til kysten i 1498, var der tyndt befolket af carib- og arawakindianere. I 1600-tallet drev briterne plantagedrift med brug af afrikanske slaver, som plantede kakao, kaffe, sukker og bomuld i området, men i 1667 byttede Storbritannien Surinam med Holland for at få Nieuw Amsterdam (New York). Hollænderne lagde lidt vægt på Surinam på grund af de hyppige slaveoprør. I 1863 blev slaveriet stoppet, og der blev hentet arbejdere fra Indien, Java og Kina til plantagerne. I 1954 fik Surinam indre selvstyre, men uafhængigheden skete først i 1975. På grund af dårlig samfundsstruktur og svage myndigheder, forlod halvdelen af befolkningen landet efter selvstændigheden, og dette medførte et kup i 1980.

Surinams Frihedshær har siden 1984 drevet væbnet oprør og sabotage fra nabolandet, Fransk Guyana. Etniske modsætninger og korruption var nogle af grundene til, at der i 1986 udbrød borgerkrig, men en fredsaftale kom heldigvis på plads i 1992.

Samfund og politik

Efter kuppet i 1980 blev et radikalt reformprogram sat i gang, og både Holland og USA stoppede al økonomisk og militært samarbejde. Internationalt pres førte til valg i 1987, men det kom et nyt kup i 1990, efterfulgt af nye valg i 1991, hvor en koalition blev valgt. Den nye regering genoprettede fred, reducerede hærens magt og satsede på nært samarbejde med Holland. Regeringen gennemførte også drastiske økonomiske stramninger og fik lån af Den Internationale Valutafond (IMF), men politikken førte til en øget fattigdom. I 2010 blev den tidligere militærleder og diktator Dési Bouterse genvalgt til præsident af nationalforsamlingen, som består af 51 medlemmer. Bouterse blev igen valgt i 2015, på trods af at han er dømt for omfattende narkotikavirksomhed, men han kan ikke straffes i Surinam.

Økonomi og handel

Økonomien i Surinam domineres af mineraludvinding og eksport af aluminium, guld, olie står for størstedelen af eksporten, og dermed en stor andel af landets indtægter. Landet har i mange år modtaget betydelig økonomisk bistand fra Holland. Kun 0,5 % af landarealet er opdyrket. Landet kæmper med inflation og store offentlige udgifter. Surinam har uudnyttet potentiale i flere brancher. Landet har smuk og interessant natur og kan blive en stor turistdestination. Vandkraft og skovdrift er andre muligheder, som kan udnyttes – og der er endvidere store forekomster af guld i den centrale del af landet. Surinam har også olie, og produktionen af råolie er gået kraftig op i det sidste årti. Surinam var nummer 103 af 188 lande på FN’s indeks over menneskelig udvikling (2014).

Korte fakta

Surinam

Hovedstad:

Paramaribo

Etniske grupper:

Hindustani (lokalt kendt som "østindiske"; deres forfædre emigrerede fra Nordindien i slutningen af det 19. århundrede) 37%, creole (blanding af hvide og sorte) 31%, javanesere 15%, "Maroons" (deres afrikanske forfædre blev bragt til landet i det 17. og 18. århundrede som slaver) 10%, amerikansk indianere 2%, kinesere 2%, hvide 1%, andre 2%

Sprog:

Hollandsk (officielt), engelsk (alment talt), Sranang Tongo (Surinamese, nogen gange kaldet Taki-Taki, er et indfødt sprog, talt af creolerne), (af meget af den yngre befolkning tales lingua franca blandt andre), caribisk Hindustani (en dialekt af Hindi), javanesisk

Religion:

Hindu 27.4%, protestanter 25.2% (hovedsageligt moravianere), romersk katolske 22.8%, muslimer 19.6%, naturreligioner 5%

Population:

548 456

Government:

Konsitutionelt demokrati

Area:

163 820 km2

Currency:

Surinamsk dollar

BNI per citizen:

16 970 PPP$

National Day:

25. november

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017