Hopp til innhold

Sydsudan

Republikken Sydsudan

Republikken Sydsudan blev selvstændig efter at have erklæret sin uafhængighed fra Sudan i juli 2011. Landet er meget fattigt efter mange år med borgerkrig. Nu truer etniske konflikter freden.

Sidst opdateret 08.07.2011

Geografi og miljø

Sydsudan er over 10 gange større end Danmark og en smule større end Frankrig. Terrænet stiger fra lave sletter og stepper i nord til bakker og bjerge i syd ved grænsen til Uganda og Kenya. De højeste bjerge er over 3000 meter og ligger ved grænsen til Uganda. En rækker floder løber fra bjergene i nord og sydover, ned mod et af verdens største vådområder og den ufremkommelige Sudd-sump. Herfra løber vandet videre som en del af den hvide Nil ind i Nordsudan. 

15 procent af Sydsudan er fredet på grund af forskellige naturreservater, hvoraf Sudd er det største med over 400 fuglearter og 100 forskellige fiskearter. Bjergkæderne ved grænsen til Uganda har tropisk klima, tætte skovområder og et rigt dyreliv. I de senere år er der blevet kortlagt en forbløffende dyrevandring i det sydlige Sudan, kun overgået af de mere kendte i naturreservaterne Serengeti og Masai Mara i Tanzania og Kenya. Elefanter, giraffer, og enorme flokke af antiloper og gazeller vandrer i de forskellige nationalparker i Sydsudan.

Historie

Sydsudan var tidligere en del af Sudan, og  Sudans og Sydsudans historier er uløseligt knyttet sammen gennem århundreder. Mens områderne i dagens Sudan har været styret af flere forskellige kongedømmer, først kristne, så muslimske, har Sydsudan altid været militært og økonomisk svagere og domineret af stammer med nomadekultur. Historien fortæller at kongedømmerne i nord gennem århundreder har hentet både slaver og råvarer fra områderne i syd. Mens islam gradvist blev indført i nord frem med år 1000, har indbyggerne i Sydsudan været tilknyttet forskellige naturreligioner. Egypten forsøgte at kolonisere både Sudan og Sydsudan i 1870erne, men havde kun begrænset kontrol i syd. I 1882 overtog den britiske kolonimagt der hvor Egypten havde begyndt, men ligesom egypterne havde briterne også kun begrænset formel kontrol over de isolerede områder i syd. En udbredt missionering førte imidlertidig til udbredelsen af kristendom og det engelske sprog i Sydsudan. 

Da Sudan blev uafhængigt fra Storbrittanien i 1956 opstod der hurtigt en konflikt mellem befolkningen i nord og i syd. Befolkningen i syd ønskede en stor grad af autonomi, mens befolkningen i nord ønskede et mere centraliseret og religiøst styre baseret på islam. Resultatet blev en borgerkrig, som skulle vare i 17 år. En fredsaftale blev underskrevet i 1972, men i 1983 udbrød krigen igen, da regeringen i nord ville indføre shari'a (islamsk lov) i hele landet. Krigen varede frem til 2005, da en ny fredsaftale blev indgået. Gennem fredsaftalen fik Sydsudan fuld autonomi frem til 2011, hvor der skulle holdes folkeafstemning om landets fremtid. 98 % af befolkningen i Sydsudan stemte for uafhængighed, og landet blev erklæret uafhængigt den 9. juli 2011.

Samfund og politik

Sydsudans befolkning er sammensat af mere end 60 forskellige etniske grupper, hvoraf Dinka og Nuer er de to største. Traditionelle naturreligioner er dominerende, men en stor del af befolkningen regner sig selv for værende kristne. Den lange borgerkrig mellem Nord- og Sydsudan gik kraftigt ud over befolkningen. 2,5 millioner mennesker døde og 4 millioner blev internt fordrevet. Forholdet til Sudan er fortsat anspændt.

Efter fredsaftalen i 2005 fik Sydsudans sit eget parlament i hovedstaden Juba. Det nye parlament udviklede en forfatning, der blev godkendt af præsidenten i juli 2011. Staten er organiseret som en føderal republik med en direkte valgt præsident, der leder regeringen og de ​​væbnede styrker. Den lovgivende forsamling er opdelt i to kamre, ligesom i USA, med en slags Kongres og Senat til at repræsentere de forskellige stater. Salva Kiir Mayardit fra Dinka-folket blev valgt som landets første præsident i 2010. Kiir har en baggrund som militær leder, og efter landets selvstændighed argumenterede han for demokratiske reformer og national forsoning.

I 2013 øgedes kritikken dog mod Kiirs lederstil, og han blev beskyldt for at drive staten i retning af et diktatur. I juli fyrede han sin vicepræsident, Riek Machar, der hører til den næststørste etniske gruppe, Nuer. Gamle konflikter mellem forskellige etniske grupper blussede op, og i december 2013 beskyldte Salva Kiir den tidligere vicepræsident for at forsøge at begå et statskup. Tusindvis af mennesker blev fordrevet, og FN advarede om, at landet var på randen af ​​borgerkrig.

Økonomi og handel

Sydsudan lider af en akut mangel på infrastruktur, hvilket hæmmer den økonomiske udvikling. Landets økonomi er baseret på olie og bistand. Siden 2005 har landet modtaget mere end 20 milliarder kroner i bistand fra udlandet, hovedsageligt fra USA, Storbritannien, Holland og Norge, og også Danmark bidrager. Befolkningen i Sydsudan lever hovedsageligt som nomader, der kombinerer kvægdrift og landbrug. Sydsudan har næsten ingen servicesektor, og der er ingen industri. Tømmereksporten er imidlertid i vækst. Før uafhængigheden fra Sudan, stod Sydsudan for tre fjerdedele af Sudans totale olieproduktion. Olien blev eksporteret via rørledninger gennem Sudan, og indtægterne blev fordelt 50/50 mellem Nord og Syd. Ifølge fredsaftalen skal dette samarbejde fortsætte, men Sydsudan mener, de bør få en større del af olieindtægterne. Fordi landet er afhængigt af at eksportere olien gennem Sudan, påvirker den politiske situation mellem de to stater, Sydsudans økonomi. I 2012, for eksempel, førte en uenighed om transportomkostninger til at Sydsudan helt stoppede olieproduktionen, den vigtigste indtægtskilde for statskassen. Dette førte til en hastigt voksende inflation. De sidste år har landet skåret i sundheds- og uddannelsesbudgettet, og givet flere og flere penge til forsvaret. De vigtigste handelspartnere til Sydsudan er Kenya og Uganda.

Korte fakta

Sydsudan

Hovedstad:

Juba

Etniske grupper:

Dinka, Nuer, Kakwa, Bari, Azande, Shilluk, Kuku, Murle, Mandari, Didinga, Ndogo, Bviri, Lndi, Anuak, Bongo, Lango, Dungotona, Acholi mm.

Sprog:

engelsk (officielt), arabisk (inklusiv juba og sudanske varianter -officielt) + regionale sprog

Religion:

Traditionelle, kristne

Population:

12 152 321

Government:

Republik

Area:

644 329 km2

Currency:

South Sudanese pound

BNI per citizen:

1 850 PPP$

Lokaliteter

Sudd Sumpen

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

Krig og konflikter

FN-forbundet © 2017