Hopp til innhold

Syrien

Syrien, tidligere centrum for en af verdens ældste civilisationer er nu et olieproducerende land med et autoritært regime og høj befolkningstilvækst. Syriens økonomi og handel er primært baseret på landbrug, industri og olie.I 2011 udbrød et folkeoprør i Syrien, som udviklede sig til en blodig borgerkrig.

Sidst opdateret 19.12.2016

Geografi og miljø

Syrien består hovedsageligt af bjerge og sletter, der breder sig over tre-fjerdedele af landet. Slette- og bjerglandskab ligger midt i landet, mellem det fugtige kystklima i vest og de halvtøre ørkenområder i den sydlige del af landet. På grund af lav nedbør i lavlandet, indledte regeringen et større kunstvandingsprojekt til forbedring af kvaliteten og øge andelen af ​​landbrugsjord.

Spildevand og forurening fra olie- og industrisektoren, og i senere tid også krig og konflikt, i takt med en stigende befolkningstilvækst har ført til mangel på rent vand. Mangel på nedbør har også skabt problemer såsom skovrydning, overgræsning, jorderosion og ørkendannelse.

Spildevand og forurening fra olie- og industrisektoren i takt med en stigende befolkningstilvækst har ført til mangel på rent vand. Mangel på regn har også skabt problemer såsom skovrydning, overgræsning, jorderosion og ørkendannelse.

Ecoprint

0.8 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Syrien, ville vi behøve 0.8 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Syrien var i oldtiden et vigtigt mellemland for handelen mellem Egypten, Lilleasien og Babylon, samt for migration og krigstogter. Fra 1516 og indtil slutningen på første verdenskrig, var Syrien del af det tyrkiske osmanniske rige. I 1920 blev Syrien et fransk protektorat og blev først uafhængig i 1944. Under Seksdageskrigen i 1967, mistede Syrien Golanhøjderne til Israel. Syrien forsøgte at generobre området i 1973, men mislykkedes. Forholdet med nabolandet Israel er siden blevet anspændt. I 1970, kom Hafez al-Assad fra Det Arabiske Socialistiske Baath-parti til magten ved et ikke-blodigt militærkup. Det autoritære regime har haft kontrol siden og da præsidenten døde i 2000, overtog hans søn Bashar al-Assad præsidentembedet. I 1976, blandede Syrien sig i den libanesiske borgerkrig. Først i 2005 trak Syrien sine tropper ud af landet efter pres fra det internationale samfund og den libanesiske opposition.

Samfund og politik

Formelt set, er Syrien en parlamentarisk republik, men i praksis har landet fungeret mere som et autoritært regime. Magten er hovedsageligt koncentreret hos præsidenten og hans nærmeste rådgivere fra militæret og sikkerhedspolitiet. Oppositionen i landet er undertrykt, og der er meget lidt respekt for menneskerettighederne. Syrien har siden 1979 været på den amerikanske terrorliste og de amerikanske myndigheder har også pålagt en handelsembargo mod Syrien. Grunden til dette er, at præsidenten er anklaget for at støtte den libanesiske shia-muslimske militære organisation Hizbollah. I marts 2011 udbrød der et folkeligt oprør rettet mod den syriske præsident Bashar al-Assads styre. Oprørerne krævede Assads afgang, demokrati og menneskerettigheder. Præsidenten ophævede undtagelsestilstanden som landet havde været i siden 1963 og lovede politiske reformer. Samtidig slog regimet hårdt ned på oprøret og situationen udviklede sig til borgerkrig. Assad-regimet disponerer over et stort våbenarsenal og bruger massiv magt for at bevare magten. Samtidig har regimet mistet kontrollen i store dele af landet, hvor forskellige oprørsgrupper har fået fodfæste. Islamisk Stat (IS), som kontrollerer store dele af Irak, har også fået kontrol over store dele af Syrien. Menneskerettighedsorganisationer og FN har udtrykt bekymring over Assad-regimet og oprørsgruppernes brug af terror og vold mod befolkningen.

Forhold til andre lande (i sikkerhedsrådet)

Siden starten på borgerkrigen i Syrien, er det diplomatiske forhold til mange landet blevet vanskeligere, eller er ophørt helt, blandt andet lande som Storbritannien, USA og Frankrig. Disse tre lande støtter den “moderate opposition” i Syrien og kræver at Assad trækker sig. Forholdet til USA har i længere tid været vanskeligt og Syrien står på USA’s liste over lande der støtter terrorisme.

Syriens forhold til Jordan var før krigen ved at blive bedre. Der har været forskellige konflikter mellem de to nabolande i løbet af historien, men i løbet af de seneste år blev forholdet noget bedre. Som følge af borgerkrigen, er der spændingerne mellem de to lande blevet forøget. Der har været rapporter om sammenstød mellem syriske og jordanske styrker langs grænsen. Et stort antal syriske flygtninge er kommet til Jordan og landet er stærkt præget af krigen i Syrien.

Rusland er en af Syriens nærmeste allierede og forholdet mellem landene har længe været godt. Rusland forsyner Syrien, bl.a. med våben. Der foregår handel mellem landene, og Syrien er en vigtig allieret for Ruslands militære tilstedeværelse ved Middelhavet. Sammen med Kina har Rusland støttet de syriske statsmagter, når situationen i Syrien er blevet diskuteret i Sikkerhedsrådet, og Rusland har udtalt at de vil fortsætte med at støtte Assad.

Økonomi og handel

Syriens økonomi og handel er primært baseret på landbrug, industri og olie. Olie er landets vigtigste indtægtskilde. Tidligere importerede Syrien hovedsagelig råvarer fra andre lande, men i dag, på grund af regeringens øgede investeringer i landbrugssektoren, er produktion og eksport af Syriens egne landbrugsprodukter som bomuld, frugt og grøntsager steget. Meget af Syriens virksomhed, herunder olieproduktion, ejes og kontrolleres af staten. Siden 1990'erne har myndighederne gradvist forsøgt at reformere og liberalisere økonomien, men indtil videre har de ikke formået at blive en integreret del af det globale verdensmarked. Økonomien er stærkt præget af borgerkrigen i landet, bl.a. på grund af internationale sanktioner, befolkningens massive flugt, og de direkte ødelæggelser som resultat af meget bombning.

Korte fakta

Syrien

Hovedstad:

Damaskus

Etniske grupper:

Arabere 90.3%, kurdere, armenere og andre 9.7%

Sprog:

Arabisk (officielt), kurdisksprogede og armensksprogede minoriteter. Fransk og engelsk er noget udbredt

Religion:

Sunni-muslimer 74%, alawitter, drusere og andre muslimske minoriteter 16%, kristne (forskellige retninger) 10%, jøder (små samfund i Damaskus, Al Qamishli og Aleppo)

Population:

22 264 996

Government:

Autoritær enhedsstat

Area:

186 475 km2

Currency:

Syriske pund

Lokaliteter

Damaskus

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017