Hopp til innhold

Tadsjikistan

Tadsjikistan er siden frigørelsen fra Sovjetunionen blevet styret med jernhånd af Rakhmonov, som kom til magten efter en borgerkrig, som tog livet af 60.000 mennesker.

Sidst opdateret 04.11.2016

Geografi og miljø

Tadsjikistan er et bjergrigt land, og omkring halvdelen af ​​landet ligger over 3.000 meter over havets overflade. Der er mange bjergtoppe over 7000 meter, og landets højeste bjerg Salmani Ismail (tidligere kommunistbjerget), er 7495 meter højt.

Der er i alt ca. 10.000 km2 af gletsjere og de mange dale driver et net af floder. Kun 4 procent af landet er dækket af skov. Lavlandet er for det meste dyrket og består af spredte stepper, ørken og semi-ørken. Tadsjikistan har et forholdsvist rigt dyreliv og i skovene kan findes hjort, bjørn, ræv, vildkat og mårdyr. Klimaet er kontinentalt, men med store højdeforskelle.

Tadsjikistan har dårlige sanitære forhold, og mange har ikke adgang til toilet og tilstrækkeligt med rent vand. Andre miljøproblemer er stigende saltindhold i jorden, industriel forurening og især den overdrevne brug af pesticider, har medført stor miljømæssig forurening og sundhedsmæssige skader for befolkningen.

Ecoprint

0.4 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Tadsjikistan, ville vi behøve 0.4 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Der har været bosættere, i hvad der nu er Tadsjikistan, siden omkring. 2 tusind år f.Kr. I 600-tallet blev området erobret af araberne og islamiseret. I 1868 blev Tadsjikistan indlemmet i Rusland og i 1918 blev det en del af Sovjetunionen. Der var stærk modstand mod besættelse og i 1921 startede et oprør mod Sovjetunionen, der ikke var slået ned, indtil 1926. Tadsjikistan blev, sammen med de omkring liggende lande, opdelt i republikker i Sovjetunionen, der for første gang skabte en politisk splittelse mellem tadsjikere og usbekere. Men det var svært at skabe en fysisk grænse mellem nationerne, så mange tadsjikere bor i Usbekistan, og vice versa.

Da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991, blev Tadsjikistan uafhængig. Men i 1992 udbrød der en borgerkrig, som varede i to år. Den kommunistiske Imomali Rakhmonov blev i 1994 valgt til statsoverhoved og der kom en våbenhvile i stand. En fredsaftale om blandt andet magtdeling, tog det yderligere tre år at få i stand.

Samfund og politik

Borgerkrigen, der tog mindst 60.000 menneskeliv, har haft en ødelæggende indvirkning på udviklingen i Tadsjikistan. Mange lokale krigsherrer var involveret, og begik grusomheder mod den civile befolkning. Rakhmonov, der har været ved magten siden 1994, har fortsat regeret med jernhånd og er siden 1994 blevet "genvalgt" med så meget som 97 procent af stemmerne. Valgene er blevet stærkt kritiseret af internationale observatører.

Klan- og regionsbaserede tilhørsforhold er meget stærke i Tadsjikistan. Det som kaldes ideologiske konflikter mellem kommunisterne, islamisterne og demokraterne, efter Sovjetunionens fald bunder ofte i traditionelle regionale forskelle. Kommunisterne har været særlig stærke i nord, mens islamisterne har støtte i syd og øst. I landets østlige del er også den autonome region Gorno-Badakshan. Tadsjikistan er den eneste tidligere sovjetrepublik, hvor befolkningen er iranere, og landet adskiller sig på den måde fra resten af ​​Centralasien. Tadsjikerne har ellers meget til fælles med usbekere. Den traditionelle levevej har været jagt og nomadisk dyrehold.

Økonomi og handel

I den sovjetiske periode oplevede landet stor økonomiske udvikling med en årlig vækst på omkring ti procent i 60- og 70’erne. Ikke desto mindre forblev republikken en af de fattigste i Sovjetunionen, dels på grund af høj befolkningstilvækst. Tadsjikistan betragtes i dag som en af de fattigste af de tidligere sovjetiske republikker i Centralasien. Opløsningen af ​​Sovjetunionen med tab af tidligere markeder og handelsruter samt borgerkrigen har yderligere forværret landets økonomi. Fra 1985-1995 faldt BNP per capita med over ti procent årligt, men siden årtusindskiftet har der været økonomisk vækst. Alligevel har de økonomiske reformer været lang tid undervejs og korruption er et stort problem. Næsten en million tadsjikere arbejder uden for landets grænser.

Tadsjikistan er en landbrugsland med næsten to ud af tre ansatte i landbruget, men kun seks procent af landets jord er dyrkbar. Landets vigtigste naturlige ressourcer er floder og vandfald, som i de seneste år har medført til en eksport af elektricitet. En af verdens største dæmninger, Nurek, ligger i nærheden af ​​hovedstaden Dushanbe.

Tadsjikistan er nummer 112 af 169 på FN’s indeks over menneskelig udvikling (2010).

Korte fakta

Tadsjikistan

Hovedstad:

Dushanbe

Etniske grupper:

Tajikere 79.9 %, Usbekere 15.3 %, Russere 1.1 %, Kirgisere 1.1 %, andre 2.6 %

Sprog:

Tajik (officielt), Russisk (bruges ofte af myndigheder og firmaer)

Religion:

Sunni muslimer 85 %, Shia muslimer 5 %, andet 10 %

Population:

8 610 384

BNI per citizen:

2 780 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017