Hopp til innhold

Tjekkiet

Tjekkiske Republik

Tjekkiet blev selvstændigt gennem den fredelige ”fløjlsrevolution” i 1989 og har siden haft en vellykket overgang fra kommunisme til demokrati og markedsøkonomi.

Sidst opdateret 14.11.2016

Geografi og miljø

Tjekkiet er et åbent sletteland omgivet af høje bjerge. Landets højeste bjerg er Sněžka i Krkonoše (Riesengebirge) med 1.602 meter over havets overflade. Landet har et kontinentalt klima, men lange, kolde og forholdsvis tørre vintre og varme somre. Omkring en tredjedel af landet er dækket af skov, men ligesom andre skove i Centraleuropa er også store dele af den tjekkiske skov ramt af skovdød, på grund af miljøgifte og syreregn. Der findes omkring 85 arter af pattedyr, deriblandt bjørne, ulve, ræve og los.

Miljøproblemer i Tjekkiet er luft- og vandforurening, i nogle områder så alvorligt at det udgør en reel helbredstrussel mod indbyggerne. Situationen har forbedret sig en del efter Tjekkiets medlemskab af EU i 2004, da landet måtte følge EU’s krav.

Earth Earth Ecoprint

2.5 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Tjekkiet, ville vi behøve 2.5 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Selvom Tjekkiet først blev oprettet som stat i 1993, har området i store dele af sin ældre historie haft forskellige former for selvstyre, blandt andet som kongedømmet Böhmen. Efter første verdenskrig og opløsningen af det habsburgske dobbeltmonarki; Østrig-Ungarn formede tjekkerne og slovakkerne et land. Tjekkoslovakiet blev til fra territorier der blev afstået af Østrig (Böhmen og Mähren) og fra Ungarn (nutiden Slovakiet). I 1939 annekterede Nazityskland den tjekkiske del af landet. Slovakiet benyttede denne situation til at erklære sig selvstændigt og alliere sig med tyskerne. Efter anden verdenskrig blev hele Tjekkoslovakiet en del af Sovjetunionen. I 1968 blev kravet om at ændre kommunismen til ”socialisme med et menneskeligt ansigt” slået brutalt ned af Sovjetunionen. Dette førte til anti-sovjet demonstrationer, der igen førte til repressalier og brutalitet fra Sovjetunionen. Da Sovjetunionen i 1989 brød sammen fik Tjekkoslovakiet sin frihed gennem den fredelige ”fløjlsrevolution”. I 1993 gennemgik landet en fredelig skilsmisse og Tjekkiet og Slovakiet blev to selvstændige lande.

Samfund og politik

En ny grundlov for Den Tjekkiske Republik blev vedtaget i 1992 og Václav Havel, tidligere præsident i Tjekkoslovakiet, blev landets første præsident. De to største og vigtigste partier i Tjekkiet er Det demokratiske borgerparti (Občanská demokratická strana eller ODS) ledet af Václav Klaus (landets første statsminister) og Det tjekkiske socialdemokratiske parti (Česká strana sociálně demokratická eller ČSSD). ODS hovedsag var en radikal overgang til markedsøkonomi, mens ČSSD har rødder tilbage fra før Sovjetunionen. ČSSD blev grundlagt i 1878, men blev tvunget til at slå sig sammen med kommunistpartiet i 1948 og begyndte som selvstændigt parti i 1989. Partiet definerede sig der som et vestligt socialdemokratisk parti.

Tjekkiet var blandt de tre tidligere kommunistlande, der i juli 1997 blev inviteret til udvidelsen af NATO og blev medlem af NATO i 1999 og af EU i 2004.

Et specielt problem for Tjekkiet hænger sammen med forholdet til Tyskland, for efter anden verdenskrig blev den store tyske folkegruppe (sudettyskerne) fordrevet fra det nuværende Tjekkiet. Efter lange

forhandlinger vedtog Tyskland og Tjekkiet i 1997 en erklæring, hvor Tyskland undskyldte for nazisternes overgreb mod Tjekkoslovakiet og hvor Tjekkiet undskyldte for det der skete med sudeterne efter krigen.

Økonomi og handel

Tjekkiet har lange traditioner som et vellykket industriland og med sin gunstige beliggenhed i forhold til Vesteuropa og sine demokratiske traditioner fra mellemkrigstiden havde landet et bedre udgangspunkt end mange andre tidligere kommunistland for at klare overgangen til privatkapitalisme og demokratisk flerpartisystem. Økonomen Václav Klaus blev det selvstændige Tjekkiets første statsminister og ledede overgangen til markedsøkonomi. Efter århundredeskiftet har den økonomiske vækst været jævn, med en inflation under kontrol og en arbejdsløshed omkring gennemsnittet blandt EU’s lande. Tjekkiet er alligevel meget afhængig af hvad der sker i verdensøkonomien og især hvad der sker i Tyskland. Under finanskrisen i 2008 og 2009 blev Tjekkiet ramt forholdsvis hårdt. Der er også bekymring for korruption, en kommende ældrebølge og et meget lidt bæredygtigt velfærdssystem.

Industrien giver arbejde til omkring 39 % af arbejdsstyrken, landbruget står for 3 % og servicesektoren for omkring 58 % af arbejdsstyrken. Tjekkiet har en stadigt voksende turistindustri og er også kendt for sin ølproduktion. Blandt andet har den tjekkiske by Plzeň lagt navn til pilsneren.

Tjekkiet er nummer 28 ud af 169 på FN’s indeks over menneskelig udvikling.

Korte fakta

Tjekkiet

Hovedstad:

Praha (Prag)

Etniske grupper:

Tjekker 90,4 %, Moraver 3,7 %, Slovakker 1,9 %, andre 4 %

Sprog:

Tjekkisk 94,9 %, Slovakisk 2 %, andet 3,1 %

Religion:

Romerks katolsk 26.8 %, Protestant 2.1 %, andet 3.3 %, uspecificeret 8.8 %, ingen 59 %

Population:

10 777 060

BNI per citizen:

32 167 PPP$

Lokaliteter

Den sorte trekant

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017