Hopp til innhold

Tyrkiet

Republikken Tyrkiet

Tyrkiet ligger på grænsen mellem Europa og Asien, en placering der har givet landet en nøglerolle i forholdet mellem de to verdensdele.

Sidst opdateret 28.03.2017

Geografi og miljø

I både syd og nord, har Tyrkiet lange kyster mod Middelhavet og Sortehavet, der er populære rejsemål for turister fra hele Europa. I øst, danner stejle bjergkæder naturlige grænser til nabolandene, Irak og Iran. Bjergområder dominerer også det meste af indlandet, hvor den gennemsnitlige højde er 1000 meter over havets overflade. I de vestlige dele af landet består landskabet af lavtliggende sletteområder, der er ideelle til landbrug. Tyrkiet ligger mellem flere tektoniske plader, der har ført til hyppige jordskælv, ofte med katastrofale konsekvenser. Klimaet er meget varieret, med et tempereret middelhavsklima i sydvest og koldt indlandsklima i de bjergrige områder i nordøst.

Tyrkiet står over for alvorlige miljøproblemer - jorderosion har skadet mere end halvdelen af de dyrkbare ​​marker i landet og luftforurening i byerne er steget dramatisk i de seneste år. Dårlig ledelse har også betydet, at mange virksomheder har været i stand til frit at udsende giftige kemikalier ud i vandløb. Statskontrollen er blevet forbedret, efter at landet har indledt forhandlinger om EU-medlemskab i 1999, men der er stadig store udfordringer.

Earth Ecoprint

1.5 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Tyrkiet, ville vi behøve 1.5 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Nutidens Tyrkiet er den sidste rest af det osmanniske imperium, som i perioden 1300-1550 var en af ​​verdens mest magtfulde imperier. Imperiet blev grundlagt i slutningen af ​​1200-tallet, da mongolerne havde fordrevet flertallet af muslimer fra nutidens Iran og Irak til Tyrkiet, hvor de samledes under Osman I. På sit højdepunkt omfattede det Osmanniske Rige hele Nordafrika, det meste af den sydøstlige del af Europa og store områder af Asien. I 1800-tallet oplevede imperiet en stor tilbagegang, og tabte flere og flere områder. Efter at have været på den tabende side i Første Verdenskrig (1914-1918) brød riget sammen, og i 1924 blev resterne omdannet til Den Tyrkiske Republik, grundlagt af Mustafa Kemal - "Atatürk" (Fader af tyrkere). Alle religiøse dele af staten blev fjernet, og en absolut adskillelse mellem stat og religion var nedfældet i den nye forfatning. Ataturk døde i 1938, men det parti, som han grundlagde, forblev ved magten indtil 1950, hvor Det Demokratiske Parti (DP) kom til magten. De næste tre årtier var præget af politisk uro og militæret intervenerede og afsatte regeringer i 1960, 1971 og 1980, af forskellige årsager. I 1980’erne og 90’erne kæmpede den tyrkiske hær mod den kurdiske PKK-guerilla i landets østlige dele. PKK ønsker at løsrive sig fra Tyrkiet, og danne en selvstændig, kurdisk stat

Kurdistan

Kurderne er den fjerde største folkegruppe i Mellemøsten og lever i et område som er delt mellem Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Dette område bliver kaldt Kurdistan. Kurderne har været og er ofre for ulige former for undertrykkelse, og mange kurdere kæmper for et selvstændigt Kurdistan. Dette har skabt konflikt mellem kurdiske grupper og de fire statslige myndigheder som kontrollerer de kurdiske områder.

Samfund og politik

Tyrkiet styres af en valgt præsident og en regering, der er udpeget af parlamentet. Tyrkisk politik er præget af spændinger mellem politikere og stærke statsinstitutioner som retsvæsenet og hæren. Domstolene ser det som deres ansvar at fortsætte den anti-religiøse arv fra landsfaderen Kemal Atatürk, og har gentagne gange forbudt politiske partier, der viser en antydning af at blande religion og politik. Hæren har meget stor indflydelse på det nationale sikkerhedsråd, som er det højeste organ for Tyrkiets sikkerhedspolitik. Ændringer i grundloven har medført at militæret og domstolene har færre muligheder for at blande sig i politikken. Siden 2002 har det moderate islamistiske Retfærdigheds- og Udviklingsparti (AKP) haft den største støtte og har også dannet en række regeringer. Tyrkiet er et socialt opdelt land, med store forskelle i uddannelses- og indkomstniveauet mellem bybefolkning i vest og de mindre landsbyer i den østlige del. Det kurdiske mindretal i øst udgør næsten 20 procent af befolkningen og er blevet diskrimineret i årevis. I perioden 1984-1999 var der en krig mellem de kurdiske PKK-guerillaer og det tyrkiske militær. Landet har i årevis været anklaget for grove overtrædelser af menneskerettighederne, især mod det kurdiske mindretal og politiske fanger. I de seneste år har regeringen iværksat omfattende reformer for at forbedre situationen, således at landet skal opfylde kravene til medlemskab i EU.

En øget utilfredshed med præsident Erdogans autoritære styre førte til at regimekritiske dele af det tyrkiske militær forsøgte at gennemføre et statskup i Juli 2016. Kupforsøget blev hurtigt slået ned, og mange soldater, generaler og admiraler blev arresteret. Tyrkiet er desuden et af de lande i verden med flest fænglsede journalister, som følge af Erdogans styre.

Tyrkiet er blevet en del af konflikten i Syrien, som en del af alliancen der fører luftangreb mod Islamisk stat. I den sammenhæng har kampen mod PKK og kurderne intensiveret yderligere. Over to millioner syrere er flygtet til Tyrkiet, som længe har arbejdet mod at blive optaget som medlem i EU. Som følge af flygtningestrømmen til Europa har EU og Tyrkiet indgået en aftale. Den indebærer bl.a. at Tyrkiet skal begrænse antallet af flygtninge som tager videre fra Tyrkiet til Europa, mod at samtalerne om tyrkisk EU-medlemsskab så tages op igen.

Under Hollands valgkamp i begyndelsen af 2017 ragede landets regering uklar med Tyrkiet. Stridighederne begyndte med at Holland forbød Tyrkiets udenrigsminister at rejse ind i landet. Efter sigende skulle Holland herefter have eskorteret den tyrkiske familieminister ud af landet, fordi ministeren ville holde kampagnemøder for tyrkere med bopæl i Holland. Tyrkiet meldte derefter ud, at den hollandske ambassadør i landet ikke længere var velkommen i landet. Efter et afsluttet hollandsk parlamentsvalg i marts 2017 har den tyrkiske regering valgt at opildne situationen ved at kritisere hollændernes valgresultat.

Økonomi og handel

En grundlæggende del af ideologien for det moderne Tyrkiets grundlægger, Atatürk, var, at staten skulle kontrollere de fleste aspekter af økonomien. Igennem 1980'erne begyndte en delvis privatisering af statsejede selskaber, men staten er stadig en vigtig økonomisk aktør i landet. Privatiseringen blev ikke fulgt op med et ordentligt regelsæt, hvilket har ført til omfattende korruption i landet og nogle skøn antyder, at den sorte økonomi kan udgøre helt op til 50 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). I de seneste år, mens masseproduktion af biler og elektronik har overtaget stadig større dele af økonomien, er landbrugets andel faldet. Landet er stadig et af verdens største landbrugsproducenter og er selvforsynende med fødevarer. Tyrkiet har haft en stabil økonomisk vækst gennem 00’erne, med undtagelse af nedgangen som fulgte den internationale finanskrise i 2009.

Korte fakta

Tyrkiet

Hovedstad:

Ankara

Etniske grupper:

Tyrkere, kurdere

Sprog:

Tyrkisk, kurdisk, dimli, azeri, kabardian

Religion:

Muslimer 99,8 %, andre 0,2 %

Population:

76 690 509

Government:

Republik

BNI per citizen:

19 618 PPP$

Lokaliteter

Atatürk-dæmningen

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

Krig og konflikter

FN-forbundet © 2017