Hopp til innhold

Ungarn

Den ungarnske republik

Ungarn er en indlandsstat i Mellemeuropa. Landet er medlem af både EU og NATO.

Sidst opdateret 30.03.2017

Geografi og miljø

Floden Donau deler Ungarn i to, og udgør sammen med Tisza landets hoved floder. Ungarn har også flere store søer, som for eksempel Balatonsøen, som er Centraleuropas største sø. Størstedelen af landet har slettelandskab, men med højlandsområder i øst, midten og i nord. Ungarn har 3 hoved regioner. På Donaus østside ligger den store slette eller Alföld, og på vestsiden ligger den lille slette eller Kis-Alföld, samt de nordlige bjergområder, som strækker sig helt til Karpaterne. Den store slette dækker over halvdelen af Ungarns areal. Landet er med sine store sletter og lave bakker velegnet til landbrug. Ungarn har et kontinentalt klima med kolde vintre og varme somre. Særlig på den store slette oplever man hårde vejrforhold som hede somre, kolde vintre og kun en smule nedbør. Landets største miljøproblem er forurening. I 80erne begyndte landområderne at vise tegn på forurening grundet brug af sprøjtemidler i landbruget og på grund af industriel forurening.

Earth Ecoprint

1.6 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Ungarn, ville vi behøve 1.6 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Det nuværende Ungarn har en lang historie og har været beboet af mange folkeslag og erobret af blandt andet Romerriget. Senere, i 400-tallet, blev det erobret af hunnerne og deres leder Attila. Navnet Ungarn stammer fra middelalderen, da ungarere og madjarer, som var halvnomadiske, ankom til området fra det nuværende Rusland. Året 896, da madjarene kom til området, anses af ungarerne som erobringen af hjemlandet. Det ungarske kongerige blev først født i år 1001, da Ungarns første konge, den hellige Stefan, blev kronet. Han indførte kristendom i landet. Rigets storhedstid var i 1300- og 1400-tallet. Efter de Osmanniske krige blev landet delt i tre dele, hvilket varede til 1600-tallet. Habsburgerne forenede området i slutningen af 1600-tallet. Ungarerne prøvede at opnå national selvstændighed og gjorde oprør i 1848. I 1867 blev det østrig-ungarske dobbeltmonarki dannet. Drabet på den østrigsk-ungarske tronfølger i 1914 indledte starten af Første Verdenskrig, som landet tabte og førte til, at dobbeltmonarkiet gik i opløsning. Ungarn deltog i Anden Verdenskrig på tysk side, og blev efter krigen besat af Sovjetunionen, som indsatte et Moskva-venligt regime, som styrede landet diktatorisk frem til Sovjetunionens fald i 1989 – trods forsøg på folkeroprør i 1956. 

Samfund og politik

Ungarn var det første land i det socialistiske Østeuropa, som gik over til demokrati. Overgangen begyndte som følge af demonstrationer i 1988. Der blev åbnet for et pluralistisk system med flere politiske partier, frie fagforeninger og andre organisationer, og i oktober 1989 blev kommunistpartiet opløst. Jerntæppet, pigtrådshegnet mellem Ungarn og Østrig blev fjernet og østtyske borgere fik fri rejse gennem Ungarn til Østrig og Vesttyskland, hvilket bidrog til det østtyske kommunistregimes sammenbrud. I 1990 blev der afholdt frie valg i Ungarn. Ungarn er en demokratisk republik med en præsident som statsoverhoved. Præsidenten vælges af parlamentet for fem år ad gangen og har en hovedsageligt ceremoniel rolle. Parlamentet består af 386 medlemmer, som vælges hvert fjerde år. Den reelle udøvende myndighed ligger hos premierministeren og regeringen.

I 2010 kom nationalkonservative politikere til magten med Dr. Viktor Orbán (f. 1963) i spidsen som premierminister, hvilket han også var i perioden 1998 til 2002. Perioden 2010-2014 var præget af reformer, hvilket betød at 700 lovændringer og 50 kardinallove blev vedtaget. 12 gange blev forfatningen ændret indtil den ny forfatning blev besluttet 2012 uden inddragelse af øvrige partier, eksperter eller civilsamfund. Alligevel blev regeringen genvalgt 6. april 2014 med 51,48% af stemmerne.

Agendaen har fra 2014 i høj grad handlet om migrationskrisen, økonomisk politik, og fortsat centralisering af samfundsbærende institutioner.

Ungarn blev i 2015 internationalt kritiseret, da de påbegyndte byggeriet af et hegn mod den slovenske og den kroatiske grænse for at kontrollere flygtninge.

Økonomi og handel

Ungarn gik i 1990erne gennem en hurtig forandring fra planøkonomi og markedsøkonomi. Reformer blev indført, myndighederne overførte statsejede virksomheder til den private sektor og betalte af på statsgælden. Reformerne medførte en stærk økonomisk vækst og en hurtig forbedring af levestandarden. Landet blev medlem af EU i 2004.

Ungarn har en lang tradition som landbrugsland, men har længe været præget af en overgang til industri og servicesektoren. I 2006 var 31,2% var den arbejdende befolkning beskæftiget inden for industri og råstofudvinding. 65,1% inden for servicesektoren og 3,7 inden for landbrug. Landet har blandt andet investeret i bilproduktionen, vedvarende energi, turisme og informationsteknologi. Ungarn blev hårdt ramt af den globale finanskrise i 2008 og måtte optage store lån i Den Europæiske Central Bank for at undgå økonomisk kollaps.

I perioden fra 2010 og frem har der været økonomisk fokus på konsolidering og stabilitet for at nedbringe underskuddet på statsbudgettet. Generelt er økonomien vokset og arbejdsløsheden faldet, men der sås tvivl om bæredygtigheden af denne vækst, der blandt andet bygger på statsmonopoliseringer af private pensionskasser samt flatrate indkomstbeskatning. Usikkerheden skyldes endvidere også ustrukturelle problemer på blandt andet uddannelses- og sundhedsområdet.

Ungarn har i de seneste år oplevet stigning i udenlandske investeringer, hvilket bland andet skyldes den kompetente og billige arbejdskraft, billige produktionsomkostninger og Ungarns centrale beliggenhed, men uforudsigeligheden, grundet de hyppige lovgivningsændringer og sektorielle beskatninger, gør dog også at investorerne tøver.

Korte fakta

Ungarn

Hovedstad:

Budapest

Etniske grupper:

Ungarere 85.6%,romanifolk 3.2%, tyskere 1.9%, andre eller ukendt 16.7% (2011)

Sprog:

Ungarsk (officielt) 99.6%, engelsk 16%, tysk 11.2%, russisk 1.6%, rumænsk 1.3% fransk 1.2% andet 4.2% (2011)

Religion:

Katolikker 37.2%, kalvinister 11.6%, lutheranere 2.2%, græsk katolske 1.8%, andre kristne 1.9%, andre 27.2%, ikke-religiøse 18.2% (2011)

Population:

9 911 396

Government:

Demokratisk republik

Area:

93 030 km2

Currency:

Ungarsk forint

BNI per citizen:

25 582 PPP$

National Day:

15. marts (revolutionen i 1848), 20. august (St.Stefansdag) og 23. oktober (Frihedskampen i 1956)

Lokaliteter

Gabcikovo

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017