Hopp til innhold

Vanuatu

Vanuatu er et af verdens mindst udviklede lande, og det politiske klima er ustabilt. Øsamfundet, i Stillehavet, er alligevel relativt fredeligt.

Sidst opdateret 22.03.2015

Geografi og miljø

Vanuatu består af 12 store og 70 mindre øer, hvoraf 65 er beboede. Landet strækker sig 130 mil fra syd mod nordvest i Stillehavet. Vanuatus øer er af to typer - vulkansk og koralliske. Nogle af øerne har aktive vulkaner. Landet består af kuperet terræn med dårlig jord, og kun 9% af arealet anvendes til landbrug. De kystnære striber er smalle, og nogle steder er der sumpe med krokodiller. Regnskov dækker 75% af landet, men hurtig skovrydning har øget risikoen for jorderosion. Vanuatu er placeret på grænsen mellem to kontinentalplader og er ofte ramt af jordskælv. Hovedstaden Vila på Efate har flest indbyggere. Espiritu Santo er dog den største og økonomisk vigtigste ø. Vanuatu har et tropisk kystklima. Fra december til april, er der meget regn og mange orkaner. De resterende måneder er køligere og mere tørre. Befolkningstilvæksten har ført til flere miljøproblemer. Dårlige sanitære forhold og utilstrækkelig affaldshåndtering har ført til vandforurening. Dele af befolkningen har ikke adgang til rent drikkevand. I 2015 er Vanuatu blevet ramt af en voldsom tropisk orkan, Pam, i det sydlige Stillehavet. Pam er blevet betegnet som en kategori-5 cyklon, som er det højeste for skalaen. Det endelig dødstal er endnu uklart, men de 220000 indbyggere, som er fordelt på 65 øer, bor i små huse, som ikke er bygget til at stå imod de kraftige vindstød og oversvømmelser. 

Historie

Udover at der er fundet spor af mennesker, der boede på øerne for 3000 år siden, ved man meget lidt om Vanuatus historie før europæerne "opdagede" øgruppen. I 1606 kom portugisiske søfolk til den største ø og gav den navnet Espiritu Santo. Koloniseringen begyndte dog først i slutningen af ​​1700-tallet, da de første britiske og franske sømænd dukkede op. Gradvist kom missionærer og handlende til. Melanesierne, den indfødte befolkning, blev tvunget til at plantagearbejde på Fiji og Australien, mens europæerne drev rovhugst i regnskoven. Mod slutningen af ​​1800-tallet fandt Storbritannien og Frankrig ud af, at de burde samarbejde om Vanuatu, og i 1906 dannede de en enkelt koloni, der ville stå indtil 1980. I kolonitiden blev alle institutioner fordoblet, for eksempel var der et fransk og et britisk retssystem. Der blev taget godt af de europæiske bosættere, mens melanesierne blev anset som statsløse. Over 1 / 3 af jorden var ejet af europæere, og efter Anden Verdenskrig forhøjedes utilfredsheden blandt befolkningen. I 1970'erne blev de første politiske partier dannet, det britiske støttede VP og det franske støttede UMP. VP krævede uafhængighed, og i 1980 gav Storbritannien og Frankrig efter for kravet.

Samfund og politik

Walter Lini, lederen af ​​VP, blev landets første premierminister, og sad indtil 1991. I løbet af disse år, havde Vanuatu tætte bånd til kommunistiske lande og forholdet til Frankrig var dårligt. Dette ændrede sig efter valget i 1991, da UMP for første gang blev det største parti. Siden 1991 har politikken været ustabil. Koalitionsregeringer har afløst hinanden mellem valgene på grund af hyppigt brug af mistillidsvotum, og de ældste politiske partier kæmper med interne konflikter. Stammemæssige tilhørsforhold kommer ofte forud for loyalitet over for partiet. Konflikterne har endnu ikke ført til uro i landet. Vanuatu er en demokratisk republik. Præsidenten, der har det meste har en ceremoniel rolle, vælges hvert femte år af Nationalforsamlingen. Hvert fjerde år, afholdes et parlamentsvalg hvor der stemmes til Nationalforsamlingen. Nationalforsamlingen vælger så en statsminister, der udpeger de øvrige ministre. Næsten alle er melanesiere. Befolkningen er opdelt i stammer, der lever helt isoleret fra hinanden.

Økonomi og handel

Vanuatu er et af ​​verdens mindst udviklede lande. Bistand fra blandt andet Australien og Frankrig udgør omkring 35% af BNP. Det økonomiske opsving siden 1980 opvejes af befolkningstilvæksten i samme periode. Landbruget er grundlaget for økonomien, og i denne sektor arbejder 2 / 3 af de beskæftigede. Selvom størstedelen af ​​produktionen går til private husholdninger, bidrager de fleste landbrug også til eksporten. Den vigtigste eksportvare er kopra, tørret kokos kød, hvor plantager er de største bidragydere. På disse kokosnød plantager bliver der også holdt kvæg, og kød er den næststørste eksportvare. De vigtigste handelspartnere er Thailand og Japan. Økonomisk udvikling er forhindret af, at Vanuatu er afhængig af få eksportvarer. Det har været forsøgt at gøre landbruget mere varieret, men det har ikke været en succes. Også, hyppige naturkatastrofer gør økonomien sårbar. Der har været investeret i turisme i det seneste årti, hvilket har ført til landet får fremmed valuta. Turisterne kommer især fra Australien og New Zealand.

Korte fakta

Vanuatu

Hovedstad:

Etniske grupper:

Sprog:

Religion:

Population:

263 888

BNI per citizen:

3 042 PPP$

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017