Hopp til innhold

Zambia

Zambia er et fattigt land med et ungt demokrati. HIV og aids har ramt store dele af befolkningen og er årsag til at ca. 1 million børn er forældreløse.

Sidst opdateret 05.11.2006

Geografi og miljø

I store dele af Zambia er jorden gold, men langs de vigtigste vandløb er frugtbare marker. Zambezi, Afrikas fjerde længste flod, løber fra nordvest til sydøst, hvor den danner en naturlig grænse med Zimbabwe. Langs denne grænse er Victoria Falls, som er begge landes største turistattraktion. I nord er tre store søer, hvoraf Tanganykia er den største. Omkring søen Bangweulu findes et af verdens største sumpområder. Zambia har et tropisk klima med tre sæsoner. Fra december til april er det regntid og da er der mest nedbør i nord. Resten af året er tørt og temperaturen stiger fra september frem til regnen kommer. Temperaturen forbliver behagelig på grund af højden. I Zambia er der flere nationalparker, men ulovlig jagt truer dyrelivet. Det er også gennemført omfattende skovrydning, hvilket øger risikoen for jorderosion i regntiden. Et andet miljøproblem er luftforurening på grund af kobberminer.

Ecoprint

0.4 jordkloder

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Zambia, ville vi behøve 0.4 jordkloder.
Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

For ca. 2000 år siden kom bantufolket Tonga til Zambia. Bantufolket bosatte sig i syd og fordrev pygmæerne, som havde boet der i tusinder af år. Efterhånden immigrerede flere bantufolk til forskellige dele af landet og etablerede kongeriger. Da Zambia ingen kyst har, tog det længere tid før europæerne blev interesserede i landet. Men i 1500-tallet kom arabere og portugisere til områderne omkring Zambezi. Der førte de handel med elfenben, slaver og kobber i flere hundrede år, hvilket kom de lokale konger til gode. I 1850 rejste den opdagelsesrejsende og missionærem David Livingstone gennem Zambia, og med ham fulgte en række europæiske missionærer og bosættere. Storbritannien gav i 1890 en stor britisk virksomhed lov til at udnytte råvarer og arbejdskraft i landet, og det gav Storbritannien mere indflydelse. I 1924, var Zambia en britisk koloni. Under Storbritannien udvikledes kobberminer, hvilket førte til økonomisk vækst. Afrikanerne fik dog ikke del i velstanden, og modstanden mod kolonimagten voksede. I 1964 blev Zambia uafhængigt. Kenneth Kaunda, leder af uafhængighedspartiet UNIP, blev landets første præsident. Få år senere indførte han et-parti styre, og Kaunda var præsident indtil 1991.

Samfund og politik

Modstanden mod Kaunda og et-parti styret voksede i løbet af 1980'erne. Efter et kupforsøg i 1990, gik Kaunda med til at indføre flerpartisystem, og samme år blev MMD partiet, Movement for Multi Partidemokrati, dannet. Det følgende år, blev der afholdt frit valg og Chiluba, leder af MMD, blev Zambias nye præsident. Siden da har MMD været landets dominerende politiske parti. I dag er det MMD der styrer med Banda som præsident, men et nyt valg skal afholdes i 2011. Præsidenten har stor magt, men kan ikke vælges længere end to perioder. Ud over den folkevalgte Nationalforsamling har Zambia et råd bestående af 27 traditionelle ledere fra landets ni provinser. Efter Zambia blev selvstændigt, er landet hurtigt blevet urbaniseret. Dette har ført til boligmangel, høj arbejdsløshed og voksende slum i byerne. Zambias befolkning bliver stadig yngre, dette skyldes især hiv / AIDS-epidemien, der har ramt landet hårdt. 8 % af befolkningen er HIV-positiv, og omkring 1 million børn er forældreløse. Tilbagevendende tørke medfører fødevaremangel, og omkring halvdelen af alle børn under fem år er kronisk underernærede.

Økonomi og handel

Zambia er et fattig land med stor udenlandsgæld, og i dag består 1/3 af statsbudgettet af bistandsmidler. Den vigtigste årsag er fald i verdensmarkedspriserne på kobber, landets vigtigste eksportvare.I fremgangsperioden de første ti år efter uafhængigheden blev der udelukkende fokuseret på kobberproduktionen, og da priserne faldt kollapsede økonomien. I 1991 havde Zambia verdens største gæld i forhold til BNP. Myndighederne har indført hårde økonomiske reformer, herunder privatisering af statslige virksomheder. Mange virksomheder er gået konkurs, og arbejdsløsheden er nu omkring 40 %. Selv om Zambia har fået afskrevet en stor del af gælden og modtog øget bistand, er fattigdommen ikke under kontrol. Zambia har i de seneste år forsøgt at mindske afhængigheden af kobber, og i dag eksporteres også grøntsager, ædelstene, el og tekstiler. Men, kobber står stadig for omkring halvdelen af eksportindtægterne. Zambias vigtigste handelspartnere er Sydafrika og Kina.
Landet er også medlem af regionale organisationer for at sikre samarbejde og handel for medlemslandene.

Korte fakta

Zambia

Hovedstad:

Lusaka

Etniske grupper:

afrikanske 99.5% (inkluderer Bemba, Tonga, Chewa, Lozi, Nsenga, Tumbuka, Ngoni, Lala, Kaonde, Lunda, og andre afrikanske grupper), andre 0.5%

Sprog:

Bemba (officielt) 30.1%, Nyanja (officielt)10.7%, Tonga (officielt)10.6%, Lozi (officielt)5.7%, Chewa 4.9%, Nsenga 3.4%, Tumbuka 2.5%, Lunda (officielt) 2.2%, Kaonde (officielt) 2%, Lala 2%, Luvale(officielt)1.7%, English (officielt)1.7%, andre 22.5% (2000 Census)

Religion:

kristne 50%-75%, muslimer og hinduister 24%-49%, urfolks trosretning 1%

Population:

15 519 604

BNI per citizen:

3 853 PPP$

Lokaliteter

Kobberbæltet

Medlemskab/deltagelse

Other country profiles

FN-forbundet © 2017