Cairo
Cairo vokser sig stadig større, og de dyrkbare områder forsvinder i takt med urbaniseringen, samtidig med at luftforureningen i byen øges.
Cairo er den by i verden, der har flest indbyggere. Cairo-regionen dækker et stort område på begge sider af Nilen, og strækker sig fra Shubra al Khaymah i nord til Hulwan i syd. Egyptens hovedstad er blandt andet center for landets myndigheder, og for diverse finans- og industriselskaber. Egypten er det tredje mest befolkede land i Afrika efter Nigeria og Etiopien. Floden Nilen er Cairos livsnerve, og den giver vand til befolkningen, landbruget og vandkraftværket i Aswan. Derudover er det en vigtig transportåre for mennesker og varer.
De eneste dyrkelige områder i Egypten ligger langs Nilens flodbreder. Det er også i dette område, at udbygningsaktiviteteb og tilflytningen er størst. Hvis denne trend fortsætter, er der fare for, at landet om kort tid ikke længere vil være selvforsynende, når det gælder landbrugsvarer. Den voldsomme befolkningsvækst har betydet, at meget af den dyrkelige jord er gået tabt. Sammenligner man billederne fra 1972 og 2005, ser man, hvordan byen er vokset, særligt mod nord.
Luftforureningen er et stort problem i Cairo, og niveauet er farligt højt. Den store industri, den tunge biltrafik, samt afbrænding af affald er nogle af årsagerne til den dårlige luftkvalitet i byen.
Cairo er en gammel by, og området har været befolket i over 3500 år. Byen er præget af kontrasten mellem gammelt og nyt. Mod øst ligger ældre bygninger og smalle gader helt fra faraoens tid, mens man mod vest finder europæisk inspirerede og moderne højhuse. Siden begyndelsen af det 19. Århundrede er turister fra hele verden kommet til Cairo for at blive bedre kendt med den egyptiske kultur og historie. Pyramiderne er en af de største turistattraktioner i Cairo.
Ifølge FN’s Befolkningsfond havde regionen Cairo mindre end 6 millioner indbyggere i 1965. I 1998 var den vokset til 10 millioner. I dag har Cairo næsten 16 millioner indbyggere.
Udsigt over øen Gezira, hvor man kan se El Gezira Hilton og Cairo-tårnet. Foto: UNEP/Flickr/garyjd
I Cairo findes der kun nogle få stille gader. Foto: UNEP/Flickr/garyjd
Kilde: Atlas of Our Changing Environment
Relateret information
| Befolkning som lever i slum i byer | Statistik |
| Befolkning i byområder | Statistik |

