Statistik Land Konflikter Verdenskort Satellitbilleder Aftaler Tema Video Figurer Om Globalis
Hovedsiden > Satellitbilleder > Gabcikovo

Gabcikovo

Kvaliteten af både vand og jord er blevet forringet, efter Cunovodæmningen blev færdig, og man omledte Donaus flodløb.


Gabcikovo-Nagymoro-projektet er et vandprojekt tilknyttet floden Donau i Ungarn og Slovakiet. Udbygningen blev påbegyndt, fordi man ønskede at lave elektricitet, at få en velfungerende trafikåre i landet og at give et løft til økonomien i regionen. Man byggede derfor en dæmning, der ledte vandet fra det oprindelige flodløb og over i en kanal. Det tog imidlertid forholdsvis lang tid: 40 år efter man påbegyndte Cunovo-dæmningen blev den sat i drift i Slovakiet i oktober 1992. Mellem 80-90% af vandet i det oprindelige flodløb blev omdirigeret.

Disse satellitbilleder fra henholdsvis 1973 og 2000 viser de påfaldende forandringer, omledningen af floden har medført. Dæmningen ændrede Donau fra at være en naturlig vandvej tilet kontrolleret mønster af kanaler og øer. Reguleringen af vandet satte en stopper for de naturlige, fordelagtige oversvømmelser, der gav vand og næring til jorden. Det reducerede også vådområdernes mulighed for at filtrere overfladevandet og optage forskellige affaldsstoffer. Som en konsekvens heraf er kvaliteten på både vand og næringsindholdet i jorden blevet ringere. Miljøet har måtte betale en høj pris for elektricitetsproduktionen.

Her er det, der før var flodbund, blevet synligt, som følge af at man har ledt så stor en del af vandet i Donau over i den nye kanal. Foto: WWF-DCP/Peter Bardo/Deak

Opdæmning af Donau. Foto: WWF-DCP/Peter Bardo/Deak

Kilde: Atlas of Our Changing Environment




Gabcikovo
Gabcikovo

Lande
Log ind