Great Man-made River
Under sandet i den libyske ørken ligger gigantiske vandressourcer.
Da olieudvindingen i Libyen tog til i slutningen af 1950erne, opdagede man en anden værdifuld ressource under sandet: et net af underjordiske søer. Analyser af søerne viste, at dele af vandmasserne var næsten 40,000 år gamle. Udtag fra det gigantiske reservoir blev anset som den bedste metode til at skaffe vand til det tørre land.
Den første fase af projektet, Great Man-made River (GMMR) kom imidlertid ikke i gang før 1993. Denne fase bragte vand fra østlige brøndområder ved Sarir og Tazerbo til Libyens næststørste by, Benghazi. Anden fase indledtes i 1996, hvor der blev bragt vand fra oliefeltet Jebel Hassouna til hovedstaden Tripoli. Den tredje fase er stadig kun i opstartsfasen.
Projektets største reservoir indtil videre er kendt som Store Omar Mukhtar og ligger ved Siluq, markeret med gule pile på billedet fra 2006. Vandet bruges blandt andet til kunstig vanding ved Al Kufra, der er synlig på billederne fra 1972 og 2001. Når hele GMMR kommer i drift, vil projektet kunne levere 3,6 millioner kubikmeter vand hver dag. Med dette udtag vil systemet kunne levere vand i over 1000 år, før det er tomt. Det underjordiske system strækker sig over grænserne til tre af Libyens nabolande – Tchad, Sudan og Egypten, og miljøfolk frygter, at et for stort udtag vil kunne tømme systemet hurtigere, end naturen kan fylde det. Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) arbejder nu på at få en fordelingsplan på plads mellem de fire lande.
Kilde: Atlas of Our Changing Environment
Links
| Science Serving People | International Atomic Energy Agency (IAEA) |

