Kobberbæltet

Kobberbæltet i Zambia ligger ved den sydlige ende af Lufilian-bjergene, der er rige på kobber og kobolt. Bjergkæden er 800 kilometer lang og strækker sig på tværs af den centralafrikanske plateau. I 1930erne begyndte arbejdet med at udvinde kobber. Det tiltrak mange arbejdere til området. Den biologisk rige savanne blev på kort tid forvandlet til tæt befolkede byer.

Store byer, åbne skakter til minerne og store afskovede områder er allerede synlige på billederne fra 1972. Byerne er vokset støt gennem 1970erne, 80erne og 90erne og stadig større områder, hvor skoven er forsvundet, er tydelige på billedet fra 2006.

Fra 1930 til tidligt i 1960erne blev der brændt træ fra skoven for at lave kul til driften af minerne og raffinaderierne i Kobberbæltet. Der blev fældet omkring 127,000 hektar skov mellem 1947 og 1956, og i et tilsvarende område blev der fældet til tømmer. Da mineindustrien begyndte med vandkraft i begyndelsen af 1960erne var det først og fremmest lokalbefolkningen, der benyttede tømmeret til madlavning og varme.

Befolkningen i området er vokset gennem hele det 20. århundrede. Arbejdet i minerne var relativt godt betalt, selvom mineindustrien oplevede en tilbagegang i 1970erne, da olieprisen gik op og kobberprisen ned. I 1990 var kobbermineindustrien mere eller mindre kollapset, og store dele af befolkningen mistede deres arbejde. Mange af de arbejdsløse minearbejdere begyndte i landbruget eller med kulproduktion til eget brug. Det fortsatte presset på skoven.

I 2006 var kobberpriserne rekordhøje. Dette kommer sandsynligvis til at betyde en vækst i mineindustrien. Økonomisk vækst i området vil givestærkt tiltrængte arbejdspladser, men det kan også betyde en øget befolkningsvækst og industriel udvikling, der igen vil give et pres på naturressourcerne i området.

Kilde: Atlas of Our Changing Environment

Relateret information