Niger-deltaet
Niger-deltaet ved kysten af Nigeria har store olieforekomster, og de lokale stammer ligger i konflikt med regeringen om fordelingen af den livsvigtige ressource.
Niger-deltaet strækker sig fra Benin-floden i det sydlige Nigeria til Imo-floden i øst – et område på ca. 25,900 kvadratkilometer. Deltaet har nogen af verdens største mangroveskove, hvor der lever mere end 150 forskellige fiskearter, søkøer, flodheste og meget mere. Stammerne i området er nu indblandet i en konflikt med regeringen og multinationale olieselskaber på grund af udnyttelsen af området og den ujævne fordeling af ressourcerne, der hentes ud.
Indbyggerne i deltaet har ikke set noget til den bedre levestandard, de blev lovet, da man opdagede olien i 1950erne. Tværtimod har ødelæggelsen af miljøet betydet, at mange af de traditionelle næringsveje i området er truet. Billedet fra 1972 viser, hvordan deltaet så ud knap ti år efter, olieudvindingen begyndte. På billedet fra 2003 er brøndene synlige over hele området, inklusiv et stort raffinaderi, en terminal (nederst til højre på billedet) og lange rørledninger, der binder det hele sammen. I dag ligger der mere end 500 oliebrønde og 66 gasfelter i Niger-deltaet. I perioden fra 1976 til 1996 forekom der mere end 4600 olielækager, der tilsammen førte til udslip på mere end tre millioner tønder råolie. Desuden forbrændes der mellem 70 og 90% naturgas, der udvindes fra oliefelterne, hvad der betyder store CO2-udslip i atmosfæren. Dette forbruger energi for $300 millioner hver dag, og giver en dårlig luft og syreregn.
En oliebrønd, der er sprunget læk, leder ind i ogoniernes territorium (til venstre). Nigerianske myndigheder overvåger oprydningen efter en olielækage ved Nembe-bukten (til højre). (Foto: Sani Dawaki Usman)
Enorme mængder naturgas fra oliefelterne i Niger-deltaet brændes af i fakler, fordi der ikke er en tilstrækkelig infrastruktur til at udnytte gassen i energiproduktion. (Foto: Flickr, DannyMcL)
Kilde: Atlas of Our Changing Environment
Relateret information
| CO2-udslip | Statistik |
| Energieffektivitet | Statistik |
| Eksport af råolie | Statistik |

