Konventionen om bekæmpelse af havforurening
Konventionen om bekæmpelse af havforurening var en af de første aftaler, der skulle beskytte havmiljøet fra menneskelig aktivitet og forurening.
Konventionen om bekæmpelse af havforurening ved dumpning af affald og andet materiale (London-konventionen) blev vedtaget den 13. november 1972, og trådte i kraft den 30. august 1974. Konventionen skal fremme effektiv kontrol af alle typer af havforurening ved at fungere som et praktisk regelsæt til at forhindre havforurening. Konventionen indeholder forbud mod udslip af skadeligt affald, særlige tilladelser til visse typer affald og en generel tilladelse til andre typer affald igen. Der er udarbejdet lister over hvilken kategori, hviklen type affald falder ind under. I 1996 blev konventionen revideret, og her blev mere eller mindre alle typer affald forbudte. Der findes nogle få undtagelser for materialer, der ikke anses som skadelige.
Gjennomføring
Siden konventionen trådte i kraft, er der blevet udarbejdet et regelsæt til kontrol og forhindring af havforurening. I 1993 blev der indført forbud mod at dumpe affald med lav radioaktivitet, for at forhindre udslip af forbrændings- og industriaffald. Konventionen har et sekretariat, der administreres af Den internationale maritime organisation (IMO). Politiske beslutninger og den overordnede styring med konventionen afgøres under møder mellem medlemslandene. Landene får råd fra egne ekspertgrupper, der er sammensat af specialister fra medlemslandene. Ekspertgrupperne skal udrede videnskabelige spørgsmål, lave lister over farligt og mindre farligt affald, udvikle retningslinjer for god og effektiv implementering af konventionens regler og undersøge hvilke effekter, affaldet har på havmiljøet.
Vedtaget: 13.11.1972
Implementeret: 30.08.1975
Konventionen om bekæmpelse af havforurening på engelsk
