Konventionen om handicappedes rettigheder

Konvention om handicappedes rettigheder blev endelig vedtaget af FN’s generalforsamling den 13. december 2006, og trådte i kraft den 3. maj 2008, efter at 20 parter til aftalen havde givet deres endelige godkendelse. Konventionen indeholder ikke nogle nye, særskilte rettigheder, men stiller krav til, hvordan medlemsstaterne på bedst mulig måde kan sikre, at også handicappede kan nyde godt af de universelle menneskerettigheder, der er nedfældet i andre FN-konventioner. Det drejer sig særligt om at indføre love, der forbyder diskrimination, og love, der kan gøre det muligt for mennesker med nedsat funktionsevne at deltage på alle niveauer af samfundslivet. Medlemslandene forpligter sig til jævnligt at indlevere rapporter til en uafhængig komité, der skal overvåge implementeringen af konventionen, efter den trådte i kraft.

Gjennomføring

I takt med den stigende velfærd og levestandard får også en stigende del af befolkningen i løbet af deres liv nedsat funktionsevne, og næsten 10% af verdens befolkning lever med en eller anden form for handicap, hvad der gør handicappede til verdens største minoritet. Konventionen kan ses som et forsøg på at indføre et standardiseret regelsæt, der skal sikre, at denne store og meget lidt ensartede gruppe, kan nyde godt af de samme rettigheder som alle andre. Konventionen er en videreføring af det arbejde, der blev påbegyndt i FN’s generalforsamling i 1993, hvor der blev indført et regelsæt for at sikre lige muligheder for funktionshæmmede. Reglerne var ikke bindende, men bidrog alligevel til vedtagelsen af nye love på dette område i en lang række lande. Formålet med den nye konvention er at nå ud til de lande, der endnu ikke har iværksat tiltag for at forbedre mulighederne for handicappede.