Ørkenkonventionen

FN’s konvention om bekæmpelse af ørkenspredning (UNCCD) blev underskrevet i efteråret 1994, efter en komité, nedsat af FN’s miljø- og udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992, havde arbejdet med teksten i to år. Hovedformålet var at skabe en global indsats mod ørkenspredning med særligt fokus på teknologisk og økonomisk hjælp til de allerfattigste og udsatte lande. Konventionen trådte i kraft i efteråret 1996, efter at 50 lande havde underskrevet vilkårene i aftalen. Året efter vedtog medlemslandene at oprette et permanent sekretariat i Bonn i Tyskland. Sekretariatet skal give service og støtte til medlemslandene og lede de to komiteer, der arbejder med videnskabelig og teknisk bistand til implementeringen af konventionen. Medlemslandene mødes hvert andet år for at gøre status.

Gjennomføring

FN’s miljøprogram (UNEP) har arbejdet med at forhindre ørkenspredning siden 1970erne, men ikke før miljø- og udviklingskonferencen i Rio de Janeiro i 1992 kom et internationalt regelsæt på plads. Under denne konference blev en række aftaler og handlingsplaner vedtaget, herunder konventionen om biologisk mangfoldighed og klimakonventionen. Fælles for dokumenterne, der blev vedtaget under Rio-konferencen, er, at de alle fokuserede på vanskelige problemstillinger og langsigtede, bæredygtige løsninger.

Konventionen om bekæmpelse af ørkenspredning pålægger medlemslandene at udarbejde langsigtede handlingsplaner for at forhindre og forebygge ørkenspredning. Planerne skal ikke alene fokusere på ørkenspredning her og nu, men skal også indeholde udviklingstiltag, der skal gøre de sociale forhold bedre. Med disse krav handler konventionen ikke alene om miljøbeskyttelse, men videre om udvikling og indbyggernes sociale og økonomiske menneskerettigheder.