POPs-aftalen (Stockholms-aftalen)
POPs-aftalen forbyder brug af 12 skadelige kemikalier (Persistent Organic Pollutants, POPs). Aftalen har været meget omdiskuteret, blandt andet fordi den ikke rummer et absolut forbud mod DDT, der bruges i mange typer malariamedicin.
Stockholm-konventionen om skadelige kemikalier (POPs) blev underskrevet i 2001, og trådte i kraft i maj 2004. Aftalen forbyder brug af 12 skadelige kemikalier, såkaldte POPs. Aftalen pålægger også medlemslandene at destruere eksisterende POP-lagre og sikre opbevaring mod skadelige udslip. En komité overvåger implementeringen af aftalen, og måler POP-niveauet i atmosfæren for at afdække, hvorvidt aftalen har nogen effekt. Aftalen blev forhandlet igennem af FN’s miljøprogram (UNEP), der også administrerer sekretariatet, der yder støtte og teknisk bistand til medlemslandene.
Gjennomføring
Stockholm-konventionen er sammen med Basel-konventionen og Rotterdam-konventionen de vigtigste internationale aftaler for så vidt angår udryddelsen af skadelige kemikalier. De fleste af disse kemikalier er sprøjtemidler og stoffer, der benyttes i industrien. Det mest kendte stof er DDT, der i en årrække har været brugt i malariamedicin verden over. Medlemslandene er gået med til at gøre en midlertidig undtagelse for forbuddet mod DDT for de allerfattigste lande, hvor der ikke findes alternativer i kampen mod malaria. I tillæg til forbud, skal aftalen stimulere til forskning og teknologiske nyvindinger, der kan erstatte den funktion, kemikalierne har haft frem til i dag.
