Darfur (Sudan)
Situationen i Darfur har, ifølge FN, hurtigt udviklet sig til at blive en af verdens værste humanitære katastrofer.
Sidst opdateret 07.03.2011Krigen mellem det muslimske Nordsudan og det kristne/animistiske Sydsudan skyldtes, at den sydlige del af landet følte sig politisk og økonomisk marginaliseret. I 2005 blev en fredsaftale underskrevet af både regeringerne og oprørere fra SPLA/M (Sudan People's Liberation Army/Movement), og der blev sat et punktum for den 21 år lange borgerkrig. Aftalen betød, at den sydlige del af landet fik større politisk indflydelse samt at landsdelen blev lovet en folkeafstemning om selvstændighed i 2011. Parterne blev også delvist enige om, hvordan de sudanesiske olie- og gasreserver skulle fordeles mellem centrale myndigheder og regionerne i syd.
Hjemvendte flygtninge i Labado. Foto: UN Photo/Evan Schneider|
Konflikten i Darfur
Allerede inden fredsaftalen blev underskrevet mellem Nord- og Sydsudan startede en ny konflikt i Darfur-regionen. Darfur er beliggende i den vestlige del af landet og grænser op til Libyen, Tchad og Den Centralafrikanske Republik. I regionen har bønder (Fur og Masalit) og kvægdrivende nomader (arabere og Zaghawa) ført en langvarig kamp om retten til jord og vand. Ørkendannelse har drevet Nomaderne længere sydpå i søgen efter græs og vand. Dette har skabt konflikter med de oprindelige jordbrugere i området. Mens nomaderne primært er muslimske, er bønderne enten kristne eller animister* (* tror på, at naturen har sjæl).
De væsentligste oprørsgrupper i regionen er Sudan Liberation Movement/Army (SLM/A), den nomadiske Janjaweed-milits, og Bevægelsen for Retfærdighed og Lighed bevægelse (JEF). Alle grupper har udbrydergruppergrupper, der til tider kæmper indbyrdes mod hinanden. Ud over at indsætte hæren, besluttede regeringen i Khartoum til at støtte den muslimske Janjaweed-milits, selvom dette samarbejde benægtes. Janjaweed-militsen har de seneste år terroriseret regionen og begået massedrab på den kristne og animistiske lokalbefolkning.
Ligesom SPLM/A-oprørere i syd, ønsker oprørerne i Darfur større politisk og økonomisk indflydelse for deres region. De mente, at området var blevet forbigået, da der skulle fordeles olie- og gasressourcer. Regeringen i Khartoum var ikke interesseret i, at flere regioner skulle starte en kamp for øget selvstændighed og svarede igen hårde midler.
Civilbefolkningen tvunget på flugt
Darfuroprørere har forsøgt at beskytte civilbefolkningen, men de har kun haft megen ringe succes, og mange er blevet tvunget på flugt. Flygtningene har krydset grænserne til nabolandene Tchad og Den Centralafrikanske Republik og samlet i store flygtningelejre i udkanten af byerne i regionen. Flygtningene forlader nødigt lejrene, fordi de risikerer at blive dræbt af Janjaweed-militsen, og de er derfor afhængige af nødhjælp for at overleve. Under- og fejlernæring er et stort problem, og store befolkningsgrupper er i fare for at sulte ihjel. Regeringen i Khartoum beskyldes for at forhindre og forsinke nødhjælpsarbejdet i Darfur ved at indføre komplicerede bureaukratiske processer.
I 2006 steg kampene i intensitet. Kampene foregik hovedsagelig mellem regeringsstyrker og en koalition af forskellige oprørsgrupper under navnet National Redemption Front (NRF). Den humanitære situation i Darfur-regionen var værre end nogensinde, og mennesker i hundredtusindvis blev sendt flugt i deres eget land. Oprørsgrupperne har delt sig flere gange, og ifølge nogle kilder kan der være så mange som 12 forskellige oprørsgrupper i landet.
Internt fordrevne flygtninge i Sudan ankommer flygtninglejren Zam Zam. Foto: UN Photo/Oliver Chassot
Konflikten i Darfur spreder sig til nabolandene
Den forværrede situation har også fået konsekvenser for stridighederne i nabolandet Tchad, hvor Janjaweed-militsen ved flere lejligheder har angrebet civile. Den sudanske regering har støttet oprørere i Tchad, og oprørerne i Sudan er blevet støttet af Tchads regering. Forsøg på at få gang i fredsforhandlinger i regi af SPLM/A har indtil videre ikke ført til noget. Situationen synes fastlåst, selvom der var en vis nedgang i antal dræbte i 2007..
Darfurs befolkning bor i flygtningelejre
I løbet af 2008 blev situationen i Darfur-regionen forværret, og oprørsgrupperne blev stadig opdelt i nye fraktioner. Flere af dem er rene kriminelle bander uden interesse for den større politiske kamp i regionen. Fem af regionens seks millioner indbyggere er nu enten interneret i flygtningelejre eller er afhængige af hjælp udefra for at overleve. Mange tusinde nødhjælpsarbejdere i området er også under stigende pres. I 2008 blev de udsat for hundredvis af angreb, hvor mange døde. Den stærkt svækkede operation UNAMID, som FN og Den Afrikanske Union (AU) står bag, har kun fået 10.000 af de lovede 26.000 soldater på plads, og har ikke været i stand til at påvirke konflikten i nogen særlig grad.
ICC udsteder arrestordre på den sudanesiske præsident
I sommeren 2008 påbegyndte Den Internationale Straffedomstol, ICC, i Haag en efterforskning af Sudans præsident Omar al Bashir. Han var mistænkt for at være ansvarlig for alvorlige krigsforbrydelser i Darfur-regionen. Først den 4. marts 2009 udstedte domstolen en arrestordre på præsidenten. En række arabiske og afrikanske stater har taget kraftigt afstand fra dette. Landets ledere er rasende på Vesten og FN. Som svar på ICC's arrestordre smed Sudan 13 internationale humanitære organisationer ud af Darfur. Senere fire af dem dog lov til at komme tilbage og genoptage arbejdet, men under et andet navn.
Sudanesisk valg i 2010
Ved fredsaftalen i 2005, blev parterne enige om at der i 2009 skulle gennemføres et præsidentvalg. Det blev dog skubbet til april 2010. Valget endte med en sikker sejr til Omar al Bashir, som også før valget var præsidenmt, der fik 68 % af stemmerne i det nordlige Sudan. I Sydsudan blev der også gennemført et valg, som blev vundet af Salva Kiir, med 93 % af stemmerne. I januar 2011 blev der afholdt valg i Sydsudan om områdets uafhængighed, hvor næsten 99 % af vælgerne stemte for at Sydsudan fremover skal være uafhængigt. Det forventes at der bliver lavet en uafhængighedserklæring i juli 2011.
Befolkningen i Darfur lider
Darfurs befolkning har stadig brug for hjælp udefra. Af Darfurs 6 millioner indbyggere skal 4,5 millioner mennesker hver dag have hjælp med at få adgang til rent vand, mad og lægehjælp. Hertil kommer, ifølge FN, at 2,7 millioner af Darfurs befolkning stadig er internt fordrevne flygtninge.
———
FN's rolle i konflikten
Det blev gjort flere forsøg på at løse borgerkrigen mellem Nord- og Sydsudan. FN har hele tiden fulgt konflikten nøje og støttet de lokale fredsinitiativer på forskellige måder. Men det var først efter fredsaftalen i 2005, at FN sendte tropper til landet, og de er stadig til stede i den sydlige del, hvor de hjælper med afvæbning og stabilisering af regionen.
I Darfur er det kun Den Afrikanske Union (AU), som indtil videre har fået tilladelse til at gå ind med overvågningsstyrker. AU er en samarbejdsorganisation bestående af 53 afrikanske lande, med sit eget Sikkerhedsråd og fredsbevarende styrker. AU-styrke i Darfur har været forholdsvis lille (ca. 7.000 soldater), og mangler den nødvendige styrke, mandat og udstyr til at få kontrol over situationen. Hertil kommer, at organisationen ikke har økonomi til at forsætte engagementet i regionen meget længere. FN har indvilget i at overtage AU's ansvar i Darfur i løbet af 2006, men har mødt modstand fra den sudanesiske regering.
Regeringen ønsker, at AU skal få midler fra FN til at fortsætte sit arbejde og er generelt negativt indstillet over for et udvidet FN-mandat. FNs planer om at inddrage NATO i en eventuel fredsbevarende styrke, er også faldet regeringen tungt for brystet. Imidlertid har der været et voldsomt pres fra det internationale samfund. En blandet AU- og FN-styrke blev oprettet efter, at Kina, som er en meget vigtig handelspartner for Sudan, lagde stærkt pres på regeringen. FN's Sikkerhedsråd vedtog oprettelsen af en styrke på 26.000, der består af politi og militær. Styrkens mandat har ikke kunne opfylde behovet for at afvæbne de stridende parter, men man har haft mulighed for at bruge magt for at beskytte civile, hjælpearbejdere og sig selv. UNAMID blev kun delvist indført i landet i løbet af 2008, og der er fortsat store udfordringer i forhold til økonomi og infrastruktur.
I juli 2009 bestemte Sikkerhedsrådet, at UNAMID's mandat i regionen skal forlænges med yderligere 12 måneder indtil den 31. juli 2010. De vil fortsætte med at arbejde for fred i regionen, men en optrapning af konflikten har gjort det vanskeligt. Både civilbefolkningen og hjælpearbejdere er gentagne gange i løbet af efteråret blevet angrebet; mange er blevet såret, kidnappet eller dræbt.
———
Kilder: : Uppsala Conflict Database, Institutt for fredsforskning (PRIO), Aschehoug og Gyldendals store norske leksikon, FN, FN-sambandet, BBC
I Tchad har borgerkrig været en del af hverdagen siden uafhængigheden i 1960. Årsagen til konflikten findes i de spændinger, der er mellem de forskellige etniske grupper i landet. I den senere tid er Tchad blevet stærkt påvirket af og delvis trukket ind i borgerkrigen i Darfur.
Læs mere
Forholdene i Den Centralafrikanske Republik har været ustabile siden uafhængigheden fra Frankrig i 1960. Det ene militærkup har afløst det andet. Nu er konflikten blusset op igen, i sammenhæng med konflikten i Darfur.
Læs mere