Filippinerne

Filippinerne er en ø-republik, der består af over 7000 øer. Landet var en spansk koloni frem til 1898, hvor USA overtog styret. Under 2. Verdenskrig kontrollerede Japan ø-riget, der først blev selvstændigt i 1946. Længe før spanierne kom, havde de sydlige øer, herunder Mindanao, været beboet af arabere allerede fra 1400-tallet.

Mindanao er den næststørste af de filippinske øer og har 16 millioner indbyggere. Hverken spanierne eller amerikanerne magtede at få kontrol med disse områder, selvom majoriteten af befolkningen efterhånden kom under katolsk og europæisk påvirkning. Spanierne kaldte muslimerne på øen ’maurere’, som de også gjorde derhjemme. Navnet har holdt ved til den dag i dag.

Filippinernes moderne historie har været præget af voldelige enevælder, der har styret efter princippet om den stærkestes ret. Magt, jord og penge har været samlet på få hænder, mens store dele af befolkningen har levet i fattigdom. Fra 1965 til 1986 var landets præsident, eller rettere diktator, Ferdinand Marcos. I alt 30.000 blev fængslet under hans styre som politiske modstandere. Også efter Marcos blev væltet i 1986 har demokratiet fungeret dårligt. Politikerne repræsenterer stort set kun landets økonomiske elite, og efterlader arbejdere og bønder udenfor indflydelse. I flere dele af landet har godsejere deres egen private hær, der lyder godsejerens regler alene.

Samtidig har landet en af verdens hurtigst voksende befolkninger, og den sociale nød er stor. Allerede i 1950erne blev det trangt med pladsen på hovedøen Luzon i nord, og regeringen opfordrede befolkningen til at emigrere til øerne længere sydpå. Flyttekampagnen fungerede også som et forsøg fra regeringens side på at standse den politiske uro i de store byer. Her havde kommunisterne efterhånden fået et godt fodfæste, og arbejdede ihærdigt for at reformere samfundet. Gennem 1960erne og 70erne fik den kommunistiske modstandsbevægelse en hård medfart, og i dag udgør den kun en lille gruppe i den væbnede kamp mod det filippinske styre, der dog sammen med mere eller mindre politiske, muslimske grupper tager til i styrke.

Den store tilflytning af kristne tilflyttere i 60erne til de sydligere øer, hvor maurerne tidligere var i overtal, skabte en del konflikt. Hver uge kom der tusindvis af nye tilflyttere, hvad der øgede nationalismen og selvbevidstheden blandt den muslimske befolkning. Maurernes Nationale Befrielsesfront (MNLF) blev dannet i slutningen af 1960erne. Organisationen havde en massiv støtte blandt den muslimske befolkning både på Filippinerne og i udlandet. De kæmpede for selvstændighed for deres landsdel, og for selv at disponere over de olie- og gasrigdomme, der findes i regionen – og for den jord, de kristne tilflyttere havde bosat sig på. Tilflytterne svarede igen med at etablere deres egne militsgrupper, og i 1971 blev også regeringstropper sat ind i kampene mod MNLF, hvorefter kampene har bølget frem og tilbage i 25 år.

I 1996 fik man en fredsaftale, der blev betragtet som et gennembrud i konflikten. Aftalen blev underskrevet af den filippinske regeringsmagt og af MNLF, der lovede at nedlægge våbnene til gengæld for oprettelsen af selvstyre. Aftalen har mødt modstand fra både kristne grupper og mere radikale, muslimske grupper, og kampene brød ud igen i 2000. Maurernes Islamiske Befrielsesfront (MILF) er blandt de grupper, der stadig kæmper for en selvstændig muslimsk stat. Fra midten af 1990erne er også Abu Sayyaf (”Sværdets far”) kommet på banen, en af de mest yderliggående islamiske grupper, der også står bag flere kidnapninger og drap på udlændinge. Der er blevet slået hårdt ned på gruppen de sidste år, men kampene fortsætter stadig. Abu Sayyaf formodes at have kontakter til al Qaida-netværket. En fredsaftale blev underskrevet i 2001, brudt, genforhandlet i 2003, for igen at blive brudt i 2005, da det kom til åben kamp mellem oprørsgruppen og regeringshæren. Abu Sayyaf fortsætter med at udgøre en sikkerhedstrussel, og i foråret 2007 indledte regeringen en større offensiv for at få bugt med problemet, dog uden de store resultater.

USA har traditionelt set spillet en vigtig rolle i landet, særligt på magthavernes side. I dag er Filippinerne en samarbejdspartner i ’krigen mod terror’.