Golanhøjderne

Israel blev oprettet i 1948 med støtte fra bl.a. FN og USA til trods for voldsomme protester fra regionens lande. Dette betød, at Israel blev kastet ud i en toårig krig mod sine arabiske nabolande. En krig, Israel ud af som sejrherre. Israelerne var imidlertid ikke fornøjede med det område, de havde fået tildelt, på trods af at de allerede havde fået udvidet arealet med en tredjedel. Flere militære offensiver fulgte i de kommende år, herunder Seksdageskrigen i 1967, hvor israelerne tog Gaza-striben fra Ægypten, Vestbredden med Øst-Jerusalem fra Jordan og Golanhøjderne fra Syrien.

De syriske arabere, der var bosat på Golanhøjderne, flygtede, mens israelske nybyggere slog sig ned. Det blev begyndelsen på en besættelse, der har stået på i næsten 30 år. Ægypten og Syrien prøvede at genvinde området i 1973, men mislykkedes. Bjergområdet, der er det eneste højdedrag i et ellers fladt landskab, viste sig at fungere godt som forsvar mod angreb, og efter nogle hårde kampe gav Ægypten og Syrien op. Året efter sendte FN en observationsmission og en fredsstyrke til grænseområdet mellem Syrien og Israel. Der blev oprettet en grænsezone, der siden er blevet kontrolleret af FN-styrker.

Iranske FN-soldater holder vagt ved Golanhøjderne i 1975. Områderne i baggrunden er under israelsk besættelse. (Foto: UN Photo/Yutaka Nagata)

I 1981 anerkendte Israel Golanhøjderne og indlemmede dem i staten Israel. Der er to grunde til, at det er vigtigt for Israel at bevare området. For det første ligger Golanhøjderne forsvarsmæssigt strategisk godt på grænsen mellem Syrien og Israel. Ved at kontrollere Golanhøjderne fik Israel også et bedre overblik over palæstinensiske oprørsgrupper, der holdt til grænseområdet. National sikkerhed er med andre ord et vigtigt argument for Israels annektering af området. For det andet rummer området et af regionens største vandreservoirer. Israel får en tredjedel af sit vandforbrug dækket af vand herfra. Vandreservoirerne er dog ikke mindre vigtige for syrerne, og for dem handler konflikten også i høj grad om politisk prestige.

De to lande har både direkte og indirekte igennem Libanon ligget i krig med hinanden siden 1973, netop over Golanhøjderne. Syrien er det eneste af Israels nabolande, der ikke er indgået nogen fredsaftale med Israel, og Syrien vedbliver at insistere, at de skal have området tilbage, før de kan slutte fred med Israel. Gentagne fredsforhandlinger har ikke ført nogle vegne.