Golanhøjderne
Israel besatte de syriske Golanhøjder i 1967, og har siden 1981 betragtet det som en del af det israelske territorium. Syrien får støtte fra det internationale samfund, når de kræver at området skal leveres tilbage. Siden 1968 har FN forsøgt at få Israel til at opgive besættelsen. Dog uden resultat.
Sidst opdateret 14.07.2008Israel blev oprettet i 1948 med støtte fra bl.a. FN og USA til trods for voldsomme protester fra regionens lande. Dette betød, at Israel blev kastet ud i en toårig krig mod sine arabiske nabolande. En krig, Israel ud af som sejrherre. Israelerne var imidlertid ikke fornøjede med det område, de havde fået tildelt, på trods af at de allerede havde fået udvidet arealet med en tredjedel. Flere militære offensiver fulgte i de kommende år, herunder Seksdageskrigen i 1967, hvor israelerne tog Gaza-striben fra Ægypten, Vestbredden med Øst-Jerusalem fra Jordan og Golanhøjderne fra Syrien.
De syriske arabere, der var bosat på Golanhøjderne, flygtede, mens israelske nybyggere slog sig ned. Det blev begyndelsen på en besættelse, der har stået på i næsten 30 år. Ægypten og Syrien prøvede at genvinde området i 1973, men mislykkedes. Bjergområdet, der er det eneste højdedrag i et ellers fladt landskab, viste sig at fungere godt som forsvar mod angreb, og efter nogle hårde kampe gav Ægypten og Syrien op. Året efter sendte FN en observationsmission og en fredsstyrke til grænseområdet mellem Syrien og Israel. Der blev oprettet en grænsezone, der siden er blevet kontrolleret af FN-styrker.
Iranske FN-soldater holder vagt ved Golanhøjderne i 1975. Områderne i baggrunden er under israelsk besættelse. (Foto: UN Photo/Yutaka Nagata)
I 1981 anerkendte Israel Golanhøjderne og indlemmede dem i staten Israel. Der er to grunde til, at det er vigtigt for Israel at bevare området. For det første ligger Golanhøjderne forsvarsmæssigt strategisk godt på grænsen mellem Syrien og Israel. Ved at kontrollere Golanhøjderne fik Israel også et bedre overblik over palæstinensiske oprørsgrupper, der holdt til grænseområdet. National sikkerhed er med andre ord et vigtigt argument for Israels annektering af området. For det andet rummer området et af regionens største vandreservoirer. Israel får en tredjedel af sit vandforbrug dækket af vand herfra. Vandreservoirerne er dog ikke mindre vigtige for syrerne, og for dem handler konflikten også i høj grad om politisk prestige.
De to lande har både direkte og indirekte igennem Libanon ligget i krig med hinanden siden 1973, netop over Golanhøjderne. Syrien er det eneste af Israels nabolande, der ikke er indgået nogen fredsaftale med Israel, og Syrien vedbliver at insistere, at de skal have området tilbage, før de kan slutte fred med Israel. Gentagne fredsforhandlinger har ikke ført nogle vegne.
———
FN's rolle i konflikten
FN var en af hovedaktørene bag oprettelsen af Israel i 1948 og har hele tiden været en vigtig aktør for fredsprocessen i Mellemøsten. FN har i dag styrker både i Libanon og Israel/Palæstina, udover Golanhøjderne. I grænseområdet mellem Syrien og Israel har FN både en freds- og observatørstyrke, der overvåger sikkerhedszonen mellem de to lande og gør en stor indsats for bl.a. minerydning.
———
Kilder: Uppsala Conflict database, Institutt for fredsforskning (PRIO), FNs fredsbevarende operasjoner, Aschehoug og Gyldendals store norske leksikon, BBC

