Nigeria

Kortvarige militærregimer har præget nigeriansk styre, siden landet fik sin selvstændighed i 1960. Olusegun Obasanjo, der i slutningen af 1970’erne var leder for en militær regering og også blev valgt som præsident i 1999, udpegede Umaru Yar'Adua som sin efterfølger. Yar'Adua vandt præsidentvalget i april 2007, men både lokale og udenlandske observatører fordømte valget, eftersom omfattende valgsvindel blev afsløret.

Den nyvalgte præsident Umaru Yar'Adua mødte FNs generelsekretær Ban Ki-Moon i Berlin i 2007. (Foto: UN Photo/Evan Schneider)

Religiøs konflikt
I den nordlige del af landet er muslimerne i flertal, mens de kristne er i overtal i syd. De to religiøse grupper udgør ca. lige store dele af Nigerias befolkning og har længe været i konflikt med hinanden. De religiøse modsætninger er desuden blevet intensiveret mellem 1999 og 2000, hvor flere delstater stemte for at indføre islamisk lov (sharia). Fra flere sider blev der udøvet pres på regeringen for at stoppe dette, og regeringen besluttede at forbyde sharia-lovgivning i februar 2000. Alligevel praktiseres loven i enkelte stater, og dette har ført til hyppige konfrontationer og voldelige sammenstød mellem myndighederne og forskellige muslimske grupper. Konflikten har også gentagne gange ført til massakrer på civile på begge sider.

Olie i Nigerdeltaet  
Ud over konflikten mellem muslimer og kristne, skaber de store olierigdomme også problemer i det sydøstlige Nigeria. Nigeria er den største olieproducent i Afrika syd for Sahara og den syvende største i verden. Oliereserverne befinder sig næsten alle ved Nigerdeltaet, og der er også i dette område forskellige interesser, der har ført til vold og væbnet kamp. Problemet er primært, at hovedparten af olieindtægter tilfalder centrale, korrupte regeringer og udenlandske olieselskaber. Mange nigerianere mener, at en større del af overskuddet burde tilfalde landets befolkning.

Væbnede grupper har i de seneste år kæmpet for at løsrive Nigerdeltaet fra resten af Nigeria og bruger både bortførelse af udenlandske oliearbejdere og sabotage af faciliteter som virkemidler i deres kamp. Der har længe været kræfter i det sydøstlige Nigeria, der har ønsket at løsrive sig fra resten af landet, og mellem 1967 og 1970 regnede regionens som selvstændig og tog navnet Biafra. Nigeria accepterede aldrig uafhængighederklæringen, og Biafra blev tvunget tilbage som en del af landet efter en krig, der kostede flere hundrede tusinde mennesker livet. De fleste døde af sult. Der er dog ikke grund til at se al sabotage mod olieanlæg som et udtryk for politisk aktivitet: Det er også mange penge at vinde ved at tappe olie fra den internationale olieselskaber olieledninger.

Ogonifolket  
En anden konflikt, der kommer i kølvandet af olien, er protesterne fra bl.a. Ogonifolket mod forureningen fra olieanlæggeme, som betyder, at deres nærmiljø ødelægges. Nigerianske myndigheder bryder sig ikke om Ogonifolkets protester og henrettede i 1995 ni ledende aktivister, herunder forfatter og miljøaktivist Ken Saro-Wiwa. Dette førte til omfattende internationale reaktioner.

Den tidligere præsident Olusegun Obasanjo slog hårdt ned på al opposition. Han fulgte kun i ringe grad op på den demokratiseringsproces, der kom i gang i slutningen af 1990'erne, og som gjorde, at han selv kom til magten. Nigerianske demokratiforkæmpere har gentagne gange bedt det internationale samfund om at boykotte landets olieindustri for på den måde at ramme regeringens indtægter og fremtvinge forandring. Appellen er imidlertid ikke blevet fulgt op, og blandt andre norske selskaber Statoil og Hydro er involveret i olieproduktionenen i Nigeria.

Angreb på olieplatforme og -ledninger  
I de seneste år er antallet af angreb på olieanlæg i Nigerdeltaet steget, og bevægelsen Befrielse af Nigerdeltaet (Mend) har været særlig aktiv. Gruppen angreb i 2005 en af Shells olieplatforme og sprængte året efter en olieledning i deltaet i stykker. Efter en periode uden rigtig aktivitet, har gruppen igen gjort sig bemærket med flere aktioner i sommeren 2008. Deltaet er nu i kaos, og olieproduktionen er reduceret med mere end en femtedel. Regeringen arbejder på en konference for alle, der har interesser i området, men eftersom guerillagrupperne ikke kommer til at deltage, er det tvivlsomt, at dette vil føre til en endelig løsning på problemerne.

Ødelagt olieledning i Nigeria forurener miljøet. Billede: IRIN Photo

I maj 2009 igangsatte regeringen en større militær offensiv i Nigerdeltaet. Målet var at sætte en stopper for angrebene på olieanlæggene i området. Flere tusinde mennesker flygtede fra deres hjem. Bevægelsen Mend svarede tilbage ved at ødelægge olieledninger. Præsidenten forsøgte så med en ny taktik og lovede amnesti til dem, der nedlagde våben i perioden fra juni til oktober. Desuden løslod myndighederne Henry Okah, en af lederne af Mend fra fængslet. Til gengæld indvilgede Mend i at indgå en to måneders våbenhvile, og landets olieproduktion steg fra 1,2 til 1,7 millioner tønder om dagen. I begyndelsen af oktober havde 8000 oprørere i Nigerdeltaet nedlagt våbnene.

Præsident Yar'Adua syg
I begyndelsen af november 2009 blev præsident Yar'Adua alvorligt syg og rejste ud af landet. Turen til Saudi-Arabien blev fremstillet som en pilgrimsrejse, men formålet var præsidentens hjerteoperation. Præsidenten overgav ikke ansvaret til vicepræsidenten, Goodluck Jonathan, inden han tog afsted. Dette skabte et magttomrum og usikkerhed i landet. Først den 12. januar 2010 gav præsidenten lyd fra sig i et telefoninterview på BBC. På radioen sagde han, at han følte sig i bedring og snart ville vende tilbage. Domstolen i landet besluttede at vicepræsidenten, Jonathan, midlertidigt skulle overtage alle præsidentens forpligtelser.

Uroligheder mellem kristne og muslimer
I midten af januar opstod der igen uroligheder mellem kristne og muslimer i byen, Jos. Moskeer, kirker og huse blev sat i brand. 300 mennesker døde, og 18.000 måtte flygte fra deres hjem. Byen Jos, som ligger midt i landet har også tidligere oplevet sammenstød mellem kristne og muslimer.
Det er fortsat usikkert, hvad der vil ske med præsident Yar'Adua, og om han bliver rask nok til at fortsætte som landets præsident. Mange mener, at han bør overgive magten til vicepræsidenten.