Burkina Faso
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
Burkina Faso er et af verdens fattigste lande. Tørkeperioden i landet kan være lang og vandmangel er et stort problem.
Geografi og miljø
Burkina Faso har ingen kystlinje og er beliggende i det tørre Sahel bælte i Vestafrika. Store dele af landet ligger på en savanne, beliggende ca. 200-300 meter over havets overflade. Vegetationen varierer fra fugtig savanne i syd til tornekrat og steppe i nord. Landet har et rigt dyreliv, herunder elefanter, flodheste, antiloper, løver og leoparder. Burkina Faso har et tropisk klima med store forskelle mellem tørkeperioden og regntiden. Den gennemsnitlige nedbør er lav og lang tørke har gjort vand til en knap ressource. Ørkendannelse og jorderosion er alvorlige miljøproblemer for landet.
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Burkina Faso, ville vi behøve 0.7 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.
Historie
Før franskmændene koloniserede Burkina Faso var det Mossi kongedømmer, der var ved magten. De regerede landet i over femhundrede år, og var kendt for at have et komplekst administrativt system, der gav plads til lokalt selvstyre. Burkina Faso, tidligere kaldet Øvre Volta, blev selvstændigt i 1960 efter at have været en fransk koloni siden 1904. Efter uafhængigheden har landet været regeret af en række militære regimer. I 1983 gjorde kaptajn Sankara kup og skiftede navn fra Øvre Volta til Burkina Faso, som betyder "den ærlige mands land ". Sankara blev betragtet som en folkelig og meget populær præsident, der har foretaget en revolution mod elitens privileger og for udvikling af landdistrikterne. I 1987 blev præsident Sankara dræbt af hans nærmeste medarbejder, Blaise Compaoré.
Samfund og politik
Siden kuppet i 1987, har Campaore siddet på magten. Han oprettede i 1991 en ny grundlov og indførte et flerpartisystem. Valgene er dog boykottet af oppositionen, der beskylder Compaoré til at begå valgsvindel. Den politiske situation i landet ændrede sig drastisk i 1998, hvor redaktør af independent avis "L'Independent" blev myrdet af præsidentens sikkerhedsstyrker. Hændelsen udløste en storm af protester fra oppositionen og det civile samfund. Præsidenten mistede meget af sin støtte, men på trods af dette fortsatte han med at vinde valget. Ifølge officielle tal fik Campaore over 80 procent af stemmerne ved valget i 2005. Burkina Fasos forhold til nabolandene er anspændt, og landet beskyldes for ulovlig diamanthandel og våbensamarbejde med oprørsbevægelsen i både Sierra Leone og Angola.
Økonomi og handel
Burkina Faso er rangeret som et af verdens fattigste lande i forhold til både BNP per indbygger og FNs Human development index. Landet har de senere år gjort betydelige økonomiske fremskridt, men dette er i begrænset omfang kommet de almindelige borgere til gode. Omtrent 90% af arbejdsstyrken er ansat i landbruget. I tørke tiden migrerer flere end 100.000 landbrugsarbejdere til nabolandene på jagt efter arbejde. Pengene de tjener sendes hjem, og er af stor betydning for landets økonomi. De vigtigste eksportartikler er bomuld, kvæg og guld. Mineralforekomsterne er ikke blevet udvundet pga. store omkostninger og den store afstand til udskibningshavnene. Bomuld har siden 1990’erme været landets vigtigste eksportartikel. Landet er afhængig af den international bistand, og fik i 2000 blandt andet støtte gennem gældseftergivelse. I 1990’erne blev Burkina Faso underlagt Verdensbanken og IMF’s strukturtilpasningsprogram og mange af de statslige virksomheder blev som følge af dette privatiseret.
Other country profiles
Kontinent/region
Afrika
Medlemskab/deltagelse
Afrikanske union
Alliancefrie stater
Den Internationale Valutafond
ECOWAS
FN
G77
Menneskerettighedsrådet
Mindst udviklede lande
OIC
Udviklingslande uden kystlinje
Verdensbanken
WTO.
Burkina Faso som blev medlem af FN i 1960.
Hovedstad:
Ouagadougou
Etniske grupper:
Mossi 40%, andre 60%
Sprog:
Fransk (officielt), de indfødte afrikanske sprog der tilhører den sudanske sprogstamme tales af 90 % af befolkningen
Religion:
Muslimer 50%, traditionel religion 40%, kristne 10%

