Burma (Myanmar)
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
Burma har været styret af en brutal militærjunta siden 1988. Omfattende sanktioner fra det internationale samfund har foreløbig ikke givet resultater.
Geografi og miljø
Burma kan inddeles i tre geografiske regioner: bjergområderne i vest, det centrale sletteland midt i landet og det højtliggende Shanplateau mod øst. De mange bjergkæder udspringer fra Himalaya og skærer gennem hele landet. Mellem bjergene er meget dybe, langstrakte og smalle dale. Mere end halvdelen af landet er dækket af tæt skov, og kystområderne domineres af frugtbar jord. Klimaet er tropisk, med store variationer mellem årstiderne og megen nedbør i regntiden. Gennemsnitstemperaturen er høj i hele landet, men med visse forskelle mellem syd og de køligere områder i nord. Udslip fra industrien udgør ikke noget stort problem, men skovrydning og udslip fra olieudvinding er en voksende udfordring.
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Burma (Myanmar), ville vi behøve 1 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.
Historie
Nutidens Burma blev forenet som et uafhængigt rige så tidligt som i 1000-tallet, men efter Kublai Khans hærgen i området i 1200-tallet, gik området ind i en lang periode med stor ustabilitet og skiftende herskere. Først i midten af 1700-tallet, da Shan-kongedømmet i nordovertog kontrollen med den sydlige del, blev der etableret et sammenhængende styre over hele området. En udvidelse af det britiske imperium i Sydøstasien i begyndelsen af 1800-tallet førte til en række erobringstogter i Burma, som endte med, at landet blev en del af britisk Indien i 1886. Burma blev selvstændigt i 1948, men efter ti år med demokrati kom landet ind i en politisk krise, der endte med et militærkup i 1962. Protester over hele landet blev slået ned med hård hånd af militæret, og i 1974 blev landet omdøbt til Den Socialistiske Republik Burma, som blev styret af Burmas Socialistiske Programparti. Partiet styrede enevældigt frem til 1988, hvor et nyt militærkup afsatte hele den politiske ledelse og fordelte alle ministerposter mellem militære ledere.
Samfund og politik
Burma styres diktatorisk af et militært råd bestående af 12 generaler i Statsrådet for fred og Udvikling (SPDC). Juntaen har haft magten siden kuppet i 1988 og har gjort Burma et af de dårligst regerede lande i verden. Aung San Suu Kyi, leder af det vigtigste oppositionsparti og menneskerettighedsaktivist, blev sat i husarrest i 1989. Behandlingen af partilederen har medført, at juntaen er blevet fordømt af et samlet internationalt samfund, og i 1991, blev Suu Kyi tildelt Nobels Fredspris. I 1990 blev der for første gang i 40 år afholdt demokratiske valg. Oppositionens soleklare valgsejr blev ignoreret af juntaen, der fortsatte sit totalitære styre. Landet er i de senere år blevet et knudepunkt for handel med tvangsarbejdere, narkotika og sexslaver, og militærjuntaen kæmper for at bevare kontrollen over de forskellige etniske oprørsgrupper, der har hærget over hele landet siden statskuppet i 1988. Juntaen omdøbte i 1989 landet til Myanmar, men navneændringen ikke er anerkendt internationalt og har stået som et symbol på juntaens brutale styre. Kun Kina har normale forbindelser med landet hele vejen, men også de kinesiske myndigheder er for nylig blevet mere og mere kritiske over for juntaen.
Økonomi og handel
Burma er rigt på ressourcer og har meget god jord, forekomster af olie og store områder egnet til skovbrug. Landet har aldrig fået udbygget et egentligt vejnet eller fungerende industriområder og kæmper for at udnytte ressourcerne. Betydelig bistandsmidler forsvandt efter kuppet i 1988, og i de efterfølgende år har stadigt strengere sanktioner fra det internationale samfund isoleret størstedelen af den burmesiske industri. Juntaen iværksatte i 1990 en række reformer for at stimulere den økonomiske vækst efter den lange periode med socialistisk styre, men meget få af de reformer har givet konkrete resultater. Kina har været og er fortsat landets klart den vigtigste handelspartner. En vis turisme giver en beskeden indkomst, men juntaens brug af slavearbejde til at vedligholde turistattraktionerne har ført til, at stadigt flere lande boykotter også turismen. På trods af de omfattende sanktioner har olieselskaber fra Frankrig og USA store økonomiske interesser i landet, som er genstand for vedvarende kritik fra menneskerettighedsaktivister. Burma blev i 1997 medlem af den asiatiske samarbejdsorganisation ASEAN. Lande som Japan har argumenteret for, at det ville være farligere at isolere regimet end at forsøge at påvirke det gennem handel og en vis kontakt.
Other country profiles
Kontinent/region
Asien
Lokaliteter
Myebon
Medlemskab/deltagelse
Alliancefrie stater
ASEAN
Den Internationale Valutafond
FN
G77
Mindst udviklede lande
Verdensbanken
WTO.
Burma (Myanmar) som blev medlem af FN i 1948.
Hovedstad:
Nay Pyi Taw
Etniske grupper:
Burmenere 68%, shan 9%, karen 7%, rakhine 4%, kinesere 3%, indere 2%, mon 2%, andre 5%
Sprog:
Burmesisk, mindre sprog
Religion:
Buddhister 89%, kristne 4%, muslimer 4%, animister 1%, andre 2%