Egypten
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
Egypten er ofte omtalt som mellemøstens kulturelle vugge. Landet har en lang handelstradition, men står nu over for store udfordringer som arbejdsløshed, befolkningstilvækst og lav eksport. Selv om Egyptens politiske system er baseret på demokrati og socialisme, er lande centraliseret og autoritært.
Geografi og miljø
Egypten strækker sig over et areal på en million kvadratkilometer. Landskabet består hovedsageligt af ørken med floden Nilen som den livgivende pulsåre. Nilen løber gennem landet fra syd til nord og er en af verdens to største floder. Næsten hele befolkningen bor langs floden eller i Nil-deltaet i nord. Desværre er Nilen blandt de mest truede floder i verden. Der falder meget lidt regn i Egypten, og forurening, inddæmning og klimaændringer er farlige for den vigtige flod. Arkæologisk set omtales Egypten som et skattekammer. Templerne i Luxor, Kongernes Dal og pyramiderne i Giza er blot nogle af landets største seværdigheder. Sidstnævnte er én af antikkens syv menneskeskabte vidundere.
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Egypten, ville vi behøve 0.9 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.
Historie
Nilen var grundlaget for fremkomsten af en af verdens største civilisationer. Det menes, at et samlet rige blev grundlagt ca. 3200 f.Kr. En række dynastier regerede i Egypten i de næste tre årtusinder. Vores viden om Egypten fra denne tid stammer fra arkæologiske udgravninger. Det er stadig en gåde, hvordan det egyptiske folk i denne tid udviklede en imponerende civilisation med avanceret monumental kunst, arkitektur, teknologi og social organisation. I nyere tid - i 1869 - var konstruktionen af Suez-kanalen afsluttet. Suez-kanalen er en af de vigtigste kanaler, der forbinder Middelhavet og Det Røde Hav. Med denne blev Egypten en vigtig station for verdenshandelen. Men landet blev tynget af gæld, og til at beskytte deres investeringer overtog Storbritannien kontrollen over Egyptens regering i 1882. I 1922 blev Egypten delvist uafhængig af Storbritannien, men det var først i 1953 - efter den egyptiske revolution - at landet kunne erklære sig som en særskilt republik.
Samfund og politik
Selv om Egyptens politiske system er baseret på demokrati og socialisme, er landet centraliseret og autoritært. Befolkningen er sikret demokratiske rettigheder gennem forfatningen, men i praksis er disse begrænsede. Landet praktiserer semipræsidentialisme, hvilket betyder, at magten er delt mellem præsidenten og statsministeren. Imidlertid ligger det meste af magten hos præsidenten, som i 50 år blev valgt gennem valg med kun én kandidat. Hosni Mubarak har været præsident i fem perioder siden 1981. Efter en forfatningsændring i 2005, afholdes der præsidentvalg hvert 6. år, hvor præsidenten udpeges af parlamentet og vælges ved en folkeafstemning. I 2005 vandt Mubarak det første præsidentvalg i landets historie, hvor flere kandidater opstillede til valg. Egyptens regering har fortsat med at gennemgå forandringer. I 2007 blev der lavet nye ændringer i forfatningen, som medfører at politiske partier, der baserer sig på religion, ikke længere er tilladt. Egypten har tidligere været beskyldt for krænkelser af menneskerettighederne, herunder forfølgelse af kopterne, en kristen minoritet gruppe. Med betydelig finansiel vækst er den økonomiske og sociale ulighed i Egypten steget. Arbejdsløsheden er høj. Da Egypten har en lang tradition for handel, har erhvervsfolk generelt en god uddannelse. Mange af dem er uddannet i udlandet.
Økonomi og handel
Egypten er en af Afrikas største økonomier. Ca. 2/3 af al industri er koncentreret i og omkring Cairo og Alexandria. En betydelig del er relateret til forarbejdning af landbrugsprodukter, fødevarer og bomuld. Som verdens førende bomuldsproducenter, har Egypten opbygget en væsentlig tekstilindustri. Andre vigtige industrier har deres grundlag i råvarer fra landbruget eller minedrift. Indtægterne fra Suez-kanalen er steget støt i de seneste år, og landet har store forekomster af olie og gas. Selv om der udvindes mindre olie, stiger udvindingen af gas. I dag udgør salg af gas 45 % af landets eksportindtægter. Turistindustrien er en vigtig sektor i den egyptiske økonomi, men indtægterne svinger meget med den sikkerhedsmæssige situation i regionen. Egypten har været ramt af flere terrorangreb i de seneste år, og flere turister er blevet dræbt. Landet har haft økonomisk vækst på trods af den globale økonomiske krise i 2008. Ikke desto mindre står Egypten over for store udfordringer i form af arbejdsløshed, befolkningstilvækst og lav eksport.
Other country profiles
Kontinent/region
Afrika
Lokaliteter
Cairo
Toshka-projektet
Medlemskab/deltagelse
Afrikanske union
Alliancefrie stater
Arabiske liga
Den Internationale Valutafond
FN
G77
OIC
Verdensbanken
WTO.
Egypten som blev medlem af FN i 1945.

