Fiji
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
Fiji er den mest folkerige østat i Stillehavet. Landet er forholdsvis rigt, men har siden slutningen af 1980’erne været præget af politisk uro og mange militærkup.
Geografi og miljø
Fiji er en øgruppe bestående af over 300 øer, hvoraf omkring 100 er permanent beboede. Landet er den mest folkerige østat i Stillehavet. De største øer er af vulkansk oprindelse, mange af de mindre er flade koraløer (gamle atoller, der er hævet op fra havet). Fiji har et tropisk kystklima, hvor den nordøstlige del af passatvinden fungerer som en dæmper på den fugtige varme.
Fiji er ekstremt sårbar over for klimaændringer. Mange af øerne ligger et par meter over havets overflade og er i fare for at forsvinde når verdenshavene stiger. Nogle af de små atoller i Fiji har allerede mistet 30 meter. Samtidig trænger saltvand ind i jorden og ødelægge frugtbar jord og grundvand. Klimaændringerne vil også føre til mere ekstreme vejrforhold, og Fiji har for nylig oplevet flere tørkeperioder, samt flere orkaner og cykloner. Højere vandtemperaturer i havene truer koralrev omkring øerne, for en stigning på kun én grad er nok til at korallerne dør. Det vil medføre, at mange fiskere mister deres arbejde. Fiskere er en vigtig del af industrien og en turistattraktion.
Historie
Fiji oprindelige befolkning var melanesiere, med et strejf af polynesiere. I 1643 kom den hollandske opdagelsesrejsende Abel Tasman som den første europæer til Fiji. Der var mange krige mellem stammerne i 1800-tallet. Landet var en britisk koloni fra 1874-1970, hvilket resulterede i stor indvandring af indiske plantagearbejdere. Indere blev hurtigt den største etniske gruppe på øen. Fiji fik selvstændighed i 1966, og fuld uafhængighed i oktober 1970.
Stærke etniske modsætninger mellem melanesiere (etniske fijianere), og inderne har domineret det politiske liv. Det Melanesiske Alliance parti havde magten fra uafhængigheden, indtil det tabte valget i 1987, da den første regering med indere i flertal blev dannet. Det blev snart væltet ved et militærkup. Fiji var medlem af Commonwealth, og den britiske dronning nægtede at acceptere den nye militære regering. Som svar ophævede kupmagerne forfatningen, afsatte dronningen, erklærede Fiji en republik og forlod Commonwealth. Uro havde betydelige konsekvenser for Fijis økonomi og relationer med omverdenen. Den indiske arv er blevet systematisk diskrimineret og mange har udvandret.
Samfund og politik
Racediskrimination, politisk uro og militærkup er et vedvarende problem i Fiji. I slutningen af 1990'erne vandt en indisk statsminister valget, men det førte til optøjer og vold, og han blev afsat ved et kup efter blot et år. I Fiji seneste valg i 2006, var der håb om demokratisering, men beslutningen har ført til stærk politisk turbulens og et nyt militærkup. Hæren har fastslået, at først i 2014 vil der være håb om et demokratisk valg. Kuppet vakte international fordømmelse. Fiji var igen suspenderet fra internationale netværk og bistand blev trukket tilbage. Australien, New Zealand og de mindre nabostater indførte sanktioner.
Fiji har deltaget i mange FN's fredsbevarende operationer. Under pres fra Australien og New Zealand blev denne rolle væsentligt reduceret af FN i 2007. Uden fredsrollen, er det tvivlsomt, om Fijis militær ville forblive med at være stærkt nok til at blive anvendt i et militærkup. FN-soldaterne har også bidraget væsentligt til landets Brutto National Produkt (BNP).
Økonomi og handel
Turisme og eksport af sukker er Fijis to største industrier. Turistindustrien står for ca. 30 procent af BNP og beskæftiger flest. Fiji oplevede på noget nær rekordtid mere end 500 000 udenlandske turister i 2008, men i 2009 har der været en stor nedgang efter den nye politiske turbulens. Australien og New Zealand har frarådet besøg, både af principielle årsager, og fordi sikkerheden i hovedøen Suva anses for tvivlsom. 56 % af turisterne kom i 2008 fra Australien eller New Zealand, 15 % fra Europa.
Både politisk uro og et fald i eksportindtægterne har betydet, at Fijis økonomiske udvikling er usikker. I 2002 vedtog regeringen et radikalt privatiseringsprogram for at afværge kollaps i sukkerindustrien efter bortfald af EU-støtte, men branchen kæmper stadig. Den officielle arbejdsløshed er syv procent, men uofficielle skøn peger på 25 procent.
Landbrug, herunder fiskeri bidrager med 15 % af BNP og beskæftiger omkring 40 % af arbejdsstyrken. Over 80 % af jorden, ejes af "Native Land Trust Board", som er kontrolleret af Fijis høvdinge.
Fiji er nummer 86 af 169 i FN's indeks over menneskelig udvikling (Human Development Index 2010)
Other country profiles
Kontinent/region
Oceanien
Medlemskab/deltagelse
Den Internationale Valutafond
FN
G77
Små østater
Verdensbanken
WTO.
Fiji som blev medlem af FN i 1970.
Hovedstad:
Suva
Etniske grupper:
Fijianere 57.3%, indere 37.6%, Rotuman 1,2% (2007)
Sprog:
Engelsk, fijiansk
Religion:
Kristne 64.5%, hinduister 27.9%, muslimer 6.3%, sikher 0.3%,(2007)