Filippinerne
Republikken Filippinene
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
Filippinerne er en fattig ø-stat i Asien og har været både spansk og amerikansk koloni. Landet har stor vulkansk aktivitet og flest arbejdsemigranter i verden.
Geografi og miljø
Filippinerne er en ø-stat og består af mere end 7.100 øer. Det meste af landskabet på de største øer består af bjerge og plateauer med få lavlandsområder. Øerne har mere end 20 aktive vulkaner og ligger midt tyfonbæltet, der dominerer hele den vestlige del af Stillehavet. Det betyder, at øerne meget ofte er udsat for naturkatastrofer som jordskælv, vulkanudbrud og tyfoner. Klimaet er tropisk med meget høj luftfugtighed og høje temperaturer hele året. I perioden fra juni til november er der regntid, med kraftig regn hvert år. Filippinerne kæmper med mange af de miljøproblemer, der præger fattige lande over hele verden: Afskovning, mangel på rent drikkevand og høj luftforurening. Desuden er mere end halvdelen af koralrevene ved øerne beskadigede eller ødelagt af udslip og fiskeri.
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Filippinerne, ville vi behøve 0.7 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.
Historie
Øerne, som i dag er Filippinerne blev oprindeligt blev beboet af australomelanesiske folkeslag, der kom dertil fra Asien for flere tusinde år siden. I 800-tallet havde øerne kulturel og økonomisk kontakt med Japan, Malaysia og Indonesien. Senere kom landet i kontakt med Indien, hvilket medførte, at de fleste af indbyggerne blev omvendt til islam i 1200-tallet. Den første vestlige kontakt med Filippinerne kom, da den opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan besøgte øerne i 1521. Spanien koloniserede øerne i 1500-tallet og styrede herefter Filippinerne i mere end 300 år. Spanierne indførte katolicismen, byggede veje og enkel industri og gav øerne det latinske præg, der stadig kan mærkes på øerne. Det spanske styre varede indtil 1898, da amerikanerne overtog efter den spansk-amerikanske krig og en kort krig mod de fastboende. USA regerede over Filippinerne indtil Anden Verdenskrig, hvor øerne blev besat af Japan, før landet fik sin selvstændighed for første gang i 1946. Årene efter selvstændigheden var præget af kaos og politisk uro. I 1965 kom Ferdinand Marcos til magten. Han styrede landet i en mere og mere diktatorisk retning, indtil han blev afsat ved et kup i 1986.
Samfund og politik
Filippinerne regeres af en præsident, der er både statsoverhoved, leder af regeringen og øverstbefalende for landets væbnede styrker. Præsidenten sidder i seks år og kan kun vælges for én periode. Politiske partier bygges op og falder fra hinanden omkring magtfulde enkeltpolitikere, og der findes ikke etablerede skillelinjer i landets politiske system. Det er helt almindeligt, at politikere skifter parti efter et valgnederlag, og partier oprettes og nedlægges i ét væk. Styret i landet er dog mere stabilt nu end nogensinde før på trods af, at kupforsøg og andre politiske kriser opstår regelmæssigt. I de sydlige dele af landet har regeringen i mere end 30 år bekæmpet kommunistiske og muslimske oprørsgrupper, og der er blevet begået alvorlige krænkelser af menneskerettighederne fra begge sider af konflikten. Filippinerne i dag er et delt samfund, hvor en lille overklasse styrer både landet og sidder på den største indtjening, mens store dele af befolkningen lever i fattigdom. Mere end 10 procent af befolkningen bor og arbejder i udlandet, og de penge, de sender hjem, udgør en tiendedel af bruttonationalproduktet (BNP).
Økonomi og handel
I 1960'erne Filippinerne det næstrigeste land i Asien efter Japan. To årtier under Ferdinand Marcoss styr bidrog dog stærkt til, at landet ikke udviklede videre sammen med de andre sydøstasiatiske lande, som den kinesiske provins Taiwan, Japan og Sydkorea. Efter en god periode med vækst i 1990'erne blev landet ramt af finanskrisen i Asien i 1997, og først de senere år har Filippinerne oplevet stabil økonomisk vækst. Landet er stærkt afhængigt af lån fra udlandet, og gælden til udlandet tegner sig for så meget som 72 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). Økonomien bærer præg af, at landet er blevet industrialiseret for forholdsvis kort tid siden. Landbrug, fiskeri og skovbrug dominerer både i produktionen og antallet af ansatte. Øget privatisering af sektorer, som under Marcos' styre var ejet af staten har bidraget til øgede investeringer fra udlandet, og også mange emigrerede filippinere bidrager til væksten ved at investere i hjemlandet. Filippinerne kæmper imidlertid med korruption, hvilket skræmmer større investeringer udefra væk.
Other country profiles
Kontinent/region
Asien
Medlemskab/deltagelse
Alliancefrie stater
APEC
ASEAN
Den Internationale Valutafond
FN
G77
Menneskerettighedsrådet
Verdensbanken
WTO.
Filippinerne som blev medlem af FN i 1945.
Filippinerne
I den sydlige del af Filippinene kæmper hæren både mod muslimske og kommunistiske oprørsgrupper. Konflikten har varet i over 30 år, og der er begrænset håb for en hurtig løsning.
Læs mere
Hovedstad:
Manila
Etniske grupper:
Tagaloger 28%, cebuano 13%, ilocano 9%, bisaya/binisaya 7%, hiligaynon ilonggo 7%, bikol 6%, waray 3%, andre 25.3% (2000)
Sprog:
Filipino, engelsk, tagalog, cebuano, ilocano, hiligaynon, ilonggo, bicol, waray, pampango, pangasinan
Religion:
Katolikker 81%, muslimer 5%, evangeliske kristne 3%, andre 11% (2000)