Indonesien
| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |
Indonesien er en øgruppe der befinder sig på vulkansk område. Landets økonomi blev ramt hårdt af den finansielle krise i Asien i slutningen af 1990'erne
Geografi og miljø
Indonesien er en øgruppe bestående af 17.506 øer, hvor de største er Java, Sumatra, Kalimantan, Ny Guinea og Sulawesi. Indonesien ligger i et område, hvor tre kontinentalplader mødes. Landet har et stort antal aktive vulkaner og jordskælv er et almindeligt fænomen. Eksempelvis, skyldtes Tsunamien, der ramte store områder i Sydøstasien og dræbte mange mennesker i det nordlige Sumatra i 2004, et underjordisk jordskælv. Indonesiens øer er præget af skovklædte bjerge, men på nogle af øerne findes omfattende lavlandsområder. Landet har tropisk kystklima, med luftfugtighed på mellem 70-90 procent. Der er små variationer i temperaturen, og gennemsnittet er på 27-28 grader i lavlandet, mens det er lidt køligere i bjergene. Brugen af olie og kul som energikilder, i kombination med overforbrug af kunstgødning og pesticider, har skabt store miljøproblemer.
Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Indonesien, ville vi behøve 0.7 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.
Historie
Indonesiens befolkning indvandrede fra de sydøstasiatiske fastland omkring 500 f.Kr. Islam bredte sig til landet i 1300-tallet, og blev derefter den dominerende religion i området. Portugiserne ønskede monopol på handelen med krydderier fra Østen, og var de første europæere, der bosatte sig i landet. I 1602 fik Holland kontrollen gennem oprettelsen af East India Company, men selskabet gik konkurs i 1799 og Indonesien blev formelt Hollandsk koloni. Japans invasion af Indonesien under Anden Verdenskrig blæste liv i landets befrielsesbevægelse. Efter krigen var Holland ikke i stand til at genvinde kontrollen over landet, og under ledelse af den nationalistiske leder Sukarno erklærede Indonesien sin uafhængighed i 1949. Stærke forbindelser med kommunisterne skabte utilfredshed, og efter et CIA støttet kup i 1968, blev general Suharto præsident. Suharto lancerede det politiske program "Den nye orden", hvor udenlandske investeringer blev fremhævet. Landet, var dog hårdt ramt under den asiatiske finanskrise i 1998. Dette udløste voldsomme protester mod Suhartos autoritære regime, og Suharto måtte afgive magten
Samfund og politik
Indonesien er en republik, og både præsidenten og nationalforsamlingens 550 medlemmer vælges for fem år. Landet er opdelt i 30 provinser, udover områderne Aceh og Yogyakarta, og hovedstadsdistriktet i Jakarta. I de senere år er de demokratiske institutioner udvidet med politiske partier, en relativt fri presse og en revideret forfatning. Blandt Indonesiens befolkning findes religiøse, etniske og kulturelle forskelle, og voldelige separatistgrupper har været et problem i nogle områder. I 2005 kom man frem til en politisk løsning på den voldelige konflikt i Aceh. Indonesiens kultur er præget af religiøs mangfoldighed, med elementer fra hinduisme, buddhisme, islam og animisme
Økonomi og handel
Indonesien oplevede økonomisk vækst under Suhartos styre, men den asiatiske finanskrise i 1998 ramte landet hårdt. Millioner af indonesere blev kastet ud i arbejdsløshed og ekstrem fattigdom. Bruttonationalproduktet (BNP) er steget i de seneste år, men samtidig øges forskellene mellem rig og fattig. Hovedparten af væksten har været koncentreret på øen Java og hovedstaden Jakarta. I øjeblikket er Servicesektoren ansvarlig for hovedparten af Indonesiens BNP, men næsten halvdelen af befolkningen er beskæftiget i landbrugssektoren. Turismen har været en meget vigtig indtægtskilde, men den politiske uro i de seneste år har betydet at turismen er faldet. Olie og gas er Indonesiens vigtigste eksportvarer, og Japan er den vigtigste handelspartner. Landets mange øer skaber transportmæssige udfordringer, og et veludviklet transportnet findes kun i de tæt befolkede områder. Luft- og søtransport spiller en vigtig rolle i at forbinde øerne. Indonesien har gode kontakter med nabolandene, og landet er en af grundlæggerne af ASEAN, en organisation for Sydøstasiatisk politisk og økonomisk samarbejde.
Other country profiles
Kontinent/region
Asien
Lokaliteter
Papua
Medlemskab/deltagelse
Alliancefrie stater
APEC
ASEAN
Den Internationale Valutafond
FN
G20
G77
Menneskerettighedsrådet
OIC
OPEC
Verdensbanken
WTO.
Indonesien som blev medlem af FN i 1950.
Hovedstad:
Jakarta
Etniske grupper:
Javanesere 40,6 %, sundanesere 15 %, maduresere 3,3 %, andre 38,4 % (2000)
Sprog:
Bahasa Indonesia (malaysisk), engelsk, hollandsk, javanesisk og andre lokale dialekter
Religion:
Muslimer 86,1 %, protestanter 5,7 %, katolikker 3 %, hinduer 1,8 %, andre 3,4 % (2000)

