Statistik Land Konflikter Verdenskort Satellitbilleder Aftaler Tema Video Figurer Om Globalis
Hovedsiden > Land > USA

USA

| Fakta | Kort | Statistik | 2015 Målene |

USA er verdens eneste resterende supermagt. Landet er det fjerdestørste i verden og er kendt for store variationer i klima, landskab, dyre- og planteliv.

Geografi og miljø

USA er verdens fjerdestørste land. Landskabet er varieret, med sletter som strækker sig fra Atlanterhavet og skovdækkede bakker i øst. Mississippi-Missouri floden, verdens fjerdestørste flodsystem, gennemskærer USA og løber ud i den mexicanske golf. Store sletter præger landskabet vestover mod bjergkæden Rocky Mountains. Områderne vest for bjergkæden domineres af ørken og plateaulignende bjergformationer som Grand Canyon. Sierra Nevada bjergene går langs Stillehavskysten, parallelt med Rocky Mountains. Mount McKinley på 6.194 meter over havets overflade er landet højeste bjerg og ligger i Alaska. Størstedelen af USA har tempereret klima, men tropisk klima dominerer på Hawaii og i Florida og polarklima præger Alaska. Store udslip af kuldioxid (CO2 ) udgør et stort miljøproblem. Brugen af kunstgødning og sprøjtemidler forurener grundvandet og mangel på drikkevand i enkelte områder gør det nødvendigt med regulering af forbruget.

Hvis alle mennesker i verden havde samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i USA, ville vi behøve 4.4 jordkloder. Se indikatoren som viser vores økologiske fodaftryk.

Historie

Arkæologiske udgravninger har afsløret spor efter vikinger i det, der i dag er USA. Området blev dog ikke koloniseret af europæerne før omkring 1500-tallet. I 1776 løsrev 13 stater på atlanterhavskysten sig fra Storbritannien, hvilket førte til dannelsen af USA. Landudvidelsen fandt gradvist sted og først i 1853 nåede USA sin nuværende størrelse. De to delstater Alaska og Hawaii blev inkluderet i 1959. I 1861 udbrød der borgerkrig mellem staterne i nord og en konføderation af stater i syd. Sydstaterne overgav sig i 1865, hvilket medførte afskaffelsen af slaveriet. Borgerkrigen var vigtig i forhold til udviklingen af strategier og våben. USA’s deltagelse i første verdenskrig styrkede USA’s ry som militærmagt. USA kom godt igennem anden verdenskrig og blev det første faste medlem af FN’s sikkerhedsråd. Landet er den eneste resterende supermagt efter Sovjetunionens fald i starten af 90’erne. Efter terrorangrebet i september 2001, har USA ført an i kampen mod terrorisme.

Samfund og politik

USA er en forbundsrepublik bestående af 50 stater. De centrale myndigheders ansvarsområde omfatter udenrigspolitik, forsvarspolitik, borgerrettigheder, told, post, centralbank, samt regulering af handel mellem delstaterne. Delstaterne er hovedsagligt ansvarlig for den almene lovgivning. Grundloven fra 1787 er stadig gældende, men med enkelte tillægsbestemmelser. USA har et flerpartisystem, hvor Demokraterne og Republikanerne dominerer. USA’s kongres består af to kamre, Senatet og Repræsentanternes Hus. Præsidenten er både regeringschef og øverste chef for militæret. Præsidenten kan derudover nedlægge veto mod lovforslag fra Kongressen. Retssystemet i landet er kompliceret, da det ikke er ens i alle 50 delstater. USA er en nation bygget af immigranter og består af ufattelig mange etniske grupper. Procentdelen af indbyggere med europæiske aner er faldende, mens den latinamerikanske del af befolkningen vokser.

Økonomi og handel

USA er verdens førende økonomiske stormagt. Landets økonomi har traditionelt set været præget af det frie markedssystem, som lægger vægt på at myndighederne skal danne grundlaget for en velfungerende industri uden selv at blande sig for meget. På grund af variationer i beliggenhed, naturressourcer, klima, transportmuligheder og kommunikationsmuligheder har USA en varieret industriel struktur med store regionale forskelle. Servicesektoren står for størstedelen af landets bruttonationalprodukt (BNP), efterfulgt af industri, minedrift og bygge- og anlægsindustrien. Landet er på de fleste områder langt fremme indenfor forskning og udvikling. Handelen med omverdenen er utrolig vigtig for USA og i de seneste år er handelen flyttet sig mere og mere fra Europa til Asien. USA har været pionerer i oprettelsen af frihandelsorganisationen WTO og frihandelsaftaler som NAFTA. Landet har et godt udviklet vejnet, som stor set dækker hele landet. De store afstande har resulteret i en veludviklet luftfartssektor, især i forbindelse med persontransport.

Other country profiles



USAs flagg

Kontinent/region
Amerika


Lokaliteter
Everglades
Green River
Las Vegas
Mt. Saint Helens
Tensas River


Medlemskab/deltagelse
APEC
Den Internationale Valutafond
FN
FN's sikkerhedsråd
G20
G8
Lande med atomvåben
Menneskerettighedsrådet
NATO
OECD
OSCE
Verdensbanken
WTO.

USA som blev medlem af FN i 1945.


Krig og konflikter

Afghanistan

Afghanistans nyere historie har været præget af konflikt. Nu styres landet for første gang af ledere valgt ved et forsøg på en demokratisk proces, men mange hindringer må overvindes, hvis demokratiet skal kunne videreudvikles og overleve.
Læs mere

Colombia

I Colombia kæmper regeringshæren mod de venstreorienterede guerillagrupper FARC og ELN, som kontrollerer store områder af landet. Regeringen har USA og forskellige paramilitære grupper bag sig.
Læs mere

Irak

Den 20. marts 2003 invaderede USA Irak uden støtte fra FN. USA hævdede, at Irak havde masseødelæggelsesvåben og samarbejde med terrornetværket al-Qaida.
Læs mere


Korte fakta

Hovedstad:
Washington D.C.

Etniske grupper:
Hvide 82%, sorte 13%, asiater 4%, indianere og urbefolkning i Alaska 1%

Sprog:
Engelsk, spansk, andre indoeuropæiske sprog og polynesisk

Religion:
Protestanter 52%, katolikker 24%, mormonere 2%, jødedom 1%, muslimer 1% andre/uspecificeret/ingen 20%

Log ind