Al’Isawiyah
Fødevareproduktionen i ørkenen i Saudi Arabien er blevet mulig, takket være et højteknologisk vandingssystem
Saudi Arabien er rig på olie, men mangler vandressourcer. Behovet for vand og landbrugsmuligheder i de tørre ørkenområder førte til udviklingen af et højteknologisk vandingssystem. Den storstilede satsning var mulig takket være landets olieindtægter. I dag pumpes grundvandet op, der ligger langt nede under ørkenen. Vandet er op til 20,000 år gammelt. Bæredygtigt brug af vandressourcerne, samt klimavenlig teknologi har forbedret mulighederne for fødevareproduktion i ørkenområderne uden at skade miljøet.
De grønne prikker på satellitbilledet fra 2004 viser vandingssystemerne i Saudi Arabien. Når man sammenligner satellitbillederne fra 1986 og 2004, ser man tydeligt effekten af vandingsstrategien i den tørre ørkenregion Wadi As-Sirhan. Regionen var engang så tør, at de to nabobyer, Al’Isawiyah og Tubarjal (til venstre på billederne) overhovedet ikke benyttede området. Efter vandingssystemerne blev introduceret, er dele af den tørre ørken gradvis blevet udviklet til små oase-lignende landbrugsområder.
Kilde: Atlas of Our Changing Environment

