Aralsøen

Navnet Aralsøen kommer fra ordet ’aral’, der betyder ø. Navnet refererer til den store indsø, der ligger som en ø i et ørkenagtigt område. Aralsøen var engang den fjerde største indsø i verden. Problemerne startede 1960erne og 1070erne under Sovjettiden. Da blev vandforsyningen til bomuldsdyrkningen tappet fra de floder, der løber ind i Aralsøen, samtidig med at giftigt affald blev dumpet i floderne. Indsøens overflade var engang 66,100 kvadratkilometer. Allerede i 1987 var omkring 60% af indsøen væk, og vandstanden sunket med 14 meter. Derudover var saltindholdet i søen fordoblet, hvad der ødelagde fiskeindustrien i området.

Stormene rundt om Aralsøen betegnes som giftige på grund af de kemiske miljøgifte, der bliver liggende i de udtørrede områder og blæses rundt med vinden. Den forventede levealder i området omkring søen er betragteligt lavere end i andre, mere fjerntliggende regioner.

Indsøen er i dag en fjerdel af sin størrelse for 50 år siden. Derudover er Aralsøen på grund af udtørring blevet delt i to mindre søer: Nord-Aralsøen og Syd-Aralsøen. Omlægning af vantilførselen fra floden Syr Darya, der løber fra Nord til Syd-søen, betyder, at den sydlige sø sandsynligvis vil forsvinde i løbet af 15 år.

Da Aralsøen begyndte at tørre ind, blev der lavet kunstige søer som denne for at redde fiskeindustrien. Foto: UNEP/Flickr.com

Kilde: Atlas of Our Changing Environment