Statistik Land Konflikter Verdenskort Satellitbilleder Aftaler Tema Video Figurer Om Globalis
Hovedsiden > Satellitbilleder > Bujumbura

Bujumbura

Hovedstaden i Burundi vokser og forandrer det sårbare landskab omkring den.


Omkring 95% af Burundis indbyggere bor på landet, den højeste procentdel i hele Afrika. Alligevel er hovedstaden Bujumbura vokset kraftigt, og store områder omkring hovedstaden er blevet gjort til landbrug.

Så meget som 92% af Bujumburas indbyggere ernærer sig ved landbrug, og miljøet er vigtigt for fødevaresikkerhed og sundhed. En sammenligning af de to satellitbilleder viser, hvordan landbruget omkring hovedstaden vokset. De rosa områder indikerer dyrket mark, og de grønne er skov. Billedet fra 2006 viser tydeligt, hvordan landbruget har gjort store indgreb i skoven.

Jorden er ikke nem at dyrke i Burundi, og i de varierende geografiske forhold bor befolkningen meget ujævnt fordelt. I de tørre områder bor der færre end 70 mennesker per kvadratkilometer, mens der i de mere fugtige og frugtbare områder bor mere end 450 mennesker per kvadratkilometer. I landsbyområderne bor der i gennemsnit 648,1 mennesker per kvadratkilometer.

Den dominerende jordtype i Burundi er meget porøs, og bliver let udsat for erosion, når vegetationen, der beskytter jorden, fjernes. På Imbo-sletterne, hvor Bujumbura ligger, er jorden leret, og bliver derfor let skyllet væk under kraftige regnskyl.

Udvidelsen af landbruget i de udsatte områder omkring Bujumbura har medført en øget erosion, og at dyrenes naturlige tilholdssteder forsvinder. Det planlægges, at alle floderne omkring byen skal omdirigeres og bruges til kunstig vanding. Dette kan betyde en mindre risiko for erosion, fordi floderne så vil få mindre kraft.

 

 

Kilde: Atlas of Our Changing Environment


Relateret information



Bujumbura
Bujumbura

Lande
Log ind