Chiverosøen
Chiverosøen er hårdt angrebet af alger og vandhyacinter som følge af udslip fra Harares kloaksystem.
Der er omtrent 250,000 liter vand i Chiverosøen, der er 26 kvadratkilometer stor. Søen forsyner Harare med drikkevand og landbruget også. Der drives kommercielt fiskeri i søen og ellers bruges vandet til forskellige rekreationsaktiviteter. Desværre har opblomstringen af alger været et problem i længere tid. I midten 1960erne blev søen hårdt angrebet. Man fik imidlertid bugt med problemet, inden algerne igen fik overtaget tyve år senere. Opblomstringen af alger skyldes, at der er et stort tilløb fra Harares kloaksystem til de floder, der løber ind i søen. Dette giver næring til algerne, der spreder sig og langsomt dræber fiskene. Selvom de to satellitbilleder viser, at man endnu en gang er i gang med at fjerne algerne, er de samtidig bevis på, hvordan problemet langt fra er løst, som algerne ligger som grønne kanter langs strandlinien.
At fjerne algerne fra Chiverosøen kræver langsigtede tiltag, kontinuerlig overvågning og en omfattende forvaltningsplan. Man har lignende problemer i mange andre ferskvandsområder i Zimbabwe. Udover alger har man også vandhyacinter i Chivarosøen. Det er planter, der oprindeligt hører hjemme i den såkaldte ”Neotropiske øko-zone” (Sydamerika, Latinamerika og Caribien), men som har spredt sig de senere år til de tropiske dele af Afrika og Asien. Det sjældne, aggresive ukrudt er efterhånden blevet et stort problem, fordi det fører til, at floder og søer gror til. Sprøjtning med 2-4-D, et omdiskuteret kemisk stof, prøves nu i kampen mod spredningen af vandhyacinter.
Kilde: Atlas of Our Changing Environment

