Statistik Land Konflikter Verdenskort Satellitbilleder Aftaler Tema Video Figurer Om Globalis
Hovedsiden > Satellitbilleder > Everglades

Everglades

Miamis vækst truer Everglades vådområder


De to satellitbilleder af det sydlige Florida i USA viser, hvor meget området har ændret sig de sidste 30 år. Den tydeligste forskel er, hvordan byen Fort Lauderdale er vokset. Byens ekspansion har gjort landbrugsområder til byområder. Det er især udvidelsen i den vestlige retning, der truer vådområderne, bedre kendt under navnet Everglades.

Nationalparken Everglades er kendt for sit særlige økosystem, som blandt andet helt naturligt renser grundvandet, udover at det fylder grundvandsmagasinerne. Staten Florida er berømt for de specielle dyr og planter, der findes i Everglades. Vandressourcerne og dyrelivet i vådområdet trues af byen, der vokser sig nærmere. De føderale myndigheder har igangsat projektet ”Klog vækst”, hvor de sætter fokus på de negative konsekvenser af urbaniseringen og prøver at finde bedre løsninger for at bevare Everglades vådområder.

Everglades består af en række små ferskvandssøer, der skyller over det flade land og de store kornmarker. På den måde får kornplanterne vand til at spire. Foto: UNEP/Flickr.com

I Everglades findes der over 300 fuglearter, 600 fiskearter og mere end 40 forskellige plantearter. Foto: UNEP/Flickr.com

Udsigt udover byudviklingsprojekt i nærheden af Everglades (til venstre). Foto: Unkown/UNEP/SFWMD. En Florida-panter i Everglades (til højre). Foto: Unkown/UNEP/SFWMD

En fugl i Everglades. Foto: UNEP/Flickr.com

Kilde: Atlas of Our Changing Environment


Relateret information



Everglades
Everglades

Lande
Log ind