Gishwati-skoven
Behovet for brændsel har ført til omfattende afskovning af Gishwati-skoven i Rwanda. Store fund af metangas samt genplantningsprojekter har imidlertid vendt den negative udvikling.
Gishwati-skoven er det mest afskovede område I hele Rwanda. Skoven ligger i den nordvestlige del af landet og dækkede i 1981 et område på 210 kvadratkilometer. I 2002 var den reduceret til bare 6 kvadratkilometer. Årsagerne til afskovningen er mange, men jagten efter trækull, tømmer, medicin- og madprodukter har haft stor påvirkning. Rydningen af store områder til landbrug har også reduceret skoven kraftigt. I 1994 blev der oprettet en stor flygtningelejr i området, der også medførte nedfældning af skov. Tab af store skovområder er negativt for miljøet og fører blandt andet til erosion, jordskred og tab af biologisk mangfoldighed.
På satellitbilledet fra 1978 kan man tydeligt se, hvor skovreservatet Gishwati lå. Den mørkegrønne skov dannede en naturlig grænse til de omkringliggende, mere lysegrønne områder. I 2006 var store dele af skoven borte, og på satellitbilledet fra samme år ser man, hvordan de mørkegrønne områder har skiftet farve til lys rosa og grønt. Kun en brøkdel af skoven fra 1978 er bevaret, og de små områder med skov, der stadig eksisterer, ses på 2006-billedet som mørkegrønne felter. Den intense rovdrift på skoven har betydet, at de afskovede områder er i en dårlig forfatning.
I mange tilfælde kan afskovning føre til naturkatastrofer. I 2001 og 2002 blev Kanama.distriktet i Rwanda udsat for både jordskred og oversvømmelse. I alt 99 mennesker mistede livet, fordi deres boliger kollapsede. Yderligere døde der 30,000 mennesker af sult efter ødelagt høst og landsbrugsland.
I dag dækkes 90% af Rwandas energiforbrug af brændsel. Dette hænger nøje sammen med afskovningen. Nedhugningen af skov i Rwanda er vokset fra 4% i 2003 til 6,9% i 2006. Opdagelsen af metangas på bunden af Kivu-søen vil muligvis blive løsningen på landets energikrise. Forekomsterne er store, og vil formodentlig kunne dække landets strømforbrug 400 år frem i tiden.
Miljøorganisationer planter ny skov og bruger særlige metoder for genplantning og bevaring af Gishwati-skoven. På den måde prøver de at genskabe det oprindelige skovområde. Der benyttes nye teknikker så som ’terasser’ på bjergsiderne og ekstra gødning til træerne og planterne i området. Beplantningen udføres primært af lokalbefolkningen og forskellige miljøorganisationer. Den store satsning betyder, at man inden for 10-15 år vil have genskabt store dele af Gishwati-skoven.
Kilde: Atlas of Our Changing Environment
