Statistik Land Konflikter Verdenskort Satellitbilleder Aftaler Tema Video Figurer Om Globalis
Hovedsiden > Satellitbilleder > Helheim Gletscheren

Helheim Gletscheren

Højere temperaturer får Helheim Gletcheren på Grønland til at smelte.


Gletschere er i konstant bevægelse. Hvor meget en gletscher bevæger sig, afhænger af, hvor meget isen smelter, og hvordan smeltevandet løber af gletscheren. I en lang periode bevægede Helheim sig relativt langsomt, men i de sidste år er farten taget betragteligt til. Ifølge studier udført af forskere fra Santa Cruz University i Californien, er Helheims højeste gennemsnitsfart øget fra 8 kilometer om året i 2000 til 11 kilometer om året i 2005. Derudover er Helheim blevet 40 meter tyndere på to år. Gletscherens front, hvor isen brækker af ned i havet, er trukket 5 kilometer tilbage. Satellitbillederne viser tilbagetrækningen fra september 1996 til juli 2006.

 

Ifølge Howat, en af de ansvarlige for forskningsprojektet, er årsagerne til forandringerne at finde i de højere luft- og vandtemperaturer i det sydlige Grønland. Endvidere viser forskningen, at der findes en sammenhæng mellem tilbagetrækningen af fronten og den øgede bevægelse. Når fronten af gletscheren trækker sig tilbage, er der mindre modstandskraft for resten af gletscheren. Den dynamiske kombination mellem temperatur, gletscherens bevægelseshastighed og tykkelsen på isen, gør det vanskeligt at udarbejde modeller for, hvordan Grønlands isdække vil se ud i fremtiden. Men med nutidens klimascenarioer er det meget sandsynligt, at disse processer vil fortsætte.

 

Grønlands isdække indeholder omkring 10% af verdens ferskvand, og er op til to-tre kilometer tyk. Hvis alt isen på Grønland smelter, vil det globale havniveau stige med 6 meter. Forskeren Howat hævder, at hvis Helheim Gletscherens udvikling er repræsentativ for andre gletschere på Grønland, vil Grønlands indlandsis smelte dobbelt så hurtigt, som tidligere formodet.

Billedet viser kælvingen af Helheim Gletscheren, hvor de store isblokke brækker af og falder ned i havet. Billedet blev taget i maj 2005. Gletscheren er en af dem, der bevæger sig hurtigst i verden. Foto: NASA/Wallops

Kilde: Atlas of Our Changing Environment


Relateret information

Links



Helheim Gletscheren
Helheim Gletscheren

Lande
Log ind